Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 28

Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 28
56 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 — 1946 baade af det og det mærke til den og den pris, som skal bygges paa det og det værft til udsending til foraaret til de og de kolonier —. Eller: — Direktøren har i dag haft møde med N. N. for at drøfte en even- tuel installation af elektrisk lys ved alle kolonier i Grønland, og det blev bestemt, at kolonierne Godt- haab og Holsteinsborg, der allerede har noget anlæg, skal være de første, der faar udsendt de nødvendige anlæg, der vil blive leveret af S. S. —. Eller: — Den biologiske station i Godhavn vil til sommer blive overtaget af dr. Gelting, der vil faa til opgave at... —. Eller: — Styrelsens skibstilsyn har igaar besøgt det nye skib, der er under bygning paa værftet i Frede- rikssund, bygningen skrider godt fremad, men det er vanskeligt at skaffe de og de materialer. Skibet kan dog ventes færdigt til ... —. Under krigen fremkom lignende meddelelser jævn- ligt i Radioavisen som meddelelser fra administra- tionen, og folk var glade derfor. Nyhederne ude fra verden faar man nu ad anden vej, men man savner meget stærkt at faa lidt at vide om, hvad der dagligt foregaar indenfor Grønlands Styrelse, hvor dog alle de dispositioner træffes, som mere end noget andet di- rekte faar indflydelse paa livet i Grønland og der- for har allerstørste interesse for alle. Der er heller ikke noget at sige til, at man ogsaa gerne i Grøn- land vil vide, hvad der foregaar herhjemme. Smaa istapper. Dagligt liv i Tornerosehavn. Kære Grønlandspost! Saa kom omsider freden, og vi har fejret den ef- ter alle Tornerosehavns rige evner og hævdvundne traditioner. Propperne sprang, og fru Oldager gjorde det samme og lokkede os andre med. Kun underas- sistent Buldersen blev siddende i dybe tanker oven- paa vandtønden og tog nu og da et stykke is op af samme for at stryge sig. over panden og sukkede: »Ja, men hvad for en fred, jeg siger bare, ja, men hvad for en fred?« Men vi lo ad ham; thi hvorfor besvære sig med at være saa fremsynet, nu vi igen havde Styrelsen til at tænke for os? »Ja, netop,« fortsatte Buldersen fra fortvivlelsens dyb — og saa lod vi ham om det. Men saa kom der skib til Tornerosehavn — og mange nye mennesker, energiske kamikslidere, løb i de første uger op og ned ad koloniens veje og havde saa travlt, saa travlt, hvad vi andre aldrig havde haft tid til at have. Alle var opfyldte af en kongs- tanke, som vist ikke var deres egen, men nu skulde her revolutioneres tilbage igen. Bestyrer Nidkær, der har afløst Trædemølle, har lige siden ankomsten jamret over, at motorbaaden er blevet sortmalet. Han vil straks skrive til direktøren derom. Og helt despe- rat blev han, da assistent Jensen en dag uforvarende kom til at spørge, om ikke en bunke Simpson-rekvi- sitioner, der var blevet indleveret for maaneder si- den, snart skulde ekspederes. »Nej,« kom svaret om- gaaende, »den uorden skal vi se at komme bort fra; vi har jo Daells Varehus,« saa det kan nok være, Jensen fik følehornene trukket til sig igen. Om aftenen kom han over til mig og var temme- lig nedslaaet, saa vi maatte i forening knække halsen paa en flaske Aalborg, og da et par glas var skyllet ned, blev Jensen helt fortrolig og hviskede over bor- det: »Hør, hr. Rønnebær, ham den gamle derovre har vist ikke opdaget, at der har været krig, eller ogsaa er han smadder misundelig over, at det hele er gaaet saa godt heroppe uden hans hjælp. Hvis alle hjemme paa Styrelsen er opfyldt af samme be- grebsforvirring og misforstaaet patriotisme, saa skal de snart have held med sig til at faa nedbrudt den good-will, som baade grønlænderne og vi under krigen har sat en ære i at beholde mod Styrelsen. Posten er allerede fyldt med breve til direktøren fra disse nyopkomlinger, hvis fornemste opgave synes at være at nedbryde det storsyn, som vi har bygget op heroppe under krigen, og genindsætte fortidens smaalighed og snæversyn, aah, herre jemini da, nu forstaar jeg, hvad Buldersen mente hin aften, hvor vi skaalede paa freden og i virkeligheden drak de gode gamle dages gravøl.« Maaske var det bare noget, Jensen sagde, og som han slet ikke mente, men jeg tror nu, han mente det alligevel — tænk, vi som aldrig kunde fordrage hinanden under krigen, at der skulde en fred til for at finde hinanden. — Ja, er det da ikke storartet —, vilde fru Oldager have sagt. Med venlig hilsen Rønnebærret. En række anmeldelser maa desværre udskydes til næste nummer. Abonnement tegnes paa kolonikontorerne i Grønland og paa Grønlandsposten, København og løber, til det atter opsiges. Pris for dette eksemplar 50 øre. Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Grønlands Sty- relse, Kbhvn. Ansvarhavende redaktør: Magister Chr. Vibe. f-tgorørnG!

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.