Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 20

48
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2 — 1946
— Hvilke er Deres indtryk efter at være kommet
hjem —?
— Mit indtryk er, og var iøvrigt ogsaa under kri-
gen, at man, hvad Grønland angaar, har naaet en
milesten, og at vi som en selvfølge maa erkende, at
der maa forsøges visse ændringer og fremskridt. Det
er min overbevisning, at den grønlandske befolkning
nu er mere moden til at tage forøget del i admini-
strationen, end den var i 1925. Men paa den anden
side er jeg ogsaa bange for, at der er gaaet lidt for
megen sensation i de offentlige drøftelser af, hvad
der er forestaaende. Det er mit haab, at man vil bygge
mere paa erfaringer end paa teorier, og at man ikke
vil forlade den rolige udviklings bane, som har vist
sig at være solid og ogsaa har ført til store frem-
skridt. Efter disse linier har jeg udtalt mig over for
rigsdagens Grønlands-udvalg.
— Hvilke planer har De for fremtiden —? spørger
vi til slut landsfoged Aksel Svane.
— Igrunden har jeg et stort ønske om at arbejde
endnu et par aar i Grønland, men jeg har nu været
borte fra landet i snart fem aar og vil derfor paa
nogle punkter være en ny mand, hvorfor jeg finder
det rigtigst, at der kommer helt friske kræfter til,
som kan blive der. Ogsaa af personlige grunde me-
ner jeg, at jeg nu bør gøre skridtet over til en anden
virksomhed i statens tjeneste, mens jeg endnu er ung
nok dertil.
Noget ganske andet er, at jeg gerne til sommer vil
en tur til Grønland for at tage afsked med mine
gamle medarbejdere, folket og det land, hvor jeg har
haft saa lykkelige arbejdsaar.
Rensdyravl i Grønland.
Jeg har med Interesse læst Artiklen i Grønlands-
posten 1946 Side 13. Jeg har ogsaa i Aarenes Løb
fulgt med i Peter Freuchens Artikler om dette Emne
i forskellige Blade, og jeg har ogsaa læst Knud Ras-
mussens Beretning om Ekspeditionen i 1905. Det er
sket mange Gange, at man rent privat har spurgt
mig, hvad jeg mener om dette, men jeg har altid
svaret, at jeg intet kender til Rensdyr og derfor helst
vil være udenfor denne Sag. Men det er ikke helt let
at holde sig udenfor. Rensdyrhold har dog lidt Fæl-
lesskab med Faareavl. Og naar jeg nu kommer med
nogle Bemærkninger om Spørgsmaalet, saa beder jeg
Læserne ikke regne det for andet end almindelige
Betragtninger dette Spørgsmaal vedrørende.
Det kan se mærkeligt ud, at der er gaaet 40 Aar
siden, Knud Rasmussen fremkom med en Beretning
om Rensdyravl, uden at der er sket noget som helst
dette Spørgsmaal vedrørende. Men det er maaske
ikke saa mærkeligt endda. Jeg tror næsten ikke, at
den grønlandske Befolkning for 40 Aar siden var i
Stand til at give sig af med Rensdyravl. Det er nu
30 Aar siden, man begyndte med Faareavl, og jeg
tror næsten ikke, man havde tænkt sig, at dette Er-
hverv kunde komme til at betyