Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Blaðsíða 213

1
Ólafur og álfamœr
147
Folke-Sange og Melodier, Forste Bind, Anden Udgave, 1860,
nr. 20d, s. 56-7 (-belt 44 rettes til -belti), og en ny melodi,
nr. 20 e, er tilfojet foruden den der stod i udgaven 1845;
oversættelsen er enkelte steder revideret. I tredje udgave,
1869, “Islandske og færoiske Folke-Sange og Melodier”,
nr. 2a og 2b, s. 342-3, er visen uændret. Der oplyses i anden
udgave s. 269 (jfr. tredje udg. s. 378), at den forste melodi
(20d) er meddelt “mundtlig ved Islænderen, Studios. theol.
G. Thorarensen, 1843”, medens den sidste (20e) anfores
blandt melodier, der blev sendt “skriftlig ved Organist
P. Gudjohnsen i Rejkjavik, 1846-47”. N&r det endvidere
hedder hos Berggreen, anden udg. s. 270, at ogsá vise-
teksten er meddelt af Pétur Guðjónsson, synes dette at
mátte bero p& en forveksling, idet teksten næsten helt stem-
mer overens med A, bortset fra at to strofer, som Gísli
Thorarensen kan have glemt den ene gang han skrev visen,
er kommet til. Pétur Guðjónsson synes kun at have sendt
Berggreen visens forste strofe. I Grundtvigs fortegnelse
over “Islandske viser meddelte professor A. P. Berggreen
i hskr. af P. Guðjónsson organist i Reykjavík” (DFS 65,
bl. 146-7) anfores nemlig: “9. Ólafur og álfamær (v. 1 som
hos Berggreen, III. 8.)”. I Berggreens samling af islandske
melodier (C II, 180, kgl. bibl.) findes en seddel med en
(af Berggreen?) tilfojet overskrift “Islandsk Kjæmpevise”,
og her st&r forste strofe af visen, som oprindelig synes at
være skrevet s&ledes:
Ólafur reið með björgum fram,
— Villir hann, stillir hann —
Hittir hann fyrir sér Alfarann
Raudur loginn brann.
Men de to sidste linjer er af skriveren ændret til:
Hittir fyrir sér Álfarann
hvar rauður loginn brann
blíðann lagði byrinn undan björgunum fram.
Denne seddel er antagelig kommet fra Pétur Guðjónsson.
Der er efter at ændringen blev foretaget kun ubetydelige
afvigelser fra Gísli Thorarensens form af strofen. Hos
Berggreen er teksten til melodi nr. 2 nojagtig som til nr. 1.
Hvis Pétur Guðjónsson havde sendt en tekst af visen til
Berggreen, vilde den efter al sandsynlighed være nævnt og
benyttet i ÍF1, hvor visen blev udgivet med anvendelse af
alle opskrifter som stod til udgivernes rádighed.