Atuagagdliutit - 02.11.1999, Qupperneq 24

Ministerit
tikeraartut
Stauning
siullersaraat
Thorvald Stauning-ip 1930-mi
Kalaallit Nunaanniinnerminik
allaaserisaa atuakkami nutaami
saqqummiuteqqinneqartoq -
kinguleqqiussaq ernerata allagaraa
KØBENHAVN (CSL) - Pe-
roriartorfinni unnukkut nere-
qatigiinnermi imaluunniit
nuna tamakkerlugu ataatama
ataatsimiigiarluni biilerluni
sivisuumik angalasarnerani
oqallisigineqartuartarput Ka-
laallit Nunaat annikinnerusu-
millu Savalimmiut - kisian-
nili Kalaallit Nunaat eqqar-
tomeqarnerusarpoq.
- Ataataga 1930-mi stats-
ministerinngorami isumagaa
Kalaallit Nunaata ministere-
qarfimmi tassani isumagine-
qalemissaa. Isumaqarpoq nu-
narujussuaq taanna qanimut
atassuteqarfigissagipput. Mi-
nisterinit qallunaanit siuller-
saalluni ukioq taanna Kalaal-
lit Nunaannut angalavoq,
nammineq takorusullugit ka-
laallit, nuna, inuussutissar-
siomermut periarfissat, isu-
maginninnermi atugassariti-
taasut assigisaallu.
Taama aallartippoq Thor-
vald Stauning-ip emera - 77-
inik ukiulik Søren Stauning -
Th. Stauning-ip atuakkiaata
nutaamik saqqummersinne-
qamerani kinguleqqiussami-
ni: Min Grønlandsfærd,
ungasinngitsukkut Dansk
Polarcenter ilasseqatigiin-
nermi saqqummiunneqartu-
mi.
Allaqqaameri
Atuagaq saqqummersinne-
qarpoq nutaanik assiliartaler-
sorlugu, statsministeriusima-
sullu allaqqaagai ataqqillu-
git. Min Grønlandsfærd atua-
gaavoq ukiuni 70-ingajanni
toqqortarineqarsimasoq pui-
gomeqarsimasorlu, piunera-
lu ikittuinnarnit ilisimane-
qarsimavoq. Saqqummersoq
siulleq ikittuinnanngorlugu
naqinneqarsimavoq, inger-
laannarlu nungunneqarsimal-
luni.
- Atuagaq ullumikkut so-
qutiginaateqarmat tamatu-
munnga pissutaavoq Kalaal-
lit Nunaat aatsaat taama sam-
mineqartigilermat, taamanik-
kutut oqallisigineqarmata
namminersorneq, avissaar-
Statsministeriusimasup Thorvald Stauning-ip atuakkiaata: Min Grønlandsfærd-ip saqqaa.
Th. Stauning
Min Grønlandsfærd
Forsiden af tidligere statsminister Thovald Staunings bog: Min Grønlandsfærd.
nissaq, anmgaasarsiorneq,
inuussutissarsiornermut pe-
riarfissat nunallu inoqqaavi.
Atuagarlu kusanarluinnartu-
mik allanneqarsimavoq, Jør-
gen Krogh oqaluttuarpoq,
nuliani Leni aapparalugu
atuakkanik saqqummersitsi-
sarfimmik Stenbjerg Forlag-
imik ingerlatsisoq, Min
Grønlandsfærd-imik saq-
qummersitsisoq.
Atuagaq nunnersoq
Søren Stauning ilasseqati-
giinnermi aamma peqataasoq
atuagaq pillugu oqaaseqar-
poq.
- Uppemarsaasussatut ki-
semgorussimavunga, aviisi-
mi aaqqissuisuusimasoq 77-
inik ukiulik quisaarluni oqar-
poq, imalu nangilluni:
- Neriussanngilanga atua-
gaq patsissutaassasoq. Arfi-
neq-pingasunik ukioqarlunga
tunissutisiaraara, qupperarlu-
gu assiliartaalu isiginnaarlu-
git. Sunaana, eqqarsarpunga.
- 13-inik ukioqarlunga Ka-
laallit Nunaat umiarsuarmik
sanioqquppara. Qinngutinik
takullatsiarsinnaavara, atua-
garlu atuarlugu. Paasisaqan-
ngilanga. Kisiannili Jørgen
Krogh-ip ilisimatimmanga
788880
00017
atuagaq saqqummerseqqin-
niarlugu pingajussaanik atu-
amera allarluinnarmik misi-
gisaqarfiuvoq.
