Føroya kunngerðasavn A og B - 18.12.1978, Side 175

175
lítlari ferð og um neyðugt steðga, so at
gangandi kunnu fara yvirum, sum eru
stødd á gonguteiginum ella eru á veg
út á teigin.
7. stk. Akandi skulu um gjørligt royna
at sleppa undan, at akfarið verður
steðgað á gonguteiginum.«
11) § 33 verður orðað soleiðis:
»Steðgur og parkering.
Steðgur og parkering má ikki fara fram
á tílíkum stað ella soleiðis, at tað hevur
við sær vanda ella ónáðir fyri ferðsluna.
2. stk. Steðgur ella parkering má bert
fara fram í høgru síðu á vegnum, sama
veg sum ferðslan gongur. A vegi við
minni ferðslu og vegi við einvegis ferðslu
kann steðgur ella parkering tó fara fram
í vinstru síðu. Akfarið skal setast úti á
jaðara á vegnum ella, um tað ber til,
uttanfyri.
3. stk. Akfar, sum vegna ferðsluóhapp,
motorbrek ella av aðrari orsøk er
steðgað á plássi, har steðgur ella park-
ering er forboðin, skal skjótast gjørligt
flytast til eitt hóskandi pláss. Er akfarið
steðgað á tílíkum stað ella soleiðis, at
tað hevur við sær vanda fyri ferðsluna,
skal førarin, um so er at akfarið ikki
beinanvegin verður beint burtur, taka
stig til at ávara onnur vegfarandi.
Motordrivið akfar, undantikin prutl,
tvíhjólað motorsúkla uttan síðuvogn
og viðfest akfar, skal avmerkjast við
eini ávaringarskipan. Henda skal setast
soleiðis, at akandi, sum nærkast, verða
ávarað í góðari tíð. Landsstýrið fyri-
setur nærri reglur um ávaringarskipan-
ina, og hvussu hon skal setast.
4. stk. Steðgur ella parkering má ikki
fara fram á súklubreyt, gongubreyt og
tilíkum. Við avmerking ella í stað-
bundnari kunngerð kann fyrisetast, at
akfar, hvørs loyvda totalvekt ikki er
meira enn 3,5 tons, kann steðga ella
parkera við einum parti av akfarinum á
gongubreyt, um so er, at hetta hevur
ikki við sær vanda ella ampa fyri ferðsl-
una á gongubreytini. 1. pkt. er ikki
galdandi fyri súklur og prutl.
sere feltet, køre med passende lav
hastighed og om nødvendigt standse
for at lade de gáende passere, som be-
finder sig i fodgængerfeltet eller er pá
vej ud i dette.
Stk. 7. Kørende skal sá vidt muligt und-
gá, at køretøjet standses i fodgænger-
feltet.«
11) § 33 affattes sáledes:
»Standsning og parkering.
Standsning eller parkering má ikke ske
pá et sádant sted eller pá en sádan máde,
at der opstár fare eller ulempe for
færdslen.
Stk. 2. Standsning eller parkering má
kun ske i højre side af vejen i færdsels-
retningen. Pá mindre befærdet vej og
vej med ensrettet færdsel kan standsning
eller parkering dog ske i venstre side.
Ved standsning eller parkering skal
køretøjet anbringes ved kørebanens
yderkant eller om muligt uden for
denne.
Stk. 3. Køretøj, som pá grund af færd-
selsuheld, motorfejl eller af anden ársag
er standset pá et sted, hvor det er for-
budt at standse eller parkere, skal sna-
rest muligt flyttes til et passende sted.
Er køretøjet standset pá et sádant sted
eller pá en sádan máde, at der opstár
fare eller ulempe for færdslen, skal
føreren, sáfremt køretøjet ikke straks
fjernes, træffe foranstaltninger for at
advare andre trafikanter. Motordrevet
køretøj, bortset fra knallert og tohjulet
motorcykel uden sidevogn, samt pá-
hængskøretøj skal afmærkes med en
advarselsanordning. Denne skal an-
bringes, sá kørende, der nærmer sig,
advares i god tid. Landsstyret fastsætter
nærmere regler om advarselsanordnin-
gen og dens anbringelse.
Stk. 4. Standsning eller parkering má
ikke ske pá cykelsti, fortov og lignende.
Ved afmærkning eller i en lokal be-
kendtgørelse kan det bestemmes, at
køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke
overstiger 3,5 t, kan standses eller par-
keres med en del af køretøjet pá fortov,
sáfremt dette ikke er til fare eller ulempe
for færdslen pá fortovet. 1. pkt. gælder
ikke cykler og knallerter.