Føroya kunngerðasavn A og B - 18.12.1978, Side 171

171
reglur, ið fyrisettar verða eftir 1. stk.,
ella nýtslan av teimum hevur við sær
vanda ella óneyðugar ónáðir fyri førara
ella onnur ferðandi.«
5) § 11, 3. stk., 3. pkt., verðurorðaðsoleiðis:
»Við eigaraskifti (brúkaraskifti) hevur
nýggi eigarin skylduna at boða frá.«
6) § 30 verður orðað soleiðis:
»Vanligar reglur.
Akferðin skal alsamt laga seg eftir
viðurskiftunum við fyrilit fyri annara
tryggleika. Bæði vega-, veður- og sýnis-
viðurskiftir, hvussu akfarið sjálvt er og
tess last og ferðsluviðurskiftini yvirhøvur
skulu gevast gætur. Ferðin má ongantíð
vera meiri enn so, at førarin hevur fult
ræði á akfarinum. Akfarið skal kunna
steðgast á tí vegastrekki, sum førarin
hevur útsýni yvir, og frammanfyri
hvørjari forðing, sum roknast kann við.
Akfarið skal undir øllum umstøðum —
eisini í hálku — kunna steðgast á trið-
inginum av tí fría vegastrekkinum, sum
førarin hevur fult útsýni yvir. Tá skift
verður frá fjarljósi (langt ljós) til nærljós
(stutt ljós), skal ferðin áðrenn niður-
blending laga seg eftir nýggja útsýninum.
2. stk. Akandi skulu hava eina eftir viður-
skiftunum hóskandi lítla ferð:
1) á fjøibygdum øki,
2) táið sýnið er versnað av ljós- ella
veðurviðurskiftunum,
3) við krossveg og í vegabugi,
4) frammanfyri fótgangarateig,
5) frammanfyri høvd ella á øðrum støð-
um, har útsýnið er avmarkað,
6) tá ið vandi er fyri blending,
7) tá ið akfarið møtir øðrum akfari á
smølum vegi,
8) í vátum, hálum ella smednum føri,
9) táið akfarið nærkast bussi, sum er
steðgaður, fyri at ferðandi kunnu fara
av ella uppí,
10) tá ið akfarið nærkast børnum á ella
við veg,
11) tá ið akfarið nærkast seyði, hestum
ella øðrum kríatúrum á vegi ella
við veg,
og passagerer, sáfremt de págældende
dele ikke opfylder de bestemmelser, der
fastsættes i medfør af stk. 1, eller de ved
deres anvendelse vil medføre, at føreren
eller andre trafikanter udsættes for fare
eller væsentlige ulemper.«
5) § 11, stk. 2, 3. pkt., affattes sáledes:
»Anmeldelsespligten páhviler ved ejer-
skifte (brugerskifte) den nye ejer.«
6) § 30 affattes sáledes:
»Almindelige regler.
Et køretøjs hastighed skal til enhver
tid være afpasset efter forholdene med
særligt hensyn til andres sikkerhed. Den
kørende skal herved tage vej-, vejr- og
sigtforholdene, køretøjets tilstand og
belæsning samt færdselsforholdene i
øvrigt i betragtning. Hastigheden má
aldrig blive større, end at føreren bevarer
fuldt herredømme over køretøjet. Der
skal kunne standses pá den strækning af
kørebanen foran køretøjet, som føreren
har udsyn over, og foran enhver hin-
dring, der kan páregnes. Køretøjet skal
under alle omstændigheder — ogsá i glat
føre — kunne standses pá en trediedel af
den frie vejstrækning, som føreren har
fuldt udsyn over. Ved nedblænding fra
fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys)
skal hastigheden før nedblændingen
tilpasses de nye sigtforhold.
Stk. 2. Kørende skal holde en efter for-
holdene passende lav hastighed:
1) i tættere bebygget omráde,
2) nár sigtbarheden er nedsat pá grund
af lys- eller vejrforholdene,
3) ved vejkryds og i vejsving,
4) foran fodgængerfelt,
5) foran bakketop eller pá andre steder,
hvor oversigten er begrænset,
6) ved risiko for blænding,
7) ved møde med andet køretøj pá smal
vej,
8) i vádt, glat eller fedtet føre,
9) hvor køretøjet nærmer sig bus, der
holder for at optage eller afsætte
passagerer,
10) hvor køretøjet nærmer sig børn pá
eller ved vej,
11) hvor køretøjet nærmer sig fár, heste
eller kreaturer pá eller ved vej,