Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Side 17

Indledning
xv
Digt nr. 6 (s. 9-11, jfr. 45-6), trykt s. 3-6. Synes
fnrst at være skrevet efter mundtlig tradition, men er
senere sammenlignet med andre kilder; meddeler op-
gives ikke.
Digt nr. 19 (s. 47-8), se nærv. bd. s. 23. Afskrift af
en tekst fra Magnús Grímsson.
Digt nr. 21 (s. 50-54), se V s. liii-liv. Afskrift efter
samme kilde som foregáende. I en indholdsfortegnelse
til hándskriftet (s. 266ff.) kaldes dette digt: Forn-
kvæði (krummakvæði).
Digte nr. 33-35 (s. 82-5), tre viser trykt s. 6-11. De
to forste er meddelt af Guðríður, den sidste af Helga
í T. med varianter fra Guðríður. Faksimile af s. 84
findes i The Arnamagnæan Institute. Bulletin 1969-70.
“Helga í T.” má være identisk med Helga Tjörva-
dóttir í Tröð, som i 1847 var 66 ár gammel og fodt i
Helgafells sókn pá Vestlandet (Sálnaregistur Garða-
kirkju á Álptanesi, Þjóðskjalasafn, Reykjavík). Storre
tvivl kan der være om “Guðríður”, idet flere kvinder
i egnen har dette navn. Den som forst og fremmest
synes at komme i betragtning er Guðríður Benedikts-
dóttir, hvis alder i 1845 opgives som 54 ár og hvis
bopæl i 1845 og 1847 er Litlibær, fra 1848 Sviðholt.
Der oplyses nemlig om hende at hun var “úr Odda
sókn”. Hvis hun er identisk med Jón Árnasons ene
meddelerske, passer det med hans udtryk “handrit
að vestan” og “handrit að austan”, som de er for-
stáet nedenfor s. 12. Nár J. Á. her siger at han har fáet
mindst seks opskrifter af Draumkvæði, kan dette be-
kræftes ved at henvise til nærv. bd. s. 36, 58, 83, 96,
99, 104, 107.
I den ovenfor nævnte indholdsfortegnelse, s. 266ff.
(“Yfirlit kvæðanna í skruddunni”) er der ved nogle
digte tilfojet en oplysning om, at vedkommende digt
er sendt “H.” eller “Haldóri”. Ved en af viserne
(Draumkvæði, digt nr. 35) stár: “sent Haldóri á somu