Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 5

1. Marts
GRØNLANDSPOSTEN
33

Briggen »Tjalfe« for anker ved Fiskenæsset.
planktonnet for at finde torskeyngel uden at finde
noget, har nu min afløser som fiskeribiolog, cand.
mag. Poul Hansen, fundet baade æg og yngel og har
kunnet bevise, at torsken er gaaet over til at yngle
i grønlandske farvande, altsammen som en følge af
temperaturstigningen i havet.
Det fremgaar meget tydeligt af de hydrografiske
maalinger, som i 1908 og 1909 blev foretaget fra
»Tjalfe«, og de temperaturmaalinger, som siden 1925
og til 1939 aarligt er blevet foretaget, at en tempera-
turstigning er indtraadt. Det drejer sig ikke om me-
get, kun et par grader, men det har været tilstrække-
ligt til, at torsken har givet sig til at gyde, og at æg
og unger har kunnet udvikles. Sagen er nemlig den,
at Vestgrønland er et grænseomraade, hvor der kun
fordres en lille stigning i temperaturen, for at torsken
kan blive hjemmehørende der.
I 1920’erne naaede temperaturstigningen ogsaa til
Sydprøven, hvilket foraarsagede at hellefisken, der
ikke ynder for varmt vand, trak sig tilbage nordpaa,
men saa kom til alt held torsken i stedet.
I 1913 inviterede Daugaard Jensen mig paa en tur
til Julianehaabs distrikt for at se resultatet af mine
første undersøgelser, og det var mig da en stor glæde
at se, hvorledes befolkningen var kommet til kræf-
ter og havde faaet bedre huse og redskaber. Senere
var jeg igen i Grønland i 1925 som leder af »Dana«-
ekspeditionen, og da lykkedes det mig første gang at
paavise, at torsken var begyndt at yngle i Vestgrøn-
land. Ogsaa dr. Taaning var med og som ung student
Poul Hansen, der fandt saa stort behag i dette om-
flakkende liv, at han for fremtiden gik ind paa at
blive Styrelsens fiskeribiolog, hvilket han har været
lige til krigen afskar ham fra at komme derop.
Torsken var imidlertid ikke den eneste fisk, der
vandrede op langs Grønlands kyst, ogsaa kulleren,
sej’en, brosmen og flere andre fulgte efter. Men ikke
alene fisken kom i stigende antal, ogsaa grindehva-