Atuagagdliutit - 01.01.1976, Side 18

gituartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartaf
åmerivérKat
pigilerdlavut
pissusigssamisungitdluInarpoK åmit asiutTnarneKartarpata.
„iluaKutausinaussut nanilavut pi-
viussungortitdlugitdlo“v taima ar-
nat kåtuvfiåne sujuligtaissoK
Gudrun Chemnitz agdlautigissa-
mine OKarpoK.
kalåtdlit nangmingneK åmeri-
vérånguanik peKalernigssåt piv-
dlugo ilungersutcKar.toK Gudrun
Chemnitz amerdlanerussugut ta-
persersortariaKarigput isumaKar-
punga. ilumorpoK oKarame: „Ka-
låtdlib-nunåne åmeriverujugssuit
autdlarKautånit pigilernigssait
mianerssutigissariaKarput". ilu-
ngersordlungalo tapersersoruma-
vara OKarmat: „Kalåtdlit-nunåne
åmerivérånguit pilersineKardlik."
isumaKarpungame nalerautisa-
galuaKissut puisseKarfiunerussune
åmerivérånguit pigineKaleraluar-
pata sordlo Avangnåne, Sisimiune
Kujatånilo. tauva Kularnångit-
dluinarpoK åmit tunitsivigssaKå-
ngitsut iginagagssaugaluit pisior-
tugarineKalisagaluartut. taimai-
livdlune kalåtdlit åmerissausiat
pissarioKissoK ilåtigut pissaritdli-
sarneKalisagaluarpoK kalåtdlinut-
dlo amerdlanerussunut iluaKutau-
lerdlune.
åmit maskinamik suliat Kitug-
tuararssuångortarput kamingnut
alersinutdlunit atorneKarsinau-
natik Kausiassuararssussarput.
agssåinarnit sulianit OKuineroKa-
lutik aserujanérarssuvdlutigdlo.
taimåikaluartordle åssigingitscr-
pagssuarnut atorfigssaKarput asi-
utinarnerånit akilersinauneruv-
dlutik.
Kangarssuardle kalåtdlit arnar-
taisa amcK suliarissarpåt sila-
mingnut, imamingnut, nunaming-
nutdlo nalericutumik atugagssia-
ralugo. pingårtumik piniartut ati-
ssagssait Kausiaitsungordlugit ku-
ssanardluinartumik suliarineitar-
tardlutik. uvdluvtinile KaKcrsau-
tinik avdlanigdlo atortorigsåralu-
aKaluta taimåitoK sujulivta arnat
pikorigsut åmerissausiat nagdler-
Kajarsimångilarput kussanåssusi-
atigut.
ajoKutaunaviångilaK åmerivit
pivdlugit påsissavut OKauseitarfi-
gissåsaguvtigik.
1973- ime arnat Danmarkiminiv-
tine åmerivérånguamut pulaorsi-
mavugut tåssanilo Kånginagag-
ssaringisavtinik ericarsautigssar-
sivfigisimavdlutigo. åmit åssigi-
ngitsut kussanardluinartumik su-
liat misigssuatårsimavdlutigik.
åminik sulineK nuånaralugulo
påsisimassaKarfigilåravko piler-
ssålersimavunga åmit maskinamik
suliat angnertunerussumik påsi-
ssagssarsiorfiginiardlugit.
1974- ime Danmarkiliarpunga
Arhusime Ebeltoftime åmerivig-
ssuarmut åmerivérånguanutdlo
mardlungnut tikitdluaiKuneKar-
dlunga, tåukunane pingasune sc-
KutiginaKissunik navsuiåuneKar-
dlunga sulinere issigingnåjutiga-
lugit. åmit åssigingitsorpagssuit,
sup amerinerai, sumut atugag-
ssaunersut, icanoic sivisutigissu-
mik suliarineKartartut, akorutit
åssigingitsut åmitdlo ineriartuår-
nere tamarmik navsuiarneKardlu-
tik.
akorutit åssigingitsut atorne-
narnere kissåssuserdlo Kanon ag-
tigissoK Kanen sjvisutigissumik i-
mcrme akiigkame uningassarnere
sonutigeicalugit apernarigsårutigi-
simavåka. issigingnårsimavara
maskinarssuaK atautsikut amer-
pagssuarnik suliaicartoK, tåssa
nerssussuit amlnåinik, kissåssu-
sck una pivfigssardlo ima sivisu-
tigissoK atordlugit.
amerpagssuit åssigingitsut sule
suliarineKångitsut alapernaisersi-
mavåka. ilait Kalåtdlit-nunånit,
ilait Canadamit nunanitdlo åssi-
glngitsunit pissut. ilait kussana-
naut ilaitdle suliarinerdliugaru-
jugssuvdlutik. ilarpagssue orsso-
narpatdlårput ilaitdlo nutåjung-
naersimavdlutik, taimåitumigdlo
masklnarssuarnut imalunlt imer-
mut akugkamut ikineKarångamik
kissåssuseK akorutitdlo åtåsinau-
ssarnagit, taimailivdlutigdlo aKi-
liordlutigdlo merKuertiterneKaler-
sardlutik. sårunalime åmit sulia-
rinerigsut kussanardluinardlutik
inertarput. taima suliarerigkat
suliagssamautitdlo misigssuatår-
titdlugit isumaliorsimavunga: ilu-
mut kalåtdlit Kangarssuardle pi-
korigsortaisa suliait åmit kussa-
nåssusisigut maskinarssuit åmeri-
ssaisa nagdlerKajarsimångilait.
