Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Qupperneq 113

1
Ólafs kvœði
47
JS 514 8vo, s. 3a-4a, stár som tredje vise efter de to
som omtales VI s. 80 og 85; som kildeangivelse stár ved
forste vise “J(ón) Þ(órðarson) Kl(austur)h(ólum)”, ved de
to andre “(idem)”. Overskrift: Fornkvœði. En afskrift ved
Páll Pálsson findes i Lhs. 202 8vo, s. 30-31; den folger umid-
delbart efter den VI s. 80 nævnte afskrift og opgives at
være “eptir s(ama) hndr.” En overskrift er senere tilfojet
efter ÍF1.
JS 581 4to, s. 303-4, stár efter Systra kvæði, jfr. VI s. 80,
med overskriften: 6. Fornkvœði (eptir sama hr.). Hertil
fojes en henvisning til udgaven i Snót (1850), jfr. s. 155
nedenfor. Den mulighed, at 581 er en afskrift af 514, kan
vel ikke udelukkes.
Medens omkvædet delvis udelades i 514, skrives det i 581
forkortet i alle vers undtagen det forste. Efter 1. linje stár
overalt v. h., st. h. Efter 3. linje findes folgende former:
þ. r. I. b., þ. v. b. b. u. b.fr., sál. v. 2, 3, 4, 10, 13, 14, 16.
(þ.r.l.b.) þ.v.b.b.u.b.fr., sál. v. 11, 12, 15.
segir hún við hann; þ.v.b.b.u.b.fr., sál. v. 5.
s. h. v. h., þ. v. b. b. u. b.fr., sál. v. 6, 8.
(s. h. v. h.), þ. v. b. b. u. b. fr., s&l. v. 7, 9. Da intet
af disse to vers indeholder en replik af ellepigen, passer
s(egir) h(ún) v(ið) h(ann) ikke her.
1. Ólafur reið með björgum fram
villir hann stillir hann
hitti hann fyrir sér álfarann
þar rauður loginn brann al. segir hann
þá var búinn byrinn undan björgunum fram.
2. Þar kom út ein álfamær, v. h. s. h.
gullsnúið var hennar hár, &(c).
3. Þar kom út ein önnur
hún hélt á silfurkönnu.
4. Þar kom út hin þriðja
með gull-spaung um sig miðja.
5. Þar kom út hin fjórða
hún tók svo til orða,
segir hún við hann, þá var b. b. &c.
1 Omkvœdet, d.v.s. linjerne 2, 4 (med undtagelse af al.) og 5,
understreges i 514. 4 al. segir hann] +581.
4 1 hin] ein 581.