Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 18

46
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2 — 1946
Jeg skal kun sige, at Centralkontorets første aar var
meget vanskelige, da vi grundet boligmangel kun lidt
efter lidt kunde trække personale sammen. En anden
vanskelighed var fordelingen af forsyningerne i som-
meren 1940. Denne første sommer var vi tvunget til
at bruge Godthaab som forsyningshavn for hele ky-
sten, hvilket ikke kunde opretholdes, da vi ikke havde
tilstrækkelig pakhusplads og heller ikke skonnerter
og skibsmateriel nok til videretransporten. Dette var
grunden til, at vi allerede det første aar rekvirerede
et stort transportpakskur til Egedesminde og et til
Sukkertoppen — først senere kunde der bygges rig-
tige pakhuse.
En tredie stor vanskelighed foraarsagedes af, at
skibene i New York lastedes af folk, der ikke kendte
noget til grønlandske forhold, saaledes at der slet
ikke blev taget hensyn til, hvilke kolonier forsynin-
gerne var bestemte til, men alt blev lagt ned i lasten,
ordnet efter helt andre hensyn. Det arbejde, der hvi-
lede paa kolonien Godthaabs personale den sommer,
maa ikke undervurderes. Da den første »Tolosa«-last
ankom, maatte vi hente lejede folk i baade Sukker-
toppen og Frederikshaab for at faa skibet losset. Det
tog 14 dage at bringe 2500 tons i land.
Samme sommer, 1940, foretog jeg ombord i »Ger-
trud Rask« med hele mit arkiv og kontorpersonale en
rejse nordpaa til alle kolonier for at se, hvordan ko-
lonierne var forsynede og høre folks ønsker og kla-
ger. Kort efter hjemkomsten herfra rejste jeg til
Washington efter den amerikanske regerings opfor-
dring, mens landsfoged Brun vendte tilbage fra sin
rejse til Amerika og tog vinterophold ved Ivigtut.
Ved denne lejlighed gjorde jeg mig bekendt med
afskibningsforholdene i New York og fandt, at det,
der mest tiltrængtes, var at faa knyttet en af vore
egne skibsofficerer til delegationen dernede, saa ski-
bene kunde blive lastede med henblik paa de særlige
grønlandske forhold. Paa denne rejse besøgte jeg og-
saa Ottawa efter den kanadiske regerings invitation,
og herfra rejste jeg tilbage til Grønland, hvortil jeg
ankom kort før jul 1940. Paa vejen havde jeg i Mon-
treal forberedt et arrangement med »Aluminum
Company of Canada« om levering af forsyninger.
Skønt over halvdelen af Grønlands forsyninger i de
følgende aar fremskaffedes ad denne vej, har dette
generøse kompagni aldrig ønsket den mindste pro-
vision for sit arbejde. Kompagniet er jo desuden en
»stormagt« og kunde ofte fremskaffe varer, som el-
lers ikke kunde opnaas af »Greendel« og vore forbin-
delser i New York.
Hen paa foraaret 1941 var det meningen, at jeg at-
ter skulde tage til New York for til bunds at faa or-
ganiseret ind- og afskibningsforholdene og finde el
marked for vor fiskeproduktion. Hvad det sidste an-
gaar havde vi forgæves i sommeren 1940 forsøgt at
sælge saltfisken, et problem af allerstørste betydning
for det grønlandske samfund, hvis vi skulde være i
stand til at opretholde fiskeriet som en næringsvej
for befolkningen. Det lykkedes ogsaa at afstutte en
handel med en mand paa Island og faa bankgaranti
stillet i London, men saa kunde køberen ikke skaffe
skibe til at afhente fisken.
I slutningen af maj laa den amerikanske coast
guard cutter »Northland« ved Godthaab og blev plud-
seligt kaldt til Amerika. Der tilbød sig her en hurtig
lejlighed til at komme over til New York, og jeg greb
den, skønt jeg kun havde nogle faa timer til at pakke
mine nødvendigste sager og ikke naaede at faa sagt
farvel til nogen. Jeg anede ikke dengang, at det
skulde komme til at dreje sig om et fravær paa 5 aar.
Men »Julius Thomsen« kunde først afgaa et par maa-
neder senere, og for mig gjaldt det om at faa en hur-
tig forbindelse.
Jeg afgav den centrale administrative ledelse til
landsfoged Brun, som derefter tog bolig ved Godt-
haab. I det aar, hvor jeg havde forestaaet admini-
strationen, var det faldet i min lod at tage ansvaret
for to ret revolutionære men nødvendige skridt, nem-
lig indførelse af vinterbesejling og af petroleum som
belysningsmiddel. Kort tid før min afrejse havde jeg
endvidere faaet gennemført oprettelsen af en stilling
som handelsinspektør, hvortil som bekendt koloni-
bestyrer Malmquist blev udset.
— Jeg kom til New York den 8. juni og gik straks
i gang med at faa lejet en kaj med pakhus, saa vi
kunde faa vort eget afskibningssted, hvor vi kunde
samle vort gods, efterhaanden som det blev leveret.
I mellemtiden var overstyrmand Jørgensen fra »Ger-
trud Rask« blevet knyttet til delegationen for at or-
ganisere ind- og afskibningen.
Det næste var at faa solgt vor fisk, og her prøvede
vi alle mulige fiskeimporlører i Amerika, men Ame-
rika var kun aftager af smaa kvanta saltfisk, der
nærmest kun sælges som delikatesse derovre. Ende-
lig kom jeg i forbindelse med en nordmand og fik
solgt til ham paa ret gode betingelser, dels produk-
tionen fra 1941, dels hvad der endnu var brugbar af
1940-produktionen. Nordmanden var dog kun mel-
lemmand mellem os og de portugisiske fiskeopkø-