Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Side 90

24
Harmabótar kvœði
45
Páll Pálsson findes i Lbs. 227 8vo; her stár Taflkvæði (trykt
s. 8—10) “(eptir handr. J. A.)” og derefter nærv. vise “(eptir
s. handr.)”. Afskriften er meget mangelfuld (51 gengives:
Fadir minn kallar á leyndum stad; det ændrede omkvæd
i v. 12-13 er ikke bemærket).
3. JS 398 4to, skrevet af Hallgrímur Scheving sammen
med oversættelsen af Valravnen (jfr. V, s. Iiv) og uden
tvivl efter samme kilde; afvigelser fra A er: l1 unna,
l5 þá\ þó, 31 sagði móðir] sagdur (!), 42 mangler, 53 þið\ -f-,
73 hefi ... ó] hef . . . vid, 103 og 123 á\ í, 122 m.\ á m.
A. P. Berggreen fik en afskrift af visen med melodi og
lod begge dele trykke i Folke-Sange og Melodier, forste
Bind, anden Udgave, 1860, nr. 84, s. 161 (uændret i tredje
udg., 1869, “Islandske og færoiske Folke-Sange og Melodier”,
nr. 1, s. 341); báde tekst og melodi nævnes s. 269 og 270
(tredje udgave s. 378) blandt materiale der er modtaget
“skriftlig ved Organist P. Gudjohnsen i Rejkjavik, 1846-
47”. Pétur Guðjónssons egen optegnelse synes at være tabt,
men hans tekst findes i to afskrifter ved Sv. Grundtvig,
den ene (her kaldt a) i DFS 65, bl. 146-7 (nr. 10), den anden
(her kaldt b) i Kgl. bibl. Musikafdel., G II. 180 (Berggreens
Islandske Melodier). Med afskr. b folger en dansk over-
sættelse ved Sv. Grundtvig; den er ogsá trykt hos Berg-
green (hvor gengivelsen af v. 6-7 er ændret i tredje udgave).
Afskr. a har en besynderlig overskrift: Ástriður; i afskr. b
og i Berggreens udgave kaldes visen Harma bótar kvœði,
ligesom i ÍF1. Pétur Guðjónssons form af visen nævnes
ikke i ÍF1, hvor visen blev udgivet i 3. hefte 1859; heftet
har formentlig været trykt da Berggreen sogte Grundtvigs
bistand. Pétur Guðjónssons tekst, som den fremtræder i
Grundtvigs afskrifter og Berggreens udgave, har, ligesom
Valravnen (se V, s. liv-lv), været en afskrift af Hallgr.
Schevings tekst, hvilket ses af læsemáderne l1 unna, 53 þið\
d-, 73 við, 103123 i. Skrivefejlen sagdur (for sagdi módur)
31 er rettet til sagði móður frá, og den manglende del af
omkvædet (það fór þar) er tilfojet i v. 12 (hvor den dog
mangler i afskrift a) og 13. Andre ændringer er: l5 þó\ þvi,
10U21 og\ -k.
1. Einum unni eg manninum
meðan það var
1 1 jeg C (gennemfart), D (gennemfart undt. II3).
2 meðan]