Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 28
56
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2 — 1946
baade af det og det mærke til den og den pris, som
skal bygges paa det og det værft til udsending til
foraaret til de og de kolonier —. Eller: — Direktøren
har i dag haft møde med N. N. for at drøfte en even-
tuel installation af elektrisk lys ved alle kolonier i
Grønland, og det blev bestemt, at kolonierne Godt-
haab og Holsteinsborg, der allerede har noget anlæg,
skal være de første, der faar udsendt de nødvendige
anlæg, der vil blive leveret af S. S. —. Eller: — Den
biologiske station i Godhavn vil til sommer blive
overtaget af dr. Gelting, der vil faa til opgave at... —.
Eller: — Styrelsens skibstilsyn har igaar besøgt det
nye skib, der er under bygning paa værftet i Frede-
rikssund, bygningen skrider godt fremad, men det
er vanskeligt at skaffe de og de materialer. Skibet
kan dog ventes færdigt til ... —.
Under krigen fremkom lignende meddelelser jævn-
ligt i Radioavisen som meddelelser fra administra-
tionen, og folk var glade derfor. Nyhederne ude fra
verden faar man nu ad anden vej, men man savner
meget stærkt at faa lidt at vide om, hvad der dagligt
foregaar indenfor Grønlands Styrelse, hvor dog alle de
dispositioner træffes, som mere end noget andet di-
rekte faar indflydelse paa livet i Grønland og der-
for har allerstørste interesse for alle. Der er heller
ikke noget at sige til, at man ogsaa gerne i Grøn-
land vil vide, hvad der foregaar herhjemme.
Smaa istapper.
Dagligt liv i Tornerosehavn.
Kære Grønlandspost!
Saa kom omsider freden, og vi har fejret den ef-
ter alle Tornerosehavns rige evner og hævdvundne
traditioner. Propperne sprang, og fru Oldager gjorde
det samme og lokkede os andre med. Kun underas-
sistent Buldersen blev siddende i dybe tanker oven-
paa vandtønden og tog nu og da et stykke is op af
samme for at stryge sig. over panden og sukkede: »Ja,
men hvad for en fred, jeg siger bare, ja, men hvad
for en fred?« Men vi lo ad ham; thi hvorfor besvære
sig med at være saa fremsynet, nu vi igen havde
Styrelsen til at tænke for os?
»Ja, netop,« fortsatte Buldersen fra fortvivlelsens
dyb — og saa lod vi ham om det.
Men saa kom der skib til Tornerosehavn — og
mange nye mennesker, energiske kamikslidere, løb
i de første uger op og ned ad koloniens veje og havde
saa travlt, saa travlt, hvad vi andre aldrig havde
haft tid til at have. Alle var opfyldte af en kongs-
tanke, som vist ikke var deres egen, men nu skulde
her revolutioneres tilbage igen. Bestyrer Nidkær,
der har afløst Trædemølle, har lige siden ankomsten
jamret over, at motorbaaden er blevet sortmalet. Han
vil straks skrive til direktøren derom. Og helt despe-
rat blev han, da assistent Jensen en dag uforvarende
kom til at spørge, om ikke en bunke Simpson-rekvi-
sitioner, der var blevet indleveret for maaneder si-
den, snart skulde ekspederes. »Nej,« kom svaret om-
gaaende, »den uorden skal vi se at komme bort fra;
vi har jo Daells Varehus,« saa det kan nok være,
Jensen fik følehornene trukket til sig igen.
Om aftenen kom han over til mig og var temme-
lig nedslaaet, saa vi maatte i forening knække halsen
paa en flaske Aalborg, og da et par glas var skyllet
ned, blev Jensen helt fortrolig og hviskede over bor-
det: »Hør, hr. Rønnebær, ham den gamle derovre
har vist ikke opdaget, at der har været krig, eller
ogsaa er han smadder misundelig over, at det hele
er gaaet saa godt heroppe uden hans hjælp. Hvis
alle hjemme paa Styrelsen er opfyldt af samme be-
grebsforvirring og misforstaaet patriotisme, saa skal
de snart have held med sig til at faa nedbrudt den
good-will, som baade grønlænderne og vi under
krigen har sat en ære i at beholde mod Styrelsen.
Posten er allerede fyldt med breve til direktøren fra
disse nyopkomlinger, hvis fornemste opgave synes
at være at nedbryde det storsyn, som vi har bygget
op heroppe under krigen, og genindsætte fortidens
smaalighed og snæversyn, aah, herre jemini da, nu
forstaar jeg, hvad Buldersen mente hin aften, hvor
vi skaalede paa freden og i virkeligheden drak de
gode gamle dages gravøl.«
Maaske var det bare noget, Jensen sagde, og som
han slet ikke mente, men jeg tror nu, han mente
det alligevel — tænk, vi som aldrig kunde fordrage
hinanden under krigen, at der skulde en fred til for
at finde hinanden. — Ja, er det da ikke storartet —,
vilde fru Oldager have sagt.
Med venlig hilsen
Rønnebærret.
En række anmeldelser
maa desværre udskydes til næste nummer.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne i Grønland og
paa Grønlandsposten, København og løber, til det atter
opsiges. Pris for dette eksemplar 50 øre.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Grønlands Sty-
relse, Kbhvn. Ansvarhavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
f-tgorørnG!