Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Page 55

Indledning
LIII
hann, 64 gakk). I íslenzk Söngbók, 1911, nr. 210, op-
tages hele visen med undtagelse af v. 10, 18 og 20
(tekstafvigelser: l4 Hitti’ hann, 24 Sú, 64 Gakk; i
senere udgaver, 1915 og 1917, “rettes” sproget ved
at ændre 81 Þó til Þótt, 191 Því . . . því til Hví . . .
hví; desuden har udgaven 1917 leit (trykfejl?) f. laut
131 og hestinn f. hest með 161).
Friðrik Eggerz
(s. 160-164)
Dele af Friðrik Eggerz digthándskrifter er afskre-
vet efter originaler som endnu findes (jfr. VI, s. xx-
xxii), men han har ogsá, ifolge hans egne ord, optegnet
digte efter mundtlig tradition. Forrest i Lbs. 936 4to
er der en redegorelse pá et lost blad, som ganske vist
er dateret 1881 og altsá ca. 30 ár yngre end selve
hándskriftet; her oplyser Friðrik Eggerz at bogens
indhold er skrevet efter “gómlum og líttlæsilegum fua
skrædum og blódum”, men delvis ogsá “eptir gamalla
kvenna sógnum og kunnáttu sem allar urdu mér þess-
vegna vel komnir gestir, ef þær voru ekki fákunn-
andi”. Visen horer antagehg hjemme i den sidstnævnte
gruppe, da den ikke er fundet andetsteds i samme
form.
En vise fra Benedikt Þórarinsson
(s. 164-168)
I ÍB 302 8vo findes to hefter, hvoraf det ene inde-
holder Sldða ríma,1 det andet (med en anden hánd)
Kötlu draumur og en vise, som her kaldes Loga kvæði.
1 I sin indberetning til Oldsagskommissionen, der ledsagedes
af et brev 4. jan. 1848 (se VI, s. XXX), omtaler Benedikt Þórarins-
son et hándskrift af flg. indhold: 1. Skíða ríma, “orkt af Sigurði
Fóstra, sem var skáld Bjöms Jórsalafara”, 202 vers. 2. Laxdæla