Atuagagdliutit - 01.01.1976, Page 10

Overbelægning ødelægger
Anstalten for Domfældte
Behandlingsarbejdet fungerer ikke som det skal.
Hårde kriminelle lokker svage sjæle. Kriminelle løbe-
baner startes på anstalten. Langtidsindsatte kan ikke
få eget værelse. Psykisk syge lægger beslag på per-
sonalet. Indsatte placeres uberettiget i den lukkede
afdeling
Artikelserie
om de
kriminelle
AG starter i dette nummer
en artikelserie om de krimi-
nelle i samfundet og de
straffe, de idømmes. Bag-
grunden er de seneste års
kraftige diskussion om kri-
minalloven og det stadig
stærkere krav fra mange si-
der om skærpede sanktio-
ner.
Artikelserien vil prøve at
belyse problemerne, sådan
som de kriminelle og de, der
til dagligt omgås de krimi-
nelle, ser dem. Derfor vil
myndighederne, politimeste-
ren, landsdommeren m.fl.,
ikke blive spurgt denne gang,
men vi vil gerne opfordre
disse instanser til selv at
komme med deres kommen-
tarer, hvis de ønsker det.
Ligeledes vil vi gerne mod-
tage kommentarer fra andre,
der har berøring med pro-
blemerne — f.eks. ofrene.
AG’s redaktion
„Anstalten for Domfældte i Godt-
håb er normeret til ialt 18 ind-
satte — 12 på den åbne og 6 på
den lukkede afdeling. Der er altid
overfyldt — sommetider er der
ialt 27 indsatte.
Der er en toiletspand på hver
afdeling. Spandene bliver tømt to
gange om ugen. Toiletspandene
findes i vaskerummet, hvor der
også er brusebad. Vinduet i rum-
met kan ikke åbnes.
Dørene på den lukkede afdeling
låses kl. 21 og åbnes igen kl. 6.30.
Beboerne har taget en spand ~>ed
ind på værelset og bruger den
Som toiletspand i det tidsrum.
Værelsernes størrelse er 2X2,75
meter. Møblementet består af to
køjer, et bord, to stole og et skab,
hvor der ikke engang er plads
til overtøj. Der er et vindue i
hvert værelse, men det kan ikke
åbnes.
Der er en kogeplade, hvor de
indsatte kan lave aftenkaffe. Be-
boerne skændes tit om den.
Anstalten får aldrig besøg af
sundhedsmyndighederne.
Bortkomne
bankbøger
Da det er anmeldt, at bankbøger-
ne 120211, 123159. 123324, 123438,
123973, 123997, 124095, 943595, 961159,
962492, 962611 og 965366 er bortkom-
met, indkaldes herved med 3 må-
neders varsel ihændehaverne til
at melde sig og godtgøre deres ret
til bankbøgerne, der i modsat fald
vil være mortificerede.
Godthåb, den 4. december 1975
GRØNLANDSBANKEN AS
Postboks 75
3900 Godthåb
Anstaltens beboere sidder inde
for mange forskellige slags lov-
overtrædelser: Drab, tyveri, vold,
voldtægt, og flere af dem er psy-
kisk syge.
Disse forskellige mennesker i så
trange forhold giver mange pro-
blemer".
TRANGE FORHOLD
Ovenstående nødråb er et læser-
brev sendt til AG fra to af de
indsatte på anstalten.
De får stort set medhold af per-
sonalet. Anstaltsleder Jens Hjelm,
vagtmester Ole Pedersen og over-
betjent og formand for personalet
på anstalten Svend Rothberg, si-
ger samstemmende: Forholdene er
ret trange, og de er slet ikke så
gode, som de skulle være. Men vi
kan ikke med de nuværende for-
hold gøre det bedre.
Anstalten for Domfældte blev
taget i brug i 1967. Allerede i 1970
var der overbelægning, og det har
der været siden undtagen i jule-
måneden.
Overbelægning er et problem,
som skaber en lang række andre
problemer — både for personalet
og de indsatte, og dermed for
samfundet som helhed.
Fra anstaltens side blev der
første gang gjort opmærksom på
overbelægningsproblemet og de
problemer, det medfører i 1970.
Det skete i et brev til politimeste-
ren. Men resultaterne udeblev —
og de er udeblevet indtil dato,
skønt man fra anstaltens side fle-
re gange har gjort myndighederne
opmærksomme på problemet.
kriminel 1
GÅR PÅ LODDER OG TRISSER
Hvad er det så for problemer,
overbelægningen medfører?
Anstaltsleder Jens Hjelm: —
Når en ny indsat har været en
måneds tid på den lukkede afde-
ling og ikke har begået nogen di-
sciplinære forseelser, har han
krav på at blive flyttet til den
åbne afdeling. Og der er ikke
plads.
