Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Side 43

forsvarede stærkt préssens interesser. For at pressefri-
iieden behprigt kan varetages, má der udkomme aviser.
Men dette forudsætter, at der er tilstrækkelig mange folk,
som vil kobe dem. Men manden pá gaden gider ikke at
kobe kedelige aviser. Der má være „stof“ i det, deriblandt
ogsá privat stof. Lord Develyn ville ikke forsvare en
uhæmmet snagen i folks privatliv, men ban understregede,
at pressen mátte have en ikke ubetydelig frihed til at
omtale folks privatliv — navnlig nár det drejede sig om
politikere, skuespillere og andre, som pá grund af deres
gerning er kommet i offentligbedens s0gelys.
Her kunne man ogsá nævne den retssag, som den franske
skuespillerinde Brigitte Bardot for nogle ár siden anlagde
mod et fransk ugeblad, som havde bragt báde billeder og
beskrivelser af bendes mere intime samliv med sin da-
værende mand. Den franske domstol erklærede omtalen
for retsstridig, men der er formentlig noget symbolsk i,
at retten kun tilkendte Mme Bardot en erstatning pá 1 fr.
Konflikterne pá dette omráde er mange og vanskelige,
og det vil ikke være muligt at udm0nte lovregler sá detail-
lerede, at den kan lose alle disse konflikter, men det má i
vidt omfang overlades til domstolene og til pressen og
TV’s egne disciplinære organer at lose konflikterne.
Dette kom ogsá klart til orde i den ovennævnte kon-
ferences slulningsprotokol, som i det hele taget giver en
god beskrivelse af interessemodsætningerne. Det blev
understreget, at ytringsfriheden er en af de store friheds-
rettigheder, af hvilken sá mange andre frihedsrettigheder
afhænger, sá'ledes at man bor være tilbageholdende med
lovgivningsinitiativer indtil det har vist sig, at pressen og
de andx-e massemedier ikke gennem særlige organer kan
holde tilstrækkelig selvdisciplin i deres rækker. Pá den
anden side blev det ogsá fremhævet, at beskyttelsen af
privatlivets fred kræver vidtgáende hensyntagen fra pres-
sen og TV’s side. Det blev i denne forbindelse understre-
get, at man ikke b0r godkende axiomet, at hvor det of-
Tímarit lögfræðinga
131