Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Page 43

Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Page 43
forsvarede stærkt préssens interesser. For at pressefri- iieden behprigt kan varetages, má der udkomme aviser. Men dette forudsætter, at der er tilstrækkelig mange folk, som vil kobe dem. Men manden pá gaden gider ikke at kobe kedelige aviser. Der má være „stof“ i det, deriblandt ogsá privat stof. Lord Develyn ville ikke forsvare en uhæmmet snagen i folks privatliv, men ban understregede, at pressen mátte have en ikke ubetydelig frihed til at omtale folks privatliv — navnlig nár det drejede sig om politikere, skuespillere og andre, som pá grund af deres gerning er kommet i offentligbedens s0gelys. Her kunne man ogsá nævne den retssag, som den franske skuespillerinde Brigitte Bardot for nogle ár siden anlagde mod et fransk ugeblad, som havde bragt báde billeder og beskrivelser af bendes mere intime samliv med sin da- værende mand. Den franske domstol erklærede omtalen for retsstridig, men der er formentlig noget symbolsk i, at retten kun tilkendte Mme Bardot en erstatning pá 1 fr. Konflikterne pá dette omráde er mange og vanskelige, og det vil ikke være muligt at udm0nte lovregler sá detail- lerede, at den kan lose alle disse konflikter, men det má i vidt omfang overlades til domstolene og til pressen og TV’s egne disciplinære organer at lose konflikterne. Dette kom ogsá klart til orde i den ovennævnte kon- ferences slulningsprotokol, som i det hele taget giver en god beskrivelse af interessemodsætningerne. Det blev understreget, at ytringsfriheden er en af de store friheds- rettigheder, af hvilken sá mange andre frihedsrettigheder afhænger, sá'ledes at man bor være tilbageholdende med lovgivningsinitiativer indtil det har vist sig, at pressen og de andx-e massemedier ikke gennem særlige organer kan holde tilstrækkelig selvdisciplin i deres rækker. Pá den anden side blev det ogsá fremhævet, at beskyttelsen af privatlivets fred kræver vidtgáende hensyntagen fra pres- sen og TV’s side. Det blev i denne forbindelse understre- get, at man ikke b0r godkende axiomet, at hvor det of- Tímarit lögfræðinga 131
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.