Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Side 63

Indledning
LXI
stiske dr^mme om at blive i stand til at udgive denne
digtning. Bogen indledes med “Upphaf á þulum í safni
Boga Melsteðs” (jfr. s. xxxiv); derefter folger “Upp-
haf á þulum og barnavísum í safni Ólafs Davíðssonar”
(denne samling nævnes i et brev fra Ó.D. 13. jan.
1886, se Ur fórum J.Á. II 282), og endelig stár “Be-
gistur yfir Þulusafnið yfir höfuð”, d.v.s. et fællesregi-
ster, hvor der ved hver enkelt þula angives hvorvidt
den fandtes i Ó(lafur) D(avíðssons) eller J(ón) Á(rna-
sons) samling.
Blandt “þulur” tilhorende Ó.D., som nævnes i disse
fortegnelser og som man andre steder fra ved, at han
har kendt, er der enkelte som i nærv. udgave betragtes
som viser eller brudstykker af sádanne. Dette gælder
folgende:
“Ása gekk um stræti”, jfr. nærv. bd. s. 113.
“Bóndi sefur hjá seimagná”, jfr. nærv. bd. s. 38.
“Einu sinni fundust þeir (Þorst. Manni)”, jfr. nærv.
bd. s. 40-41.
“Eitt sinn kom eg að Stórhóli”, jfr. nærv. bd.
s. 197-8.
“Fuglinn í fjörunni (4 eða 5 breytingar)”, jfr. ÍGSVÞ
IV, s. 244-5, hvor forskellige former af dette vers fin-
des.
“Kerlingar kindin, liún hoppaði svo hátt um sum-
arið”, jfr. nærv. bd. s. 38-9.
“Ólafur reið með björgum fram”, jfr. nærv. bd.
s. 98.
“Pilturinn og stúlkan”, jfr. nærv. bd. s. 109.
Desuden kendes der to viser som Ólafur Davíðsson
har optegnet; de er bevarede i afskrifter ved Pálmi
Pálsson, som ejes af dennes son, Páll Pálmason, trykt
nærv. bd. s. 194-6. Den ene af dem kan senest være
skrevet 1885, da opskriften benyttes i slutningsheftet
af ÍE1, medens den anden er en tekst af en vise som
ikke blev medtaget i denne udgave.