Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Side 54

LII
Indledning
tilfojede vers stemmer overens med denne kilde. Berggreen
har, da han forberedte tredje udgave, haft kontakt (even-
tuelt gennem Sv. Grundtvig) med Jón Sigurðsson, som ejede
L, og denne opskrift kan nu bestemmes som stammende fra
Rangárvalla sýsla.
Guðrún Guðjónsdóttir (1816-1902), som har dik-
teret eller nedskrevet Ásu kvæði (s. 151), havde været
gift med Páll Pálsson i Hörgsdal (pá Síða), men var
fra omkring 1860 bosat i Reykjavík eller nærheden.
Guðmundur Einarsson
(s. 153-155)
Guðmundur Einarsson skrev et par afhandlinger,
“Ágrip um Leiki” og “Ágrip um Álfa eða Huldufólk”,
som han sendte til Oldskriftselskabet i Kobenhavn
med et brev skrevet pá Skáleyjar 15. jan. 1847; de
findes nu i AM 970 4to, 5. Udkast hertil er bevaret
i Lbs. 1201 4to og Lbs. 538 4to; i det sidstnævnte er
der en opskrift af Olafsvisen i forbindelse med af-
handlingen “um álfa og huldufólk”, men visen blev
ikke optaget i renskriften til Oldskriftselskabet. Se
Jón Samsonarson, Kvæði og dansleikir I, 1964, s.
]xxx ff.
En vise fra en trykt antologi
(s. 155-160)
De to udgivere af antologien Snót rejste begge hjem
til Island 1850 efter nogle árs ophold i Kobcnhavn.
Antologien, som blev trykt i Kobenhavn, er uden
tvivl udarbejdet forinden. Om kilden til den ene vise
som blev optaget haves ingen oplysninger.
Teksten fra Snót er gáet over i islandske sangboger.
I Söngbók hins íslenzka stúdentafjelags, 1894, nr. 17,
er visen forkortet til 9 strofer (v. 1, 2, 6, 7, 12-14, 23,
25 i Snót; ubetydelige tekstændringer findes l4 hitti