Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Blaðsíða 20

XVIII
Indledning
mann Jónsson i Mjóafjord (1749-1837) omtales i Aust-
urland III, Akureyri 1951, s. 259-90, samt i Sigfús
Sigfússon, íslenzkar Þjóð-sögur og -sagnir XI, 1954,
s. 41-78 (sosteren Snjófríður, hvis forste mand var
Pétur Nikulásson pá Breiðavað, nævnes her s. 42 og
79). Om Hljóða-Bjarni (Bjarni Pétursson, 1748-1826),
en i sin tid berygtet omstrejfer fra Langanes, foreligger
der flere trykte og utrykte beretninger: IÞÆ IV, 1956,
s. 235-9 (Sig. Gunnarsson, jfr. ogsá brev fra ham til
Jón Árnason 18/2 1864 i Ny kgl. sml. 3010 4to), ís-
ienzkir Sagnaþættir II, Sérprentun úr Þjóðólfi 1902-
1907, Rvk. 1907, s. 21 ff. (Gísli Konráðsson), IB 475
4to, s. 191-3 (ÞorsteinnÞorsteinsson á Upsum), Ólafur
Davíðsson, Islenzkar Þjóðsögur I, 1945, s. 209-14,
Sigfús Sigfússon, Isl. Þjóð-sögur og -sagnir VIII, 1946,
s. 212-19, Ritsafn Þingeyinga IV, 1947, s. 143-60 (Ind-
riði Þórkelsson). Det omkvæd som Hljóða-Bjarni skal
have sunget til Ásu kvæði er ikke hans egen opfin-
delse, da det findes, om end ufuldstændigt, i en op-
tegnelse fra 18. árh. (V, s. 213).
I sin ovenfor nævnte fortale, IÞÆ I, 1954, s. xx,
fortæller Jón Árnason, hvordan Konrad Maurers be-
sog pá Island i sommeren 1858 stimulerede ham (og
Magnús Grímsson, som imidlertid dode i begyndelsen
af áret 1860) til fornyet aktivitet. Selv synes han dog
ikke at have været nogen virksom optegner i den fol-
gende tid. Hans grundlæggende gerning bestod forst
og fremmest deri, at han fandt frem til forskellige in-
teresserede folk og satte dem i arbejde.
I oktober og november 1858 udsendte Jón Árnason
en opfordring (hugvekja) til en række mænd (en for-
tegnelse over dem findes i Lbs. 540 4to) og anmodede
dem om at indsende bidrag. Jón Borgfirðingur, som
boede pá Akureyri, lod opfordringen trykke i Norðri,
7. ár, 13-14 (udsendt som ét nummer, dateret 30. maj