Atuagagdliutit - 01.01.1976, Side 16

Vort land er vort liv
Historien om vor undertrykkelse er historien om frem-
mede, som stjal vort land
Et af de vigtigste punkter, de
indfødte minoriteters konference
i oktober i Port Alberni, Canada,
drøftede, var ejendomsforholdet
til land og naturressourcer og
brugen og udnyttelsen af disse.
Derfor var jubelen og begejstrin-
gen stor blandt alle konferencens
deltagere, da konferencen mod-
tog meddelelse om landsrådets
ensstemmige principudtalelse: —
„at rigdommene i Grønland bør
tilhøre den fastboende befolkning
i Grønland, og at loven så søges
gennemført på dette grundlag".
Selve konferencen kom frem
med følgende udkast til en resolu-
tion vedrørende dette spørgsmål:
„Vort land er vort liv. Histo-
rien om vor undertrykkelse er
historien om fremmede, som stjal
vort land. For at sikre vor fysi-
ske og kulturelle overlevelse er-
klærer vi, medlemmerne af Den
Internationale Konference for
Indfødte Befolkninger:
1. Begrebet „oprindelig ejen-
nunarput inussu-
teKarfigårput
naKisimaneKarnivtinik oxalugtuaK oxalugtuauvoK av-
dlamfut nunavtmik tigdlingnerånik
ukiarme Port Albernime Canada-
mltume nunat inuvisa ikingneru-
ssuteKalersimassut atautsimérssu-
arneråne OKaluserineKartut pi-
ngårnerpåt ilagåt nunamik nu-
navdlo pisussutainik pigissaKar-
nermik. atuisinaunermik iluaKu-
tigingningniarsinaunermigdlo o-
KatdlineK. taimåitumigdlo nuå-
nårneK Kimagtarnerdlo angnerto-
Kaut landsrådip tungavigssatut
OKauseKautå ima oKausertalik a-
tautsimérssuartunut ångungmat:
„— Kalåtdlit-nunåne pisussutit
Kalåtdlit-nunåne najugaitavigsu-
nit pigineKartariaKarput, inatsit-
dlo tamatuminga tungaveKardlu-
ne avdlångortineKartariaKarpoK."
atautsimérssuartut nangming-
neK imåitumik tamatumunga tu-
ngassumik oKauseKausiorumav-
dlutik sarKumlput:
„nunarput inussuteKarfigårput.
naKisimaneKarnivtinik OKalug-
tuaK OKalugtuauvoK avdlamiut
nunavtinik tigdlingnerånik. inu-
ginarumavdluta kulturikutdlo ki-
ngornussavut igdlersortuinaru-
mavdlugit uvagut — nunat inu-
visa nunanit tamanérsut atautsi-
mérssuartitait — ima OKauseKaru-
sugpugut:
1. OKartarneK „pigingnerKårtu-
neK“ nunat tamat inatsisilioriau-
siåne tungavigssatut avarKune-
Rørlægger
Holsteinsborg
Velkvalificeret og ædruelig rørlægger med kendskab til olie-
fyr søges til varigt arbejde med nye anlæg og reparationer.
Ansøgere bedes sende oplysning om tidligere beskæftigelse
og personlige data samt tidligste udrejsedato til:
HOLSTEINSBORG AUTO & MASKINVÆRKSTED
v/ Jensen og Kirkensgård
Postbox 75 . 3911 Holsteinsborg
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
---------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Karsinåungitsutut akuerssissutigi-
neKåsaoK.
2. nunagerKågkat nunasut nu-
nat inuvisa pigissåsut akuerine-
Kåsåput nålagkersuinikutdlo tåu-
kunånga aKuneKartutut akueri-
neKåsavdlutik.
3. nunamik pigingnencårtune-
rup tamatigut iluanisaoK nunap
iluane pisussutinik pigingning-
neK, tatsinik, kungnik, sinerissa-
mik sinerissavdlo avatånitunik pi-
gingningneK, piniarsinauneK, au-
lisarsinauneK, putdlasiorsinau-
neK, katerssuisinauneK nautita-
nitdlo inerititanik katerssuisinau-
neK.
4. nunavigineKartut nunat inu-
vigingisåinut tunineKarKunagit
igdlersortariaKarput, aitsåtdle tu-
nineKarsinauvdlutik nunat inuvi-
gissaisa pingitsailineKaratik ta-
måkissumik akuerssinerisigut. tai-
matut tunissaKarneK sunalunit
nunat tamat akuerssinermut taor-
tisiagssaKarnermutdlo akuerssi-
ssutigissait maligdluinardlugit i-
ngerdlåneKåsåput tunissinermilo
periauserineKartut nunanit tama-
nit nåkutigineKarsinaunerming-
nut angmassariaKarput".
Pdbe.
domsret11 skal anerkendes som et
bindende princip i international
lovgivning.
2. Oprindelige områder skal
anerkendes som land ejet af den
indfødte befolkning, og som om-
råder under politisk kontrol af
denne befolkning.
3. Den oprindelige ejendomsret
til land skal i alle tilfælde om-
fatte ejendomsret til undergrun-
den, vandene og vandløbene, ky-
sten og fastlandssoklen og til at
jage, fiske, sætte fælder, samle
og høste.
4. Oprindelige områder skal
beskyttes mod salg til ikke-ind-
fødte folk, undtagen ved fri og
fuld samtykke fra den indfødte
befolkning. Ethvert salg af den
art skal stemme overens med
internationale vedtægter om sam-
tykke og kompensation, og hele
processen skal være åben for in-
ternational kontrol".
