Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Side 217
60
Ásu kvœði
151
Ásu kvæði
(Nr. 60)
C II, 180 (kgl. bibl. musikafdeling), A. P. Berggreens
samling af islandske melodier. Her findes et hefte betegnet
“D. Islandske melodier”, hvor visens forste vers stár som
nodetekst til melodi nr. 7a og med et andet omkvæd ogsá
til nr. 7b. Overskrift i heftet: Ásu (sic, kvœði glemt). Pá
et særskilt blad st&r visen med overskrift: Text til N° 7.
Denne tekst betegnes nedenfor A. — En afskrift findes i
DFS 66, bl. 361, kaldt “(Opskrift ved P. Guðjónsson,
Reykjavík)”; denne overskrift og visens forste vers er med
Sv. Grundtvigs h&nd, medens resten er skrevet af en anden,
og Grundtvig har ogsá tilfojet i marginen en henvisning til
Berggreens anden udgave, samt til “Berggreen MSS”.
Teksten, samt melodi 7a, men ikke 7b, blev trykt under
overskriften Ásu kvœdi i Berggreens Folke-Sange og Melo-
dier, forste Bind, anden Udgave, 1860, nr. 85, s. 162, med
dansk oversættelse ved Sv. Grundtvig (en lille rettelse til
melodien findes s. 284). Pá s. 269 st&r at melodien er “skrift-
lig ved Organist P. Gudjohnsen i Rejkjavik, 1846-47”,
og en tilsvarende oplysning gives om teksten s. 270. I tredje
udgave, 1869, st&r visen som nr. 5 blandt “Islandske og
færoiske Folke-Sange og Melodier” (s. 348, oplysningerne
om kilden s. 378). I begge Berggreens udgaver er 42 þú
gengivet þá, og 62 fjötrin (vistnok opfattet som neutr. plur.)
gengivet fjötrinn.
I trykmanuskript til ÍF1 (DFS 66, bl. 362) betegner Sv.
Grundtvig tekst I som “Opskr. ved Organist P. Guðjónsson
i Reykjavík”, men denne henvisning blev i udgaven (II
s. 230) ændret til “Berggreen, I 85 (2den udg.)”.
Lbs. 2033 4to, I, en optegnelse p& et enkelt blad, har
tilhort dr. Jón Þorkelsson. Overskrift: Ásukvœði. Overst
st&r med samme h&nd som visen: “(Eptir Guðrúnu Guðjóns-
dóttur systur Pétrs Guðjónsens 1878)”. Optegnelsen, som
bortset fra at to vers mangler st&r A meget nær, betegnes
nedenfor B.
1. Ása gekk um stræti. Farvel fley!
Heyrð’ hún fögur læti. Við Sikiley
Fogrum tjöldum slóu þau undir Sámsey.
1 2 Heyrð’, hertil note: al: hafði A. Heyrð’ hún gengives hos
Berggreen Heyrði hún og noderne œndres i overensstemmélse
dermedy heyrði hún B.