Atuagagdliutit - 05.02.1981, Page 27

MEEQQANUT . MEEQQANUT . MEEQQANUT
AG
Meeqqanut filmi
kalaalHsoortalik
Qangalili filmiliat immikkoor-
tut meeqqanut saassimaarne-
rusut sivisuumik peqanngissi-
mariarlutik nunatsinnut takku-
teqqeratarput.
Arnap svenskip Astrid Lind-
grenip oqaluttualiai najoqqutara-
lugit filmiliarineqarsimapput. Fil-
mit taaku 1960kkut naalerneran-
ni saqqumisorujussuusimapput
maannalu filmit taakku kinguller-
saat »Smuglerne på Krageøen«
takuneqarsinnaalissaaq.
Filmimi uani nutaarsiassaasu-
tut oqaatigineqarsinnaavoq fil-
mip ingerlanerani kalaallisut nas-
suiaatissatut oqaasertalersorne-
qarsimanera. Taamaalilluni im-
maqa inuit ilaannut akornutaa-
sartoq kalaallisut filmip nassuiaa-
taa filmit aallaqqaataanni tusar-
naartinneqartartoq peerneqarsi-
mavoq. Periaaseq taama ittoq i-
luaqutaalluinnarpoq, ingammik
meeqqanut filmiummat. Oqaaser-
talersorneqarnera akuttulaaralu-
arluni filmimi pisut ilaat nassui-
artariaqarsinnaasut qulaaluar-
pai.
Meeqqat qatanngutigiit sisa-
mat qimmertillu piumasarinngi-
saminnik qeqertamut inoqanngit-
sumut nunnipput. Kisimiissasori-
galuarput taamaanngilarli. Angu-
tit isertorlutik cigaretinik eqqus-
suisut aamma qeqertamiipput.
Tamarmik aallarsinnaajunnaarsi-
mapput qatanngutigiit nukarler-
saasa umiatsiat marlutuat saavit-
sittoorsimammagit.
Filmi taanna qanganisaalaara-
luartoq meeqqat aliikkutarilluas-
sagaat nalunanngilaq, immaqa o-
qaraanni meeqqat minnerusut.
Annerusut ullutsinni aliikkutas-
sanut allanut takusartagaannut
naleqqiutissagaanni immaqa pik-
kunaanaarfigissuaat, ullutsinni-
mi allat isiginnaartarissat aliik-
kutat allatorluinnaq pissanganar-
tuliatut sananeqartarput takune-
qarusunneqartarlutillu. Asser-
suutigalugu angerlasimaffinni isi-
ginnaarut (fjernsyn). Tassani ta-
kuneqartartut inuit isiginnaaru-
massaannut aamma aalajangii-
suusarmata oqaannartariaqarpoq
aamma ullutsinni meeqqanut na-
leqqunnerusunik isiginnaagassa-
liortoqareersimasoq. Soormi ta-
makku aamma nunatsinni aliik-
kusersuutaanianngillat.?
•ik.
Isertorlutik cigaretinik eqqussuisut marluullutik qimmit ersiginermit qimarratiginiara-
luarpaat, allatulli ajornaqaaq...
Cigretsmuglerne er begge meget bange for den store glubske hund, men kan allige-
vel ikke løbe fra den...
Smuglerne på
Krageøen
En bestemt gruppe børnefilm
er kommet her til landet endnu
engang.
Fortællingen er skrevet af den
berømte svenske børnebogsfor-
fatter Astrid Lindgreen. »Børne-
ne på Krageøen« var en populær
børnefilmserie, der kom sidst i 60-
erne, og nu er der altså lejlighed
til at se den sidste film i serien,
»Smuglerne på Krageøen«.
Der er dog tale om en særlig ny-
hed ved denne gamle film. Man
har erstattet de danske ledsage-
forklaringer méd grønlandsk tale.
Den sorte filmstrimmel med grøn-
landsk indledning er skåret væk.
