Réttur


Réttur - 01.02.1928, Qupperneq 14

Réttur - 01.02.1928, Qupperneq 14
16 »HANN ÆSIR UPP LÝÐINN« [Rjettui' mæla, sem bent hefir verið á og annara af sama tagi, eru í guðspjöllunum á víð og dreif ummæli, sem eru lítt skiljanleg í því sambandi, sem þau eru í, en sem auðvelt er að skilja, ef maður hugsar sjer þau töluð í sambandi við baráttu alþýðuleiðtogans fyrir rjetti undirstjettanna. IV. Þá hefi jeg sýnt fram á þetta: í fyrsta lagi, að flokkur manna á Gyðingalandi vill gera Jesú að konungi. í öðru lagi, að sá flokkur er alþýðan, en yfirstjett- irnar beita sjer fyrir því, að fá hann af lífi tekinn sökum ótta við æsingu meðal lýðsins. i þriðja lagi, að Jesús hagar orðum sínum á þá leið, að kúgaður lýður, sem á hlýðir, hlýtur að æsast við þau,— finna til þess skýrar en áður, að hann er beittur ó- rjetti, — finna, að ríkjandi stjettir höfðu engan sið- ferðilegan rjett til að drotna og finna vakna hjá sjer knýjandi þörf til að hrista af sjer okið. Þá er líklegt að margur spyrji: En hver var afstaða Jesú sjálfs gagnvart æsingunni, sem um hann verður? Vekur hann æsingu og uppreisnarhug af ásettu ráði, eða er það aðeins meðaumkvun hans með hinum bág- stöddu og heilög vandlæting hans yfir órjettlætinu, sem verða til þess að kveikja í lýðnum, gegn því, sem hann sjálfur hafði ætlað? Ætlaði hann sjer að gerast alþýðu- foringi í nútímamerkingu þess orðs, — standa fyrir baráttu undirokaðrar stjettar og bera hana fram til sigurs? Og ef svo er, á hvern hátt ætlaði hann að koma vilja sínum fram? Ætlaði hann að hafa þau áhrif á ríkjandi stjettir, að þær hættu kúgun sinni, eða ætlaði hann að hafa þau áhrif á hinar kúguðu, að þær yrðu þess megnugar, að sprengja af sjer fjötrana? Hafði hann fyrir sjer ákveðið takmark á þjóðmálasviði, sem hann vildi keppa að?
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.