Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Page 24

XXII
Indledning
Í0rste, men ellers er der kun smá afvigelser. Karak-
teristiske for begge tekster er nogle slutningsvers, som
tydeligvis er uægte.
Draumkvæði blev nedskrevet af Skúli Gíslason og
Þorsteinn Skúlason i en form som kun afviger ubety-
deligt fra Benedikt Þórarinssons (VI 102-4), se s. 104.
Ligheden mellem de ovennævnte tekster kan ikke
bero pá skriftlig forbindelse. En forklaring som synes
at lose problemerne er fremsat mundtligt af Jón Sam-
sonarson. Bindeleddet sogesi SigríðurPálsdóttir (1809-
71), en soster til den i denne udgave ofte nævnte Páll
Pálsson.
Om Sigríður Pálsdóttir kan der henvises til Finnur
Sigmundssons udgave, íslenzk Sendibréf I, Skrifarinn
á Stapa, Rvk 1957, hvor flere breve fra hende er trykt
og hvor hendes levnedslob skitseres s. 7. Hun var fodt
pá Ostlandet og boede der de forste tyve ár af sit liv.
Hendes farfader, sysselmand Guðmundur Pétursson
(f 1811), var broder til Björg Pétursdóttir (f 1839),
som Benedikt Þórarinsson nævner som hovedkilden
til sine viser (VI, s. xxxi). Sigríður Pálsdóttir kan
have lært viser af sin grandtante.
I áret 1833 blev Sigríður Pálsdóttir gift med Þor-
steinn Helgason, præst pá Reykholt. Han druknede
1839, hvorefter enken boede nogle ár pá Síðumúli i
Borgarfjord. Magnús Grímsson, som stammede fra
denne egn, kan have besogt hende der 1844 og skre-
vet viser efter liendes diktat. Nár det hedder V, s. xlvi,
at K-teksten af Valravnen antagelig er skrevet pá
Bessastaðir, er det fordi Magnús Grímsson i 1844 var
skoleelev der, men i sommerferien har han utvivlsomt
opholdt sig i sin hjemegn.
Sigríður Pálsdóttir giftede sig anden gang 1845 med
Sigurður Gíslason Thorarensen. Hendes datter fra for-
ste ægteskab, Guðrún Þorsteinsdóttir, blev 1858 gift
med Skúli Gíslason; deres son var Þorsteinn Skúlason