Det er et plus, især da det er en
børnefilm, hvor sekvenser i fil-
men, som kan være vanskelige at
forstå, bliver forklaret hen ad vej-
en.
Handlingen går kort fortalt ud
På, at de fire søskende og deres
hund kommer ud for at skulle til-
bringe noget af ferien på en ø.
AUaffissarsiortut
Asasakka meeraqatikka.
Allaffigisassarsiorpunga. Quli-
mk; ukioqarpunga. 3. klassemilu
atuarlunga. Allassaguit uunga al-
laannassaatit: Rasmine Olsen,
Kullorsuaq, 3962 Upernavik.
Ufrivilligt og alene. Hvad de ikke
i første omgang ved, er, at de ne-
top ikke er alene, men at der på
øen er et par smuglere til. Hvad
de i anden omgang heller ikke
ved, er, at den mindste lillesøster
har fortøjret båden sådan, at de
er drevet til havs.
Det vil ikke undre nogen, at fil-
men vil være en god underhold-
ning for de små, men måske også
kun for de små. For de lidt større
vil filmen ikke kunne opveje de
indtryk som vore dages tekniske
og taktiske midler er nået frem
til, f. eks. spændingsserier, i video
og fjernsyn. For ikke mindst
fjernsynet er med til at bestemme
i hvilket kunstnerisk og under-
holdningsmæssigt niveau vores
sanser vil opleve. Men der er må-
ske blevet lavet nogle film, der
svarer til vore dages unges ople-
velsesniveau. Så hvorfor ikke ti-
dens film for tidens ungdom?
-ik.
Haluu niviarsiaqqat nukappiaq-
qallu!
Allaffigisassarsiorpunga. Uanga
14-inik ukioqarpunga. 9 klassemi
atuarpunga. Kikkulluunniit allak-
kusuttut uunga allassinnaapput:
Judithe Sandgreen
Qimmeqarfik 5
3950 Aasiaat
Uumasoq
sunaanna
Hvilket
dyr er det
Eqqilik pissangaqaaq. Tupinnarpallaanngilaq, uumasormi titartakkami toqqorsimasoq ulorianarsinnaavoq. 1-imit 2-mut
ingørlatiinnarlugulu 61-imut titaqattaarukku uumasoq sunaanersoq paasissavat.
Indianeren her er bange. Ikke så mærkeligt, for dyret, som skjuler sig på tegningen, kan være farligt. Du får svaret på, hvilket
dyr det er, hvis du tegner en streg fra 1 til 2 og videre til 61.
•es^ouosig/bensjeeddjssn :6u!usøq/ej8uj8u|
Titartakkat atorlugit taamatut pinnguaateqarsinnaanermut — soorlu uumasunik imaluunniit pinnguaatinik allanik, nalorsitsa-
arutinik, unammissutinik assigisaannillu sanasimaguit taava AGip meeqqanut qupperneranut nassiutikkit. AG, Meeqqanut,
postboks 39, 3900 Nuuk. Siunnersuutitit ilanngunneqarpata akilerneqassaatit.
Hvis du har lyst til at lave en tilsvarende tegneleg med grønlandske dyr eller du har andre forslag til lege, gåder, konkurfencer
el. lign. så send det til AG, børnesiden, postboks 39, 3900 Nuuk. Du får honorar, hvis dine forslag bliver trykt.
— MUMIKKUT
Ataata allappoq, Aluu, qanoq ingerlavit? Uku kukkarnaat llerasugatik pigaluarpata
akornusersuinasil isumassarsiutiginiakkit... allannera
ingerlalluarnerussagaluarpoq.
Manna kusatsissaqaaq,
sinarsuanut ujaqqat
ammalortut iliorassavakkal
Immap suli
ammalorsarluarsimanngilail
Sissamit avasinnerulaartut
pitsaanerussapput.
Kumoorul Pisaqarpiit? Ammami siallinngivikkami... Imiisivillu imaarluni... Qanoq ilillunga taava
Naamik, kisianni naasussat imertertassavakka?
seqinnareqaaq... Ilaquttakkalu...?
27