Påbe.
samit ilåt landsrådip OKauseKautå-
nut tusarnårKigsårtoK. — En af
samerne lytter til landsrådets ud-
talelse i koncentration.
kalåtdlit Kujåssutåt
Kalåtdlit-nunåne kommunit kåtuvfiata
sujuligtaissua, Ado Lynge.
Formanden for De grønlandske kom-
muners Landsforening, Ado Lynge.
Grønlandsk takketale
Under de indfødte befolkningers
konference i Port Alberni i Ca-
nada i oktober blev den grøn-
landske delegation af konference-
ledelsen bedt om at holde en tak-
ketale på konferencens vegne.
Ado Lyngo som repræsenterede
De grønlandske kommuners
Landsforening, blev af delegatio-
nen udpeget til at holde talen.
Ado Lynge sagde:
„I de senere år er de indfødte
befolkninger fra forskellige lande
begyndt at arbejde udfra deres
egne muligheder og behov. Da
dette arbejde er komme igang
i forskellige lande, er det glæde-
ligt at National Indian Brother-
hood of Canada har taget initia-
tiv til at samle de indfødte be-
folkninger verden over — som i
tidens løb er blevet minoriteter
i deres eget land — til denne
konference.
Vi ved, at et sådant initiativ
og arbejde ikke er let. Vi har set,
at samarbejdsbestræbelserne
blandt de indfødte befolkninger,
som er blevet minoriteter i deres
eget land, kan gå i stå — og vi
ved derfor, at vi må anstrenge
os.
Når vi snakker om vore natio-
nale identiteter, beskyldes vi for
at ville gå tilbage til de gode gam-
le dage. Et sådant standpunkt hø-
rer vi tit og ofte af de folk, vi
hører ind under. Af disse grunde
er vi glade for den støtte, vi har
fået af de, der forstår vore ønsker
og bevæggrunde.
Vi takker den canadiske rege-
ring, fordi den har gjort det mu-
ligt for os at holde konferencen
her — og vi anmoder ministeren
for indianske anliggender om at
overbringe vor tak. Vi håber, at
regeringen vil fortsætte med sin
støtte i fremtiden.
Her tænker vi også på den øko-
nomiske støtte, regeringen har
ydet, og vi håber, at andre landes
regeringer vil lære af det — lige-
som den norske og den danske
regering har gjort.
Af disse grunde takker vi mi-
nister J. Hugh Fulkner for for-
ståelse og den støtte, han i løbet
af de foregående år har vist over
for det arbejde, som de indfødte
befolkninger, som nu er blevet
minoriteter i deres eget land, har
udført — og på baggrund af de
ord, han har sagt i dag.
Da du i dag er her iblandt os
— blandt lederne af de indfødte
befolkninger — håber vi, at det
vil skabe en længsel hos dig efter
at komme til vort land!"
Påbe.
oktoberime Port Albernime nu-
nat inuvisa atautsimérssuarnerå-
ne kalåtdlit peKatautitait Kinuvi-
gineKarput atautsimérssuartut
sivnerdlugit Kujåssumik OKause-
KauteKarKuvdlugit. Kujåssumik
OKauseKartugssatut Ado Lynge,
nunavtine kommunit kåtuvfiånit
autdlartitaussoK, torKarneKarpok-
Ado Lyngelo ima OKauseKarpoki
„ukiune kingugdlerne nunane
åssigingitsune nunat inuvé peri'
arfigssaKarnertik atordlugo suli'
nialersimåput nangmingneK pi'
ssutsitik tungavigalugit. tamåna
nunane åssigingitsune ingerdla-
lersimangmat nuånårutigårput
Canadame indiånerit peKatigigfi'
ata silarssuarme nunat inuvé nu-
namingne ikingnerussuteKalersi'
massut atautsimut katerssornia-
lersimangmatigik.
nalungilarput taimatut suliniar-
neK OKitsungitsoK. inuiait nuna-
vingmingne ikingnerulersimassut
suleKatigingniarnerat unigtorsi-
naussoK takorérparput, nalunagu-
le tamaviårtariaKardluta.
inuiagtut kinåussuserput er-
Kartorångavtigo pasineKartarpu-
gut itsax pissutsit uterfiginiari'
vut. isuma tåuna inuiangnit åta-
vigissavtinit tusarajugparput. tai'
måitumik nuånårutigåvut kigsau-
tivtinik påsingnigdlutik taperser-
suissut.
Canadame nålagkersuissut må-
ne atautsimérssuarnigssavtinut
periarfigssaKartisimangmatigut
Kutsavigåvut, ministerilo Kinuvi-
gårput tamåna nålagkersuissunut
ingerdlaterKerKuvdlugo. neriug-
pugut nålagkersuissut tamatumu-
na tapersersuinertik sujunigssa-
me ingerdlaterKisagåt.
matumunåtaoK nålagkersuissut
aningaussatigut tapersisimanerat
erKarsautigårput, neriutigårput-
dlo nunane avdlane nålagkersui-
ssut iliniagaKarfigisagåt, sordlå'
taoK Norge Danmarkilo pissut.
tamåko pivdlugit minister J-
Hugh Faulkner Kutsavigårput
inuiait nunavingmingne ikingne-
rulersimassut suliniarnerånik u-
kiune perérsune påsingnigdlune
tapersersuisimanera pivdlugo, a-
malo uvdlumikut oKautsimigut
tusardliussai pivdlugit.
uvdlumilo måne najutdlutit pe-
Kataugavit neriugpugut måne nu-
nat inuvisa sujulerssuissue ilaga-
lugit nunavtinut tikeråleritsagku-
mårtutit!" Påbe.
16