åmerivérånguitdle atortorpag-
ssuaKångitsut kussanardluinartu-
nigdle atorfigssaKangårtunigdlo
nåmagsissaKarsinaussut issiging-
nårtitdlugit isumaKardluinarpu-
nga Kalåtdlit-nunåne puisseKar-
fiunerussune pigissagssatut piu-
kunauteKardluinartut. Kularnå-
ngitdluinarporme puissit, tugtut,
ningmit savatdlo amé atorfigssa-
nangårdlutik suliarineKartalisa-
galuartut, kalåtdlinut amerdlane-
russunut iluaKutigssångordlutik.
ernarsardluartariaKarpugut,
kalåtdlinut amerdlanerussunut i-
luaKutaunerussugssamik misili-
guteKartariaKarmat.
åmerivérånguit maskinanik a-
ngisunik takussagssartaKångit-
dlat, atortut angnertungitdlat pi-
ngårnerpaugunardlutigdle åmit
kiningneKarnere errornerinilo Ki-
tulisarnerinilo akorutit åssigingit-
sut ilikardluarnigssait. tamåkume
navianaitsuinåungingmata. påsi-
ssat nåpertordlugit ukiut ardla-
ligssungitsut iliniarneKarsinåuput.
sorunalime åmerivigssuarne ator-
torpagssualingne pissariaKarsima-
vok ukiune ardlaligssuarne ilini-
arnigssaK. tåssame sulissut piko-
rissusisigut tupingnåinartumik
uvdlormut inigarpagssuaKartar-
mata.
tamåko åmerivérånguit åma å-
minik åssigingitsorpagssuarnik
sulivfigincKarsinaussut pigineKa-
leraluarpata åmit åssigingitsut a-
tcrfigssaKartitavutdle piortorne-
nalisagaluarput kalåtdlinut amer-
dlanerussunut iluaKutaulerdlutik.
kalåtdlit arnat pikorigsut åssigi-
ngitscrpagssuarnik merssugagssa-
nalisagaluarput akigerKingneKar-
sinaussunik.
ukiune kingugdlerne tusartuar-
talerpavut åmit ernagkat asiuti-
latdlc. nanormita sujulivut onå-
sagaluarpat. tusartuåinalerpavu-
me tunitsivigssaKånginamingoK å-
malo suliaringnigtigssaKångina-
mingoK. ajoraluartumik ilumor-
tortaKarput. månåkut åmip nutåp
suliarinigsså kajumiginérukiar-
tcrpoic pissariuvatdlåKigame, su-
liagssartåtalo angissusia nautsor-
ssutigalugo akisuvatdlånigame.
puiortariaicéngilarputdle sule ka-
lålenativut åmerinermut pikorig-
sortarpagssuanarmata, ilåtigut die
avdlamik sulivfeKarneK pivdlugo
pivfigssakitdliortunik.
aperssutitut ei'Kaei'Kilårdlara. i-
mana Kujatåne åmerivigssuarmik
pilersitsigaluarpata takordlorsi-
nauvarput Avangnåne amerpag-
ssuit tunitsivigssaKångitsut Kuja-
tånit piortornenalerpata avKut i-
sorartoKissoK avKutigssatdlo ajor-
naitsuinåungitsut. åminik påsisi-
massaKartup kiavdlunit takor-
dlorsinauvå ilarpagssue imaKa
pitsaujungnaerérdlutik aputåsa-
galuarput suliarineKalernerming-
ne sule ajorsemigtugssat. åmit ta-
rajugkat Kerititatdlo isumavdluti-
gisinauvavut. nalungilavutdle ta-
matigut merKue kussanartuåinar-
sinéungingmata. amen orssuer-
dluarneKångikune erninaK mer-
Kue avdlångulerértarput.
nalungikaluarpåka åmerivig-
ssuit perdlukunik igitaKaratik ta-
manik atorfigssanartitsissut, ta-
Kære Finn Lynge!
I „Dagens Ord“ den 17. okto-
ber hørte vi den gamle kinesiske
fabel, hvor „Gud“ for at belønne
en mands stædighed og overbe-
visning sender engle for at flytte
to bjerge for „Den Tåbelige Gam-
le Mand.“
Stykket var fra Maos „lille
røde", og du fik også det hele
med — undtagen pointen. Det, vi
hørte, mindede mest om en kriste-
lig andagt over emnet „Tro kan
flytte bjerge."
Men ifølge Maos udlægning er
de to bjerge jo imperialismen og
feudalismen og Kinas kommu-
nistiske parti er den tåbelige
gamle mand, der belønnes af Gud.
Men hvilken gud? „Vor Gud"
skriver Mao, „er ingen anden end
det kinesiske folks masser, o. s. v.“
(side 199 i den danske udgave fra
1968).