- Atuagaq nuannersuuvoq.
Politiki kisimi pineqanngi-
laq. Inooqataanertut misigisi-
manermik malunnaateqar-
poq, ullumikkut aamma eq-
qarsalersitsisoq, Søren Stau-
ning oqarpoq.
Stauning var den første
danske minister i Grønland
Thorvald Staunings beskrivelse af sit ophold i Grønland i
genudgivet i ny bog - sønnen har skrevet efterskriftet
Dansk Polarcenter-imi ilas-
seqatigiinnermi Thorvald
Stauning-ip emera Søren
Stauning peqataavoq.
Thorvald Staunings søn
Søren Stauning ved recep-
tionen i Dansk Polarcenter.
KØBENHAVN(CSL) - De
faste samtaleemner ved
aftensbordet i mit barndoms-
hjem eller på de lange stræk i
bilen mellem fars møder
rundt i landet var Grønland
og lidt Færøerne - men især
Grønland stod højt på
samtaleprogrammet.
- Da min far i 1930 over-
tog posten som landets stats-
minister, sørgede han for, at
Grønland blev forankret i
dette centrale ministerium.
Hans indstilling var, at vi
skulle have et aktivt forhold
til dette vældige område.
Som den første danske mini-
ster begav han sig allerede
samme år på rejse, for ved
selvsyn at orientere sig om
den grønlandske befolkning,
om landskabet, erhvervs-
mulighederne, de sociale vil-
kår med videre.
Sådan indleder Thorvald
Staunings søn - den nu 77-
årige Søren Stauning - sit
efterskrift til den nye udgave
af Th.Stauning: Min Grøn-
landsfærd, der blev præsen-
teret ved en lille reception i
Dansk Polarcenter forleden.
Originalt manuskript
Bogen udsendes i nyt udstyr
med fornyet billedmateriale
og med respekt for den gam-
le statsmands originale ma-
nuskript. Min Grønlandsfærd
er en bog, der har været gemt
og næsten glemt i snart 70 år,
og kun ganske få har været
opmærksom på dens eksi-
stens. Den oprindelige udga-
ve kom i et beskedent oplag,
og den blev hurtigt udsolgt.
- Når bogen også er aktuel
i dag, hænger det sammen
med, at der for tiden er mere
fokus på Grønland end
nogensinde, og den samme
debat om selvstændighed,
løsrivelse, økonomi, er-
hvervsmuligheder og beskyt-
telse af de oprindelige folk,
raser stadig. Og så er bogen
uhyre velskrevet, fortalte
Jørgen Krogh, der sammen
med sin kone Leni driver
bogforlaget Stenbjerg For-
lag, som har udgivet Min
Grønlandsfærd.
En varm bog
Søren Stauning, der deltog i
1930
receptionen, gav også bogen
et par ord med på vejen.
- Jeg er jo det eneste leven-
de vidne, indledte den 77-åri-
ge tidligere redaktør med et
glimt at humor og fortsatte:
- Jeg håber ikke bogen, bli-
ver en skuffelse. Da jeg fik
den som otte-årig, bladrede
jeg den igennem og så på bil-
lederne. Nårh ja, tænkte jeg.
- Som 13-årig passerede
jeg Grønland med skib. Jeg
kunne netop skimte landet
gennem en kikkert og gen-
nemlæste bogen. Jeg forstod
ikke noget. Men da Jørgen
Krogh præsenterede mig for
ideen med genudgivelsen,
blev den tredje gennem-
læsning en helt anderledes
oplevelse.
- Det er en varm bog. Den
handler ikke kun om politik.
Den er først og fremmest
præget af en medmenneske-
lighed, som også vækker til
eftertanke i dag, sagde Søren
Stauning.
Ukiakkut 1930-mi Stauning-ip Kalaallit Nunaanni misigisi-
masani pillugit atuakkiaa aappariit Leni aamma Jørgen
Krogh-ikkut saqqummerseqqippaat, suli imarisaa soquti-
ginaateqannata, pineqartillugit namminersomermut, avis-
saarnissamut, aningaasarsiornermut il.il. apeqqutini.
Ægteparret Leni og Jørgen Krogh har genudgivet Staunings
reflektioner over mødet med Grønland i efteråret 1930, fordi
den stadig indeholder aktuelle betragtninger, når det gælder
spørgsmål som selvstændighed, løsrivelse, økonomi etc.
Allakkerivimmi immereugassaq - Reserveret postvæsenet