Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Blaðsíða 7

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Blaðsíða 7
7 været kolossalt Opsving, der bedsl skönnes deraf, at i Aaret 1912 har der været indfört og udfört ialt c: 50000 ts. Varer til og fra Reykjavik. Projekter til Havnen har der i Tidens Löb været udarbejdet en Del af; det förste man kender er fra 1858, da Civilingeniör Fischer var sendt herop for at fremkomme med et Forslag til en Havn. — Desværre har jeg ikke kunnet faa fat i hans Tegninger, der dog sikkert findes, da det ses af Havneprotokollen, at Overlærer B. Gunnlaugsson har faaet 2 Mark for afkopiere Fischers Tegninger og Overslag.— Det næste Projekt, der fremkom Aaret 1896, var fra Ing. Paulli og var paa 4x/2 Million Kroner. Derefter skulde Havnen bestaa af en indre Dokliavn og en ydre P’orhavn. Men först efter at Havnedirektör Smith fra Kristiania var fremkommen med et Projekt til en Tidevandshavn til et Belöb af c: 1V2 Mil- lion Kroner begyndte man alvorlig at arbejde for at faa en Havn og detle resulterede i at den 11. Juli 1911 udstedtes en Havnelov hvorefter Landskassen bevilger 400000 Kr. og garanterer el Laan paa 1200000 Kr. Derefter blev i Maj 1912 udbudt ved ofi'enllig Licitation det af Landsingeniör Kral^be, paa Grund- lag af Smith’s Plan, udarbejdede Projekt. — Dette Projekt bestod af 3 Moler, den ene paa den saakaldte Grandi, en rnl fra Ell'ersö i SÖ Retning og en ud fra Batteriet i NV Relning, samt en Lossebro 150 m lang langs Batterimolen og en aaben Pælebro 80 m lang udgaaende fra en Opfyldning ved Hafnarstræti, idet denne Opfyldning skulde tjene som Havneplads. — Ved Licitationen d. 31. Aug. 1912 indkom 3 Tilbud, nemlig I. Saabye & Lerclie, Köbenhavn, stort 1780000 Kr., G. Kjelland m. 11., Kirkenes, Norge stort 1850000 Kr. og N. C. Monberg, Köbenhavn, stort 1510000 Kr. — N. C. Monbergs Tilbud og Projekt, der blev an- taget, bestaar ligesom Ingeniör Krabbes af 3 Moler, udförte som Stendæmninger med en Kærne af Ral eller Grus. 1) Grandimolen udgaar fra Pynten vest for Alliance og fölger kun paa den yderste Halvdel »Grandi«; 2) Efiersömolen udgaar fra Efiersö i SÖ Ret- ning; Slendæmningens Ivrone ligger i -f- 3 m, og derfra op til -f- 6 m opföres en Brudstensmur; 3) Batterimolen ligger paa satnme Plads som i Ing. Ivrabbes Projekt med Kronen i -f 6 m og en 1 m höj Bölgeskærm- — Effersö- og Batterimolen afsluttes med Hoveder af grusfyldte Jernbelonsænkekasser; de forsynes med Fyr. — Langs Batterimolens Inderside bygges en Lossebro af Jern, hvorfor Molens Inderside begrænses af en Jernbetonmur, hvortil Pælebroen slutter sig, og denne Betonmur er fortsat fra Sydenden af Broen, der er 80 m lang, 32 m ind mod Land for at Losse- broen let kan udvides om nödvendigt. Lossebroen forsynes med Ivullossekran og Spor. Uddybningsomraadet og Opfyldningen samt Pieren ved Hafnarstræti er uforandret som efter Ingeniör Krabbes Forslag, kun at Pælebroen er af Jern og Begrænsningen for Opfyldningen ligeledes af Jern (Spunspæle). — Ved Kontraktens Afslutning i Maj 1913 blev der imidlertid, foruden nogle mindre væsentlige Forandringer ved Molerne, foretagel den Ordning, at Pælebroen — Pieren — ved Hafnarstræti skulde udföres som en jordfyldt 15 m bred Pier med Indfatning af 2 Rækker Jernbetonkasser. Endvidere var projekteret en Inderhavn ved Efiersö bestaaende af lo stenfyldle Moler; men denne, der vilde koste 100000 Kroner, blev ikke approberet sammen med det övrige. Da Havnekommissionen havde udtalt Önsket om at faa Pieren erstattel med et Bolværk i Forbindelse med en större Opfyldning til Havneplads og da en saadan Havneplads synes at være paatrængende nödvendig, har jeg foretaget en hel Del Bundunder- sögelser langs Kysten. — Efter disse Boringer og Ramninger viser det sig, at det er muligt at fremskaífe Dybden -P 5 m fra Geir Zocgas Bro mod Vest og til Jes Zímsens Bro mod Ost, idet det var paatænkt at have Bolværket i en Afstand af c. 100 m fra Hafnarstræti. Længere mod (ist kan denne Dybde ikke gennemföres i passende Afstand fra Kyst- linien, navnlig grundet paa et Klipperev som ud for Frederiksens Kulbro strækker sig langt ud fra Kysten. Da man sikkert ikke paa nogen Maade kan ind- skrænke Bolværksdybden ved de planlagte 240 m Anlægsplads, og' denne sikkert vil blive haardt belastet med den Trafik, der er i Havnen, menes del ikke rigtigt at gaa ud fra Batterimolen med Bolværket og da det for Tiden ligeledes vil være önskeligt at bi- beliolde den nuværende Stenhro, foreslaas det at an- lægge Bolværket, om saadant önskes, fra Vestsiden af Byens Stenbro og mod Vest til Geir Zoegas Bro; derved vinder Byen c. 16000 m2 værdifuld Grund beliggende særdeles bekvemt i Byen og med en god Forbindelse. med Hafnarstræti. — For at göre Ænd- ringen overkommelig uden for store Pengeofre fore- slaas Jernspunsvæg som Bolværksindfatning, og det vilde derfor være meget önskeligt om der kunde fremkomme Udtalelser om der haves nogen Erfar- íring heroppe fra Island vedrörende Jern eller Jern- beton i Havvand. Ved den paafölgende Dislcussion, hvori navnlig Jon Thorlaksson, Th. Krabbe og K. Zimsen deltog, viste der sig overvejende Stemning for den af N. P. Kirk antydede Forandring af Anlægsplads. Der var blandt de tilstedeværende ingen Betænkelig- hed ved Anvendelsen af Jern eller Beton i Havvand lier, omend der kun haves faa Erfaringer derfor ved herværende Anlæg; de Erfaringer der er gjorte er i hvert Fald ikke afskrækkende.

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.