Når vi ikke fik den vigtige slut-
ning med i „Dagens Ord", må det
vel enten skyldes en alvorlig for-
glemmelse eller også er det en
slags citatforfalskning, idet Maos
mening blev udeladt. Hvad det
nu end er, synes jeg vi burde
have at vide, hvem er din gud.
Dette er for mig ikke et spørgs-
mål om at være „venstre- eller
måkule fabrikinut avdlanut nag-
siussorneKartartut suliarerKitag-
ssångordlutik.
nalungilarput KGH-ip akitsor-
terusserérneragut ajornikorpiåi-
nait Kalåtdlit-nunanut nagsiune-
Kartartut. tåssame åmit pitsau-
ssut akisorujugssuarmik aitsåt tu-
nineKarsinaussarput perautauv-
dlune åmit ilarpagssue suliariner-
dlugkat ingmingnut akilerslnau-
jungnaerérdlutik aputarmata.
taimåitumik kalåleKativut pui-
sseKarfingmiut pikorigsortait ka-
jumigsårusungnaKaut ikioKatigig-
dlutik åmerivérånguanik pisårni-
arKuvdlugit, nalunago amigssa-
højreorienteret" — jeg har ikke
lært at kende forskel endnu —,
men et spørgsmål om klarhed.
Med venlig hilsen.
Sv. M. Hansen,
Arsuk.
Finn Lynges svar
Kære Svend —
„Dagens Ord", som indtil sidste
år blev bragt tre gange om ugen,
nu kun to, er ikke nogen morgen-
andagt og har ikke til formål at
være af speciel kristelig karak-
ter. Den består — indrammet i
musik — af løsrevne citater fra
tænkere og skribenter gennem ti-
derne. I henhold til radioens al-
sidighedsforpligtelse lægges der
ingen speciel linie, hverken kri-
sten, konfuciansk, stoisk, hindu-
istisk, kommunistisk eller andet,
selvom vi citerer både Martin
Luther King, Kongfutse, Marcus
Aurelius, Rabindranath Tagore og
Mao Tse-Tung — foruden mange
andre. Citaterne, som nødvendig-
vis må rives ud af deres sam-
menhæng og af og til bliver be-
skåret, dels for at afrunde dem
og dels om nødvendigt for at af-
politisere dem, har kun til hen-
sigt at få folk til at fundere lidt
over nogle almene sandheder. At
„Dagens Ord" d. 17. oktober åben-
Karåine piginigssait iluatingnau-
teKardluinarmata.
KanortoK-una kalåleKativut pi'
korigsut ingmingnuinardlo isuma-
ginatik suliniartut Kinigarissavti-
nit issigineKarnerulerdlik!
nangminerssornerulernigssaK o-
KatdlisaoKaoK ilungersuneKardlu-
nilo. tauva kalåleKativut åssigi-
ngitsunik piginåussuseKartut sia-
nigingitsussåginarungnaerniar-
tigik. kalåtdlisut inugtaoKatigig-
dluarumaguvta tauva Kångerne-
Karnigssarput ånilångaginago piv-
figssaugatdlartitdlugo kalåleKati-
vut sulerusugtut ilisarilerniarti-
gik ikiordlugitdlo!
Martha Biilmann, ManitsoK.
bart har opfyldt dette formål i
Arsuk, kan kun glæde mig.
Til slut spørger du mig, hvem
min Gud er. Det er nemt at svare
på. Det er den samme som din.
Jeg er som de fleste mennesker
her til lands kristen af såvel dåb
som personlig overbevisning.
Finn Lynge.
angnikipat-
dlårput
kapisiligtagssanik årKigssussiner-
me angatdlatit angnerussut pi'
ssagssait angnikipatdlårput. ta-
måna miserratigineKarsinåungi'
laK påsinarmat angatdlatit ang-
nerussut aningaussartutait ming'
nerussunit angneroKissut. mising-
narportaoK angatdlatit angnerU'
ssut matrosigssaileKinerulersut.
taimailivdlune erKorneKarnerat
angeKaoK, tåssame Kagssutit aki-
soKissut taima sivikitsigissumik
pivfigssalerneKarmata. kigsautigi-
nångilaK ukiume tugdligssåne tai-
ma iliortoKåsassoK.
åmåtaoK påsineK ajornakusor-
Pok maligtarissagssaK una: kina-
lunit matrosiussoK kinguåutortit-
sigune nålagkamilunit perKussu-
tånik uniorautitsigune aningau-
ssarsiagssai ilångarneKartugssåu-
put imalunit pigssarsingitsuvigsi-
nauvdlune. taima maligtarissag-
ssaKarpat sorme åma nålagaussoK
matrosiussumut iluångitsumik ili'
orsimagune pitdlautisitineKåså-
ngila?
sorme matrose kisime pitdlauti-
talingmik sulisava, kinalunime
angilårtumik angatdlatilik matro-
seKarane angalaneK saperpoK.
Jerimias Frederiksen, Arsuk.
Forvanskede Finn
Lynge Maos ord?
18