Læknablaðið : fylgirit - 01.09.1977, Blaðsíða 37

Læknablaðið : fylgirit - 01.09.1977, Blaðsíða 37
31 videnskabelige tidskrifter af artikler, der ikke skönnes egende til omtale eller referat i pressen, forsyne sádanne artikler med henstil- lingom,at omtale eller referat i pressen ikke finder sted, eller med angivelse af, at referat kun bör ske med forfatterens (ind- senderens) tilladelse. 16. Et medlem skal vaere opjiœrksom pá, at udtalelser, han frem- setter uden for fagpressen, ikke har en sádanne karakter, at de kan fremkalde ubegrundet eller unödig sygdomsangst eller kan skabe u- begrundet mistillid til lægelig virksomhed i eller uden for sygehus. Et medlem skal endvidere være opireerksom pá, at udtalelser, fore- drag eller artikler af sundhedsoplysende, forskningsnæssig eller lignende art ikke har en sádan udforming, at de kan opfattes som reklame. 17. Et medlem má ikke reklamere for lægemidler eller varerafanden art, herunder forbrugsartikler, der angives at have helbredende eller forebyggende virkning pá sygdomme eller sygdomssymptomer. Omtale af lægemidler m.m. i medicinsk-faglig sammenhæng i artikler foredrag og lignende uden vindingsöjemed betragtes ikke som reklame. Et medlem má under ingen form medvirke ved annoncering eller markedsföring af nydelsesmidler som tobak, alkohol el. lign. Om reklamering og annoncering i övrigt henvises til lægelovens para. 21 og Kollegial vedtægt for annoncering. 18. Et medlem má ikke træde i samarbe jde med lægfolk, somtagersyge i kur, med mindre behandlingen sker efter lægens behandlingsanvis- ning elleriövrigt pá hans ansvar, jf. herved lægeloveris para 19. í'Iærværende bestemmelse er ikke til hinder for lægers deltag- elser i forskningsprojekter, som tjener til vedenskabeligt at vurdere diagnose-og behandlingsmetoder, der anvendes af lægfolk. III. Interkollegiale forhold. 19. Tvivl om en læges behandling og kvalifikationer kan skabe utryg- hed hos patienterne. Et medlem bör derfor ikke udkalde over for pat- ienter og disses párörende eller andre ikke-lægelige personer eller instanser kritisere den lægelige virksomhed, der udföres af en anden læge. Et medlem, der herefter udtrykker kritik af en anden læges virksomhed, skal sasdvanligvis orientere vedkommende læge herom. Stk. 2. Finder er medlem, at en kollega má antages at drive ufor- svarlig lægegerning, bör henvendelse herom, sceavamigvis efter forudgaende kontaki med vedkommende læge, rettes til sundheds- myndighedeme (embedslæge eller sundhedsstyrelsen). D.a.d.l. bör samtidigt orienteres om forholdet. Er et medlem i tvivl om, hvorvidt en mistanke an uforsvarlig lægegering er stærk nok til at begrunde en henvendelse til myndighedeme, bör han söge vej- ledning hos den lokale kredsforenings bestyrelse. Stk. 3. Finder et medlem i övrigt, at der er grund til at frem- sætte klageoveren kollega, ansat i privat eller offentlig still-

x

Læknablaðið : fylgirit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Læknablaðið : fylgirit
https://timarit.is/publication/991

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.