Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1970, Side 274

208 Spredte oplysninger orn viser og viseh&ndskrifter
brev, 11 i2 1866 (trykt i Úr fórum J. Á. II 94), meddeler
J. G. at det “eptir langa mæðu” er lykkedes ham at fá fat
i den ene “kvæðabók Þorst. Sél. í Bæ”, medens han har
været ude af stand til at opspore den anden.
Det bind som det lykkedes J. G. at fremskaffe má være
identisk med det nuværende Lbs. 1587 4to, som inden det i
1911 blev kobt til Landsbókasafn havde tilhort Yaldimar
Ásmimdsson (Skrá II 555). Det andet bind synes at være
forsvundet. Ifolge J. G.s beskrivelse begyndte det med digt
nr. 121 og indeholdt enkelte daterede digte (nr. 192: 1843,
nr. 293: 1849, nr. 294: 1851). Blandt digtene har der været
fire viser:
254. Eitt fornkvæði. Ólafr reið með björgum fram, 24 erindi.
255. Draumkvæði. Stjúpmóðir ráð þú drauminn minn, 14
erindi.
257. Fornkvæði. Þar var einn klerkr, 11 erindi.
258. Fornkvæði. Systir talar við systir góð, 17 erindi.
De fire viser har i nærv. udg. numrene 1, 39, 100 og 13.
Netop disse samme viser findes optegnet af Gunnlaugur
Jónsson, dels i JS 254 4to, dels i JS 258 4to, se V, s. 1-11.
Det forekommer da sandsynligt at Þorsteinn Þorsteinsson,
der boede i samme del af Skagafjord som Gunnlaugur Jóns-
son, har afskrevet viserne efter den sidstnævntes hándskrif-
ter (eller omvendt?). Den forstnævnte vise bestár i JS 254
af 25 vers, medens indholdsfortegnelsen opgiver tallet som
24; i de tre andre, som findes i JS 258, stemmer verstallene
overens med indholdsfortegnelsen. Der foreligger den mulig-
hed at Þ. Þ. kun har lánt det nuværende JS 258 og afskrevet
viserne der, men at den forste vise gik tilbage til en anden
kilde end det nuværende JS 254.
Eva Hjálmarsdóttir (1905-62) fra Stakkahlíð i Loðmundar-
fjord anforer i sin bog, Paradís bernsku minnar (Akureyri
1948), s. 9-10, fire vers af Ásu kvæði i samme form som nærv.
bd. s. 151-2, versene 1, 2, 4 (Ekki má ég . . .) og 6 (fjötur).
Som kilde nævner hun sin bedstemoder, som ogsá kunde
“Svíalín og hrafninn” (s. 9, 15), jfr. V, s. liv. Pá s. 21 næv-
ner E. H. “Tristramskvæði” blandt digte hun horte som
barn, men dette skyldes vel fejlhuskning, da der ikke findes
nogen opskrifter af denne vise yngre end 18. árh.