Det Nye Nord - 01.03.1923, Síða 17

Marts 1923
DET NYE NORD
Side 55
har det utvilsomt i sin magt gjennem en rimelig og
paa en nogenlunde normal objektiv bedømmelse av
den reelle gevinst og gevinstchanse bygget kredit at
bolde spekulationen nogenlunde i tømme. De bør være
de ledende, ikke omvendt la sig føre med av spekula-
tionsstrømmen.'
Man fremhæver ofte den betydning, en høiere dis-
konto vilde ha som dæmper paa høikonjunkturernes
værste utskeielser. Jeg maa si, jeg har mine store tvil
om effektiviteten av en høi diskonto overfor spekula-
tionsfeberen. Derimot kan der ingen tvil være om,
at en væsentlig forhøielse av den sikkerhetsmargin,
som bankerne kræver for sine lombardforretninger,
vilde lægge en nødvendig og tvungen dæmper paa
spekulationen og konjunkturerne. Om bankerne i ro-
lige tider kan belaane gode faste værdier og aktier til
indtil f. eks. 80 procent, vil det selvfølgelig være helt
uforsvarlig under høikonjunkturernes kurser at opret-
holde den samme grænse. Eftersom kurserne stiger
burde bankerne forlange større og større procentvis
kontantdækning. Ikke bare for at holde sig inden den
rimelige reelle sikkerhet, men ogsaa for at lægge den
nødvendige dæmper paa spekulationen og derigennem
lede utviklingen ind i et roligere tempo og i sundere
spor.
Naar vi nu idag staar midt opi en voldsom øko-
nomisk krise med svigtende betalingsevne, mener jeg
derfor, det maa være berettiget at si, at ansvaret for
dette i første række falder paa de private banker og
deres dispositioner. Der er vel neppe en eneste av
dem, som ikke bar handlet anderledes end de vilde
gjort, om de hadde visst, at det, de bygget sine bereg-
ninger paa, var et blændverlc, hvor fiktive værdier
traadte istedetfor reelle og varige. Men — visste de
i virkeligheten ikke det før?
Derfor er der vel heller ikke en eneste bank — ikke
i Skandinavien og heller ikke noget andet sted — som
ikke ved sine dispositioner har trukket paa den faste
samfundskapital i større utstrækning end det har væ-
ret forsvarlig, og derved skapt en almindelig insolvens,
som umuliggjør enhver beregning av, hvad der virkelig
er i behold av de disponerte midler.
Selvfølgelig gaar det ikke an at skjære alle banker
over en kam. Det er vel de fleste, som vil være istand
til at ride stormen av. Og der er paa den anden side
dem, hvis dispositioner overskrider alle grænser fol-
det tilladelige.
Og netop i denne omstændighet ligger efter min op-
fatning et moment, som viser en av de væsentlige
mangler ved vort nuværende bank- og kreditvæsen.
Det er mangelen av et niere fast organisert sam-
ar b e i d e mellem de forskjellige kreditinstitutioner.
Det biir paa denne maate, kan man si, de daarlige
elementer inden bankverdenen, — de som løper
løbsk, som trækker de andre mer eller mindre mot-
stræbende med sig. Mens et mere fast organisert sam-
arbeide vilde bringe initiativet og ledelsen over paa de
virkelig forstandige og kyndige personligheter.
Det er mulig, at et saadant samarbeide — paa grund
av konkurranseforholdene — vanskelig kan komme
istand mellem bankerne, naar det skal bygge paa ak-
tiekapitalens interesse. Men inden indskyterkredsene
gjælder ikke saadanne hensyn. Bankindskyterne kan
naarsomhelst organisere sig og istandbringe et samar-
beide for at lægge initiativet og ledelsen over i de mest
betryggende hænder.
Jeg tror virkelig, at tiden nu maatte være inde for
at skape en saadan organisation paa bank- og kredit-
væsenets omraade.
K. Schønheyder.