Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Side 43

Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Side 43
forsvarede stærkt préssens interesser. For at pressefri- iieden behprigt kan varetages, má der udkomme aviser. Men dette forudsætter, at der er tilstrækkelig mange folk, som vil kobe dem. Men manden pá gaden gider ikke at kobe kedelige aviser. Der má være „stof“ i det, deriblandt ogsá privat stof. Lord Develyn ville ikke forsvare en uhæmmet snagen i folks privatliv, men ban understregede, at pressen mátte have en ikke ubetydelig frihed til at omtale folks privatliv — navnlig nár det drejede sig om politikere, skuespillere og andre, som pá grund af deres gerning er kommet i offentligbedens s0gelys. Her kunne man ogsá nævne den retssag, som den franske skuespillerinde Brigitte Bardot for nogle ár siden anlagde mod et fransk ugeblad, som havde bragt báde billeder og beskrivelser af bendes mere intime samliv med sin da- værende mand. Den franske domstol erklærede omtalen for retsstridig, men der er formentlig noget symbolsk i, at retten kun tilkendte Mme Bardot en erstatning pá 1 fr. Konflikterne pá dette omráde er mange og vanskelige, og det vil ikke være muligt at udm0nte lovregler sá detail- lerede, at den kan lose alle disse konflikter, men det má i vidt omfang overlades til domstolene og til pressen og TV’s egne disciplinære organer at lose konflikterne. Dette kom ogsá klart til orde i den ovennævnte kon- ferences slulningsprotokol, som i det hele taget giver en god beskrivelse af interessemodsætningerne. Det blev understreget, at ytringsfriheden er en af de store friheds- rettigheder, af hvilken sá mange andre frihedsrettigheder afhænger, sá'ledes at man bor være tilbageholdende med lovgivningsinitiativer indtil det har vist sig, at pressen og de andx-e massemedier ikke gennem særlige organer kan holde tilstrækkelig selvdisciplin i deres rækker. Pá den anden side blev det ogsá fremhævet, at beskyttelsen af privatlivets fred kræver vidtgáende hensyntagen fra pres- sen og TV’s side. Det blev i denne forbindelse understre- get, at man ikke b0r godkende axiomet, at hvor det of- Tímarit lögfræðinga 131
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108

x

Tímarit lögfræðinga

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.