Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Blaðsíða 12

12
Eks. i Tyskland. Det tillader Udstikning og Indteg-
ning af Retninger i Terrainet, og, da Kikkerten har
to Afstandstraade, tillige Bestemmelsen af Afstanden
til et Punkt, hvori en inddelt Lægte (et Stadie) er
rejst. Yderligere har Instrumentet en lille Höjdebue,
saa at Höjdevinkler kan maales og derefter Höjden
af det paagældende Punkt bestemmes, naar Kikkert-
höjden er kendt. Detailmaalerens (en Guide) Arbejde
i Marken giver nu for den habile Mand Anledning
lil Anvendelse af mange forskellige Metoder til Op-
gavens Lösning alt efter Terrainets Beskaffenhed og
de givne Punkters Beliggenhed. De nye Stationer,
han maa oprette for at arbejde sig frem, bestemmes
som oftest ved Fremskæring, Sideskæring eller Tilbage-
skæring, Afstande ved Afstandstraadene i Kikkerten
og Allæsning paa Lægten, eller ved Skæringer fra
horisontal eller vertikal Basis. Höjder endelig bestem-
mes ved Aílæsning af Höjdebuens Sinusinddeling eller
Gradinddeling i Forbindelse med Afstanden. Naar
Terrainet er forsynet med et passende Antal kendte
Punkter (Koter), foretages Indtegningen af alle fore-
kommende Genstande samt af Jordoverlladens Former.
Disse sidste angives ved ækvidistante Kurver med
20 m’s Interval. Stærke Fjeldskraaninger tegnes ved
Skræntskraveringer. Endelig opnoteres alle i det paa-
gældende Omraade forekommende Navne.
Naar nu et saadant i Marken fuldttegnet Maale-
bord kommer hjem, er det ingenlunde med det
samme færdigt til Udgivelse. Tilbage staar endnu et
ret betydeligt Arbejde, nemlig Udarbejdelsen til Re-
produktion. I den Anledning udfærdiges af hvert
enkelt Maalebord ligesaa mange enkelte Tegninger,
som det endelige Kort skal have Farver, i dette Til-
fælde 6. Dernæst skal disse Tegninger overföres paa
hver sin Trykplade, der er af Aluminium og egnet
til Anbringelse i en Hurtigpresse. Först naar hvert
Kort har været ligesaa mange Gange gennem Pressen,
som det har Farver, er det færdigtrykt. Man kan vel
regne at Udgifterne til Reproduktion af Kortene, efter
at de er komne hjem som Originalmaaling fra Mar-
ken, pr. Blad andrager 3—400 Kr. Disse Udgifter
afholdes udelukkende af topografisk Afdeling.
Som foran antydet er man gaaet ud fra, at Op-
maalingen vil vare i 15 Aar, idet der kun er regnet
med det beboede Kystland. Forhaabentlig vil denne
Tid strække til, og det er at önske, at man til den
Tid maa faa Midler til Raadighed, saa at ogsaa del
indre af Landet, der i mange Henseender frembyder
meget af Interesse, kan maales, om end i mindre
Maalestok.
Sluttelig skal bemærkes, at det vilde være heldigt,
om det kunde gaa op for Befolkningen i stor Alminde-
lighed, at Bevaringen af de trigonometriske Punkler
er en Sag af Betydning for senere kommende Ar-
bejder. Helst burde de fredes ved Lov. Iövrigt skal
bemærkes, at Beboerne som Regel har vist stor Ven-
lighed og Gæstfrihed mod det arbejdende Personale,
og at vore mest anvendte islandske Fölgemænd har
været fortrælfelige.
4. Um íslenskt eldsneyti.
Erindi flutt í Verkfræðingafjelagi íslands 29. október 1914 af Ásgeiri Torfasyni efnafræðing.
Um innlent eldsneyti er varla að tala annað en
mó, surtarbrand (brúnkol) og svo sauðatadið, sem
þó ætti alls ekki að telja þar til. Skógar eru nú
orðnir, eða öllu heldur ennþá, ekki teljandi, svo að
við til eldsneytis má óhætt sleppa lijer.
Mór er mjög víða í jörðu hjer á landi. Þar sem
jeg þekki til er það alt lágmýramór. Hámýrar þekki
jeg engar hjer á landi, enda er mórinn úr þeim ekki
mikilsvirði til eldsneytis.
Þegar jurtaleifar, eða önnur lífræn efni, rotna
— fúna — þannig að loftið hefur lítinn eða engan
aðgang að þeim, þá ummyndast þær smámsaman,
þannig að þær verða hlutfallslega því kolefnisauð-
ugri, sem lengri tími líður. Þær elstu og mest um-
mynduðu verða því kolefnisauðugastar og þá um
leið hitameira og betra eldsneyti. Þessu til skýringar
skal jeg setja hjer efnagreiningu Hfrænu efnanna í
nokkrum eldsneytistegundum:
Trje Mór Brún- kol Stein- kol Gljákol (Antracit)
Kolefni . . . . °/o 50 60 70 82 94
Vatnsefni . . . °/o 6 6 5 5 3
Súrefni .... % 43 32 24 12 3
Köfnunarefni. °/° 1 2 1 1 ögn
Tölur þessar eru meðaltal af mörgum efnagrein-
ingum og gela auðvitað breyst talsvert eftir atvikum.
Til dæmis var í tveim mótegundum, er jeg rannsak-
aði samtímis fyrir nokkrum árum, í annari 57,7 %
kolefni og 5,5 °/o vatnsefni, en í hinni 63,o °/o kolefni
og 6,3 % vatnsefni. Hitagildi*) lífrænu efnanna i þess-
um mótegundum mældist í hinni fyrri 5830 hitaein-
ingar og í hinni seinni 6610 hitaeiningar. Af þessu
sjest, að það hefir mjög mikil áhrif á hitagildi mós-
ins hve mikið ummyndaðar jurtaleifarnar í honum
eru. En annað hefur þó meiri áhrif á hitagildi hans
og það er hvað mikið er í honum af ösku og vatni.
) Ilitagildi eldsneytis er allur sá hiti er framleiðist við fullkominn bruna, en notagildi er sá hiti er að nolum getur
komið i eldstæðum (hitagildið -4- þeim hita er þarf til að breyta í gufu þvi vatni er myndast við brunann).