En, der skulle være på den åbne
afdeling, må sommetider finde sig
i at være på den lukkede afdeling
— dog uden at være underlagt
låsetiderne for de indsatte på den
lukkede afdeling, men således at
han er låst inde om natten, hvad
de indsatte på den åbne afdeling
Ikke er.
Vi har mange langtids-indsatte.
Vi mener, de bør have et værelse
for sig selv, men det er helt umu-
ligt at give dem allesammen. Det
går simpelthen på lodder og tris-
ser — vi flytter rundt på de ind-
satte og gør det, så godt vi kan.
Der er f. eks. kun een koge-
plade til brug for de indsatte.
Hvis der er en, der vil koge en
Annoncér i
GRØN LAN DSP0STEN
fugl, optager han kogepladen i
lang tid. Det giver ofte skænderi-
er. Vi mangler et køkken til de
indsatte — men det har vi ikke
mulighed for at lave. Vi mangler
plads og penge.
De sanitære forhold er under al
kritik. Det har vi påpeget, mange
gange overfor myndighederne, så
det er ikke noget nyt. Nu har vi
fået lavet en skitse over, hvad det
vil koste at få kloakeret og indlagt
træk og slip. Skitsen ligger hos
Direktoratet for Kriminalforsorg
i København, og vi håber på et
positivt svar. Når der er så mange
mennesker om så få dårlige faci-
liteter, skal det give problemer.
BEHANDLINGEN HÆMMES
Svend Rothberg: — Vores behand-
lingsarbejde bliver ikke så godt,
som vi kunne tænke os, på grund
af overbelægningen og de deraf
følgende problemer. Det er man-
ge gange en balancekunst for per-
sonalet.
Alt er som i 1967, da anstalten
åbnede. Den skulle køre i en prø-
veperiode, og man prøver åben-
bart stadig. Samtidig stiger kri-
minaliteten, hvilket betyder, at
behovet for anstaltspladser stiger
og er betydeligt større end i 1967.
Jens Hjelm: — Vi har for det
grønlandske kriminalforsorgs-
nævn forelagt et ønske om en ny
lukket afdeling med plads til 12-
14 indsatte. Det er, hvad der er
behov for nu. Vores lukkede af-
deling er under al kritik. Nsevnet
havde lavet en betænkning til
landsrådets efterårssamling, hvor
dette ønske skulle med, men
landsrådet tog ikke spørgsmålet
op.
Svend Rothberg: — Landsrådet
sidder og drøfter kriminalitets-
problemerne og snakker om skær-
pede sanktioner. Landsrådsmed-
lemmerne ved overhovedet ikke,
hvordan anstalten fungerer. De
har aldrig været her. Det er for
dårligt, at ansvarlige politikere
ikke kan komme ud og se, hvad
det i grunden er, det drejer sig
om. Kriminalloven er god nok,
men vi skal have lokaliteter og
faciliteter, der kan opfylde de
nødvendige behov.
HÅRDE KRIMINELLE LOKKER
DE ANDRE MED
Et af anstaltens største proble-
mer er, at alle kategorier af kri-
minelle er sammen. I Danmark
f. eks. holdes de adskilt.
Jens Hjelm: — Vi mangler mu-
ligheden for at sortere og anbrin-
ge de forskellige kategorier for
sig. De hårde kriminelle skulle
kunne anbringes for sig — både
for vores, de øvrige indsattes og
samfundets skyld. F.eks. sker det,
at nogle af de indsatte begår ty-
verier. Det er oftest de hårde kri-
minelle, der gør sådan noget —
og det skader hele anstalten og de
øvrige indsatte. Det sker også, at
de hårde kriminelle lokker nogle
af de øvrige med. Således kan en,
der er indsat for en forholdsvis
uskyldig forseelse, få sin krimi-
nelle løbebane startet her — og
det er just ikke formålet.
Vi har også indsatte, der er psy-
kisk syge, og som vi må tage os
ekstra meget af. For nylig havde
vi en, som vi måtte have en mand
til at holde øje med hele tiden,
fordi vi var bange for, at han evt.
skulle forvolde nogen af de andre
skade.
Svend Rothberg: — Men hvad
skal man gøre ved det? — Jo flere
bygningsmæssige faciliteter. —
Penge, penge, siger man. Men det
er simpelthen nødvendigt for at
få det her til at køre, som det
skal. Kriminalloven er som sagt
god nok, men den forudsætter fa-
ciliteter, og den forudsætter, at de
kriminelle, som ikke kan indgå
i systemet, spærres inde. Nogen er
her for 4. eller 5. gang — de er
simpelthen vaneforbrydere. De
burde kunne overføres til en iso-
leret lukket afdeling — også for
at skåne de øvrige indsatte for
deres påvirkning.
Det er altid uheldigt med et
blandet klientel, men havde vi
ikke overbelægning, ville der væ-
re store muligheder for at tage
sig af den enkelte.
TO NYE ANSTALTER
— Har I ikke mulighed for at
sige nej til overbelægning?
Jens Hjelm: — Nej. Politimeste-
ren er vores øverste chef, og han
bestemmer, hvor mange der skal
indsættes. Mange står jo og ven-
ter på at komme ind, og der er
endnu ikke andre steder, man
kan anbringe dem. Vi kan kun
gøre opmærksom på de problemer,
overbelægningen skaber.
Svend Rothberg: — Overbelæg-
ning ødelægger systemet, og så
kan jeg ikke se forskellen på, om
der er overbelægning i politiets
detention eller her på anstalten.
Der er dog den forskel, at ved
overbelægning på anstalten øde-
lægger man forholdene for 18 an-
dre indsatte. Overbelægningen er
simpelthen den indsattes største
problem.
To ting, der formentlig vil lette
presset på anstalten er, at der til
efteråret tages små anstalter i
brug i henholdsvis Julianehåb og
Egedesminde, og at ungdomspen-
sionen i Godthåb gradvist overgår
til anstalten i løbet af vinteren.
Jens Hjelm: Vi håber, det vil
hjælpe, men vi ved ikke, hvor
stort behovet for anstaltspladser
er.
Svend Rothberg: — Der bliver
plads til 8-10 indsatte i hver af de
nye anstalter. Herfra vil vi un-
derstrege, at man ikke bør over-
føre overbelægningsproblemet til
Der er kun én kogeplade til de
indsatte, placeret i et hjørne i gan-
gen. Den er ofte anledning til
skænderier, fordi der er for mange
om at bruge den.
parnaerussanut kavfiliorfigssaK a-
tausfnauvoK, pårssuarme inigssisi-
massoK. orKatilissutaussarpoK pi-
ssutigalugo amerdlavatdlåt atorfig-
ssaxartingmåssuk
disse to anstalter. Hvis man gør
det, ødelægger man systemet.
Ungdomspensionen i Godthåb,
der har plads til 10, har vist sig
at være fejlplaceret. Den ligger
for tæt på anstalten, og derfor
skal den nu overgå til anstalten
som delvis personalefri afdeling-
Jens Hjelm: — Det bliver den
sidste station før løsladelsen. Men
vores overbelægningsproblem kan
ikke løses gennem denne afdeling,
for vi kan jo ikke bare flytte
hvem som helst.
Til de to indsattes nødråb siger
Jens Hjelm i øvrigt:
— Toiletspandene bliver tømt
hver dag, undtagen søn- og hel-
ligdage. Der er vagt hele døgnet
rundt, så de indsatte på den luk-
kede afdeling kan ringe, hvis de
skal på toilettet.
— Får anstalten aldrig besøg af
sundhedsmyndighederne?
Jens Hjelm: — Det er sikkert
korrekt, hvad de indsatte her si-
ger.
b.
Et paradis for
driftige fiskere
Når man fra havet kommer til
Grønlands sydligste bygd, Augpi-
lagtoK, har fremmede tilbøjelig-
hed til at spørge, om det i det
hele taget er muligt at bebo så-
dant et sted med så mange fjelde,
der tårner sig op. Men når man
kommer ind i en lille fjord, ser
man pludselig en dejlig bygd med
en god havn.
Da jeg i efteråret kom til byg-
den, var der en stor periode for
laks. Jeg så personligt en 22 fods
motorbåd komme med en lad-
ning på 40 laks, og besætningen
fortalte, at de havde fanget næ-
sten lige så mange laks dagen i
forvejen, selv om de kun havde
få garn sat ud.
I november fangedes der end-
nu masser af torsk med motor-
både, og der er formentlig endnu
mange flere ukendte fiskestime-
områder ved AugpilagtoK, men
fiskebestanden har efter for-
lydender aldrig været undersøgt
af fiskeriundersøgelsen.
Da bygdebeboerne er meget få
og ikke videre velhavende, er det
vanskeligt at se, hvordan de vil
kunne starte en andelsforening i
de nærmeste år. Men stedet vil
være et paradis for alle erhvervs-
søgende. Bare man kunne for-
syne bygden med et af de små el-
værker, som nu efterhånden er
ved at være udbredt i bygderne,
kunne man nedfryse alle torsk,
hellefisk, rødfisk og laks og sen-
de dem videre til de nærmeste
produktionssteder. Ved siden af
de rigelige fiskråvarer, er der
masser af kød at hente, især net-
sidekød. Hvis man ønsker at eje
alle disse grønlandske rigdomme,
er det tid til at handle, inden
fremmede folk udefra kommer
os i forkøbet, og man kan jo sag-
tens besejle stedet hver uge med
en moderne stålkutter.
Fr. Silassen
(Forkortet af red.).
10