Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Page 59

Indledning
LVII
1952. Visen er, ifnlge meddelelse fra Jón Samsonarson,
ikke med Helgi Sigurðssons hánd, men muligvis skre-
vet af hans son Lárus.
Ikke navngiven skriver
(s. 182-183)
I JS 473 8vo (Jón Árnasons “Kvæda-Safn IV”),
et samlingshind bestáende af uensartede bestanddele
(jfr. VI, s. xliii), er der et liefte med fem digte pá
6 blade, som efter indhindingen har fáet pagineringen
679-90. Overskriften “Uppskrifuð Gamal-Kvæði” vi-
ser at indholdet er afskrifter af en ældre original, som
dog ikke kan have været ret gammel, da der i et af
digtene klages over kaffemangel. Det hevarede hefte
kan være skrevet for Jón Árnason, hánden kan være
fra ca. 1850-60. Som det sidste digt i heftet stár Ásu
kvæði, men der er kun skrevet to hele vers og noget
af det tredje, som har været delvis ulæseligt i origi-
nalen; dette markerer afskriveren ved prikker.
En vise fra Breiðdal
(s. 183-185)
Lbs. 2203 8vo indeholder rímur, sagaer, fortællinger
og digte. Ved slutningen af nogle af disse dele opgiver
skriveren sit navn som Magnús Bjarnason pá Þor-
valdsstaðir, og hertil fojes árstallene 1857 og 1859.
Pá Þorvaldsstaðir i Breiðdal findes 1856 en seksten-
árig “léttadreingur” ved navn Magnús Bjarnason;
1858 er han forfremmet til “vinnupiltr” og 1860 til
“vinnumaður”. Den s. 183-5 trykte vise, som stár
sidst i hándskriftet, samt det foregáende digt Lukku-
sprang (jfr. Bibl. Arnam. XX 223), synes dog at
være skrevet af en anden person, som har været meget
uovet i ortografj. Der er verstal i opskriften. Hánd-