Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Blaðsíða 18

18
íi. Nogle mindre Yandbygningsarbejder paa Island i de senere Aar.
Foredrag holdt i Verkfræöingafjelag íslands 15. December 1914 af Landsingeniör T h. Krabbe.
Med Tegninger paa en medfölgende Plan.
1. Dampskibskaj paa Tor/unel ved Oddeyri i Öfjorden.
I Bugten mellem Akureyri og Oddeyri omgikkes
man for en halv Snes Aar siden med Planer om at
skabe et dækket Areal til Vinterleje for Kuttere (se
medfölgende Plan, Fig. 1), samtidig med al man önskede
större Kajplads, idet dels de existerende Pælebroer
paa Akureyri og paa Oddeyri ikke længere var til-
strækkelige til at optage den til Tider meget store
Trafik, dels önskedes der en mere centralt beliggende
Anlægsplads.
Da en tilfældig tiirejsende Tömrermester O. i
Sommeren 1904 hörte om disse Planer, tilböd han
Havneudvalget at udföre Anlæget; lian udarbejdede
et Projekt, paa Grundlag af bvilket der uden Til-
kaldelse af teknisk Assistance blev sluttet Kontrakt
og i Sommeren 1905 blev Arbejdet udförl. Det var
Meningen at före en ca 18 m bred Arm ud fra Land
og fra den en Pier hvis Retning skulde være ointrent
efter Dybdekurverne. Ved Pieren, som var paalænkt
ca 45 m lang skulde der paa udvendig Side være
5—6 m Vand. Armen ud fra Land skulde udföres
som en jordfyldt Dæmning mellem to tælte Tömmer-
vægge, medens Pieren tænktes udfört som en sten-
fyldt Dæmning mellem to mod hinanden forankrede
tætte Bækker af nedrammede Rundpæle. Imidlertid
viste der sig hurtigt under Arbejdets Udförelse for-
skellige Svagheder i Konstruktionen, idet Indfatning-
erne ikke var lilstrækkeligt stabile, og inden Opfyld-
ningen var færdig, forsvandt bele Pieren i Dybet og
trak en Del af det övrige med sig. Ved Undersög-
else af Aarsagerne til Kataslrofen viste det sig at den
skyldtes en höjst mangelfuld Forankring af Indfat-
ningerne i Forbindelse med den meget blöde Rund.
Byraadet vilde imidlertid ikke opgive Sagen,
men traf Foranstaltninger til Opförelse af en ny
Kaj. Forarbejderne blev gjort 1906 og Arbejdet blev
udfört 1907.
Bundforholdene er saaledes, at Dybden tiltager
först meget svagt indtil ca 21/* m, hvorefter den
pludselig voxer til 5 m og derefter atter jævnere
men ret stærkt. Af Karakter er den blöd, tned en-
kelte, ret tynde Gruslag imellem; jo nærmere Skraa-
ningkanten desto blödere er Bnnden. Det var derfor
klart, at man ikke kunde bygge lige i Skraaningen,
men maatte grave sig noget ind i Bakken for at faa
nogenlunde ordentlig Bund at bygge i.
Konstruktionen, der blev anvendt, ses af Planen
Fig. 2. Da störste Delen af Indfalningerne om
Armen ud fra Land var blevet staaende, medens
Fylden delvis var skyllet bort, blev der udenfor
Indfatningerne rammet en Række Bukke, som af-
stivede Tömmervæggene. For Enden blev Armen
afsluttet med en Tömmervæg, som- blev saaledes
forankret, at den forelöbig kunde tjene sem Indfat-
ning for Fylden og senere danne Forankring for den
uden for kommende Del af Bolværket. Dette blev
udfört i Efteraaret 1906, og samlidig blev Arinen
ud fra Land fyldt med Jord. Pieren blev bygget
omtrent i samme Retning som den nedstyrtede, men
lidt længere inde i Bakken. Ðen blev udfört som en
jordfyldt Dæmning mellem lo mod hinanden for-
ankrede Bolværksindfatninger, af hvilke den ydre
Fig. 1. Muddcrmaskinen i Arbejde.
var beregnet paa ö1/^ m Vand, den indre paa 3 m,
ved Lavvand. Pierens Bredde er 12,5 m, Længden
94 m, Bolværkerne blev udfört paa almindelig Maade
meil 29x29 og 237^ X 23^/a cm Hjertepæle med paa-
tappet Hammer, Klædning, Spidsplanker o. s. v. De
to Bolværker er forankrede mod hinanden med
29x29 cm Ankertömmer hvilende paa Bærepæle, af
bvilke 1 i hvert Sæt er stöttet med en Skraapæl.
Forud for Ramningen blev der uddybet i begge Bol-
værkslinier med en for Arbejdet anskall'et Priestman’s
Excavator. Det var forudsat at Hjærtepælene skulde
rammes 3x/2 m i Bund i den ydre Række; dette