Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Blaðsíða 8

8
3. Generalstabens Opmaaling af Island.
Foredrag holdt i Verkfrœöingafjelag Islands den 2. Juni 1914 af Kaptajn P. F. Jensen, Köbenhavn.
Allerede i Slutningen af det 18’ Aarhundrede
udförtes forskellige Opmaalingsarbejder paa Island,
men uden Sammenhæng og uden en forud lagt Ar-
bejasplan. Det er först, efter at der ved kongelig
Resolution i Aaret 1800 er stillet Midler til Raadig-
hed, nemlig Renterne af det saakaldle »Kollektfond«,
der da var godt 100.000 Kr. stort, at en planmæssig
Opmaaling af Kysten i 1801 paabegyndes. Denne
Maaling (1801 —1815), der kaldes »den islandske
K3Tstopmaaling«, bestod i Hovedsagen i Bestemmelsen
af en enkelt Trekantkæde langs hele Kysten og af
en paa dette Grundlag stötlet Optagelse af selve
Kystlinien og et Bælte langs denne. Resultatet er
nedlagt i et Kort over Islands Kyster, udarbejdet i
Tiden 1818—1826. Arbejdet i Marken udförtes af en
Stab af Officerer af den dansk-norske Hær, blandt
hvilke de mest kendte er Löjtnanterne Frisach og
Scheel. Sidstnævnte udförte senere Beregningsarbejdet,
hvilket viser, at han har været en meget intelligent
og indsigstfuld Mand. Han opdager under dette Ar-
bejde Uoverensstemmelser i Triangulationen, naar
man ad lo Veje regnede til Egnen ved Öræfajökel,
hvor Trekantforbindelserne iövrigt ikke var gode.
Dette var dog uden Indílydelse paa det ovennævnte
Kort, der indtil 1844 var det eneste sammenliæng-
ende Opmaalingsarbejde for hele Island. Imidlertid
har fra 1831 til 1843 Björn Gunnlaugsson med en
lille Understöttelse fra Danmark hver Sommer berejst
hele Island og paa Grundlag af den förnævnte Tri-
angulation fra 1801 til 1815 suppleret det omtalte
Kort langs Kysterne og forelaget en selvstændig Op-
maaling af alt, livad der manglede i det indre af
Landet, naturligvis stadig stöttende sig til det eksiste-
rende Arbejde. Resultatet af Gunnlaugssons Arbejde
blev det bekendte Kort, der bærer hans Navn, og
som udarbejdedes af Major Olsen. Maa det nu end
siges, at saavel den försle Triangulation som Gunn-
laugssons Kort for sin Tid var udmærkede Arbejder,
saa er det dog indlysende, at de efterhaanden ikke
kan svare til de Fordringer, Tiden förer med sig.
Dette kommer særlig frem, da den voksende Trafik
nödvendiggör nye Söopmaalinger. F. Eks. kutide
man ikke faa Fyret paa Reykjanes til at passe ind
i sine Omgivelser, ligesom de gamle Triangulations-
varder mange Steder var forsvundne.
Forhandlinger om Sagen mellem de interesserede
Myndigheder förer til, at Generalstaben i 1900 sender en
Ekspedition til Island med den Opgave ved Reykjavik og
Akureyri at maale Basislinier og foretage Bestemmelser
af de absolutte Positioner. Samme Aar maaler Pre-
mierlöjtnant Ravn for Landskassen og paa Grundlag
aí Generalstabens Bestemmelser Kysten af Reykja-
neshalvöen. Imidlertid er det ikke alene ved Reykja-
neshalvöen, men overalt ved Kysterne navnlig langs
hele Sydlandet, at det viser sig umuligt for Söop-
maalingen at klare sig med det gamle Arbejde. For-
handlinger om denne Sag förer i 1902 til at der
skaffes Midler tilveje til en fortsat Opmaaling paa
Sydlandet. En Ekspedilion udsendes at Generalstaben
med det Formaal ved samtidig Udgang fra Basis ved
Reykjavík og fra Hornefjord, hvor en Basis skal
maales, at lægge et Trekantnæt langs Sydkysten.
Arbejdet naar ikke til Sammenslutning og fortsættes
derefter i 1903. I dette Aar paabegyndes endvidere
en Detailmaaling ved Hornefjord — 1902 var alle-
rede en Prövemaaling i saa Henseende udfört ved
Ileykjavik — der fortsættes i 1904 med Maalingen af
Öræfajökel, Skeidarársandur og Egnen lil Vest for
Vík. Herefter standser Arbejderne i 1905, idet der
ingen Midler haves til yderligere Udsendelser af
Ekspeditioner, men der föres nu, da Interessen er
vakt for at faa hele Island nyopmaalt, Forhandlinger
om Tilvejebringelsen af en fast aarlig Sum, til dette
Formaal. Resultatet bliver, at den danske Statskasse
bevilger 10000 Kr. aarlig i 15 Aar og den islandske
Landskasse 5000 Kr. aarlig i 15 Aar, og hertil skyder
saa Generalstaben af sit eget Budget Resten af, hvad
Markarbejdet aarlig koster, eller en Sum, der i Stör-
relse i Reglen er henimod Summen af de to nævnte.
For disse Midler arbejdes der saa hvert Aar fra
1906 — kun afbrudt i 1909, fordi der i 1908 var
arbejdet med fordoblet Styrke — indtil videre. I
1906, 07 og 08 trianguleredes videre fra Reykjavik
Nord paa i et bredt Bælte langs Vestkysten og Vest-
fjordene, og nu i Aar er det Hensiglen at triangulere
videre fra disse til Egnen om Akureyri, hvor der
söges Tilslutning til Basis af 1900. Ved Gilsfjord
maaltes 1907 en Kontrolbasis. Detailmaalingen er
fra 1906 fortsat fra Öfjeldene Vest og Nord over og
vil nu i Aar bleve færdig med Vestfjordene og be-
gynde i Húnavatnssýssel.
överalt hvor topograíiske Arbejder skal udföres
ralionelt, maa inan först tilvejebringe et sammen-
hængende Skelet, til hvilket Enkelthederne kan stötte
sig. Man kan saaledes f. Eks. ikke begynde en Detail-
maaling stöttet paa en enkelt Linie ved Reykjavik
og en anden Detailmaaling stöttet paa en anden
enkelt Linie ved Örebakke. Thi naar disse to Maa-
linger naar sammen, vil de ordentligvis ikke passe
sammen paa noget Sted. Dette skyldes Fejiophob-
ningen. Först naar de to Linier ved Reykjavik og
Örebakke er knyttede sammen gennem en Trekant-