Atuagagdliutit - 01.01.1976, Qupperneq 3

smmmmimm ®
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalaåtdlit-nunåne): Post-
box 39, 3900 Godthåb. TU. 210 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup
angmassarfé atausingornermit tatdlimångornermut nal. 9-12 åma
13-17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssax kingugdlex:
kingusingernerpåmik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip aku-
nera sujorKutdlugo. akissugssauvdlune årxixssuissox: Jørgen Flei-
cher. naxitarfia: Kujatåta naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.:
HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Tlf. 2 10 83. Post-
giro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Man-
dag-fredag kl. 9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer:
Senest tirsdag ugen før udgivelse. Ansvarshavende redaktør:
J®rgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
:uaviupatdlarnago
^erKigsårtumigdle
E- folketingimut ilaussortax Lars'
rn*l Johansen kisimTngilax isuma-
*rame hjemmestyrekommissione
apigpatdlåluatsiartox. imaxauna
3mmissionip ånilångatigigå suju-
T'isut g-60 udvalgisut kinguartite-
''fingmik tainexarnigsse. tåukule
ardluk åss'iglngitsorujugssuput.
■60 sulisimavox nunavta månåkut
ilagauvfiup iluane inigssisimanera
ngavigalugo. hjemmestyrekom-
issionivdle sangmivå politiklkut
■Jtaussumik pilersitsiniarnex, nu-
Jvta oxalugtuarissaunerane må-
smut pingårnerpauss'ugssamik.
tugdiusimårnångitsunglkaluarpox
emmestyrekommissionip suliane
Jtdlartingmago tukoxalune inger-
alat åssigTngitsut kalåtdlinit ti-
■mexartugssatut nexerorutigalu-
b kisiånile kalåtdlit inulnait hjem-
estyrip isumånik påsitlniarxårta-
axarput, tamåna pisfnago. pissa-
PatdlåsaxaoK kalåtdlinut oxåsav-
lune: åjuko aningaussat tapTssuti-
agssase — tåssa hjemmestyre-
alerpuse. taima ilungersornångit-
gissumik hjemmestyrexalernig-
sax kalåtdlit nuånårutiginaviångi-
L tamåna nikanarsautåusaox u-
gatålo issigalugo ajoxusiglnåsav-
lune.
hjemmestyre nunap aningaussar-
ornlkut pisinåussus'ianik tungave-
^ngitsox takordlQgåinaussugssau-
3K.
isumavdluarneruvatdlåsaKaoK er-
xarsåsagåine ingerdlatsivik atuar-
fexarfigtut angnertutigissox kalåt-
dlit tigusfnaugåt ukiut mardluk i-
ngerdlanerfnåne. nunavtine iliniar-
titsis'sut amerdlanerssait xavdlunå-
jugatdlåsåput sule ukiune ardlalia-
lugssuarne. atuarfil kalålingorsa-
gaunigssåt ajornakusortugssauvox,
nauk tamåna xavdlunåt aningau-
ssalineratigut pisagaluarpatdIOnit.
avdlåuputdle radiumut atuagagssia-
xarnermutdlo tungassut. tåuko
hjemmestyrip akigssaxartisinauvai,
TV-mik pilerssårutit ingassagtajår-
tut pérnexåsagpata.
hjemmestyre asulérnerusångilax.
angnikitsutigut autdlartitariaxarpoK.
kommissionip suliagsså sujugdlex
tåssaussariaxarpoK kalåtdlinik på-
sisitsiniainigssax hjemmestyrip isu-
månik. inuit akornåne avisitigut ra-
diukutdlo sukumissumik oxatdline-
xartåsaox ingerdlatagssat atausiå-
kåt tigunexångfneråne.
hjemmestyre ima pingårtigaox
kommissione kalåtdlinik xulauau-
ginarsinaunane, sordlo sujornagut
pissoxartåinarsimassox. hjemme-
styre ajornartorsiutinik årxTssug-
ssauvox ilassainane. taimaingmat
kommissione tuaviorpatdlårtaria-
xångilax, erxarsauligivdluagkamig-
dle sulissariaxardlune.
rid til omtanke
h- Folketingsmand Lars Emil Jo-
ansen er ikke ene om at mene,
^ hjemmestyrekommissionen har
Jt for travlt. Kommissionen er
'åske bange for at blive betegnet
sm en syltekrukke som forgæn-
Bren, G-60 udvalget. Men der
r himmelvid forskel på de to..
-60 arbejdede med Grønlands
aværende status som udgangs-
unkt Hjemmestyrekommissionen
r beskæftiget med en politisk ny-
<abelse, den hidtil vigtigste i
rønlands historie.
Det kan være smigrende, at
jemmestyrekommissionen indleder
it arbejde med rundhåndet at ud-
citere en række områder som
seranliggender. Men den jævne
fønlænder må have et begreb
m ideen med hjemmestyre, før
. sker. Det er alt for nemt at
ige til grønlænderne: I får blok-
Jskud — så har I hjemmestyre,
grønlænderne får ingen glæde af
f så billig købt hjemmestyre. Det
1 være ydmygende, og på læn-
jere sigt gøre mere skade end
let gavner.
Et hjemmestyre, som ikke byg-
ger på landets økonomiske for-
måen, vil være en illusion.
Det er alt for optimistisk at tro,
at et så stort område som skole-
væsenet kan blive et særanliggen-
de allerede om et par år. Det bli-
ver svært at gennemføre en grøn-
landisering på skolens område,
selv om det sker for danske penge.
Men det er noget andet med me-
dieområdet. Det kan hjemmestyret
klare økonomisk, hvis man drop-
per de vilde TV-planer.
Der skal være mening med
hjemmestyre. Det skal starte i det
små. Kommissionens .ørste opgave
må være at gøre den jævne grøn-
lænder hjemmestyretanken begri-
belig. Der skal være en tilbunds-
gående debat i befolkningen, før
overtagelsen af hvert enkelt om-
råde.
Hjemmestyre er alt for vigtigt
til, at kommissionen — som så
mange gange tidligere — skal ar-
bejde hen over hovederne på be-
folkningen. Hjemmestyre skal være
løsning og ikke ikke forøgelse af
problemerne. Derfor må kommis-
sionen ikke skynde sig for meget,
men arbejde med omtanke.
Ministerens
bemærkninger
Kommentar til kontorchef Børge Rasmussen’s
artikelserie om Grønlands-administrationen
I Grønlandspostens nummer af
2. oktober 1975 indledte kon-
torchef ved landshøvdinge-
embedet, Børge Rasmussen en
artikelserie om — således som
han udtrykker det — en „for-
enkling af den nuværende
grønlandsadministration". Det
blev samtidig i Grønlands-
posten oplyst, at artiklerne er
skåret til efter Børge Rasmus-
sen’s hovedopgave ved diplom-
studiet i organisation (HD ved
Handelshøjskolen i Køben-
havn), og at baggrunden for
offentliggørelsen er, at Børge
Rasmussen’s arbejde, selv om
det ikke hidtil havde været
offentliggjort — allerede havde
vakt opmærksomhed på grund
af den meget kritiske hold-
ning til det nuværende system.
Det blev samtidig nævnt, at
„Mogens Glistrup’s Frem-
skridtsparti havde taget visse
dele af rapporten til indtægt
for sin politik".
Kort efter, at den første ar-
tikel havde været trykt i
Grønlandsposten, rettede
Grønlandsposten’s redaktør
henvendelse til mig med fore-
spørgsel, om jeg eller ministe-
riet ville være indstillet på til
Grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen.
sin tid i Grønlandsposten at
kommentere Børge Rasmus-
sen’s artikler.
Jeg besvarede denne hen-
vendelse positivt og besluttede
derefter at anmode kontorchef
Jørgen Reventlow om at svare
på artiklerne.
Kontorchef Reventlow’s for-
tid i grønlandstjenesten afvi-
ger så væsentligt fra Børge
Rasmussen’s, at han måske på
flere punkter vil have et andet
syn på tingene end denne.
Kontorchef Børge Rasmussen
har aldrig været i Ministeriet
for Grønland, idet han for få
år siden blev ansat udefra i en
chefstilling ved administra-
tionen i Godthåb. Reventlow
har været tilknyttet grønlands-
tjenesten i en meget lang år-
række og inden for mange
forskellige sagsområder såvel
i underordnede stillinger som
på chefplan. De sidste 20 år
har han været beskæftiget ca.
halvdelen af tiden i Grønland
og halvdelen af tiden i Mini-
steriet for Grønland.
Jørgen Peder Hansen
KONTORCHEF
REVENTLOWS
INDLÆG
Det er da rigtigt, at jeg har en
ganske anden baggrund end Børge
Rasmussen. Jeg har under min
skiftende tjeneste på begge sider
af Atlanterhavet oplevet de tre
„hovedstrømninger" i Grønland
siden Grønlandskommissionen af
1950.
I en del af årene mellem 1950
og 1960, som man kort kunne be-
nævne „opbygningsperioden", var
jeg ansat som fuldmægtig under
den første landshøvding i Grøn-
land.
I størstedelen af perioden efter
Grønlandskommissionen af 1960
og indtil jeg hjemrejste til Dan-
mark i 1969 for at tiltræde en stil-
ling som kontorchef i ministeriet,
var jeg successivt ansat i to for-
skellige kontorchefstillinger ved
landshøvdingeembedet i Grønland.
Perioden var kendetegnet af den
stærkt stigende grønlandspolitiske
indflydelse, inspireret af den be-
tænkning, som Grønlandskommis-
sionen af 1960 havde afgivet.
Under perioden, som vi nu lever
i, og som bærer hovedoverskriften
„hjemmestyre/kommunalisering i
Grønland", har jeg hovedsagelig
været beskæftiget i ministeriet.
Ministerens formodning om, at
jeg ser anderledes på tingene end
Børge Rasmussen, holder da også
stik, omend jeg i enkelte hen-
seender er enig med denne.
Det er alligevel med ikke ringe
betænkelighed, at jeg imødekom-
mer ministerens anmodning om at
kommentere Børge Rasmussen’s
artikler om en „forenklet grøn-
landsadministration". Jeg finder
nemlig på sin vis, at tidspunktet
for en sådan offentlig debat mel-
lem to danske embedsmænd om
dette spørgsmål er mindre pas-
sende.
I det nyligt nedsatte hjemme-
styreudvalgs kommissorium er det
bl.a. pålagt hjemmestyreudvalget
at „foretage en gennemgang af de
af Ministeriet for Grønland og
andre ressortministerier hidtil
varetagne opgaver". Jeg forstår
dette således, at hjemmestyre-
udvalget bl.a. skal tage stilling til,
hvorledes på den ene side lands-
rådets administration og på den
anden side statsadministrationen
i henholdsvis Grønland og Dan-
mark skal fungere under et kom-
mende hjemmestyre, herunder
hvilke opgaver der bør henlægges
til henholdsvis en statsadmini-
stration i Godthåb og Ministeriet
for Grønland og/eller andre res-
sortministerier i Danmark. I en
kronik i Berlingske Tidende tors-
dag den 20. november 1975 med
overskriften „Gradvis overgang
til hjemmestyre i Grønland" ud-
trykker ministeren for Grønland
det da også på den måde, at kom-
missionen bl.a. skal overveje,
hvordan administrationen i Grøn-
land og i Danmark bør ændres
i forbindelse med overførslen af
opgaver til Grønlands Landsråd.
Det er således helt klart, at løs-
ningen af de problemer, som
Børge Rasmussen rejser, og som
jeg hermed forsøger kort at kom-
mentere, skal finde sted i hjem-
mestyreudvalget, der er sammen-
sat af et ligeligt antal grønland-
ske og danske politikere.
Da Børge Rasmussen’s kritik
imidlertid er meget skarp og for
mig at se meget énøjet og hans
konklusioner ofte lidet under-
byggede og kategoriske, uden at
der er skelet meget til de politiske
forudsætninger, hvorunder den
statslige administration har måt-
tet arbejde, kan jeg alligevel godt
forstå, at ministeren ønsker en
reaktion fra ministeriets side,
selv om det på en måde er at
foregribe begivenhedernes gang.
En diskussion, som den der fin-
der sted mellem mig og Børge
Rasmussen, ville egentlig have
været mere naturlig i 1950’erne,
hvor de grønlandske ressourcer
i politisk henseende var langt me-
re begrænsede end i dag og skue-
pladsen derfor i langt højere grad
de danske embedsmænds. Admi-
nistrative problemer drøftedes da
også livligt dengang mellem em-
bedsmændene i København og
embedsmændene i Godthåb — dog
ikke offentligt.
Jeg kunne tænke mig, at nogle
ville betegne min artikel som be-
stilt. Jeg har imidlertid kendt
grundlaget for Børge Rasmussen’s
(fortsættes side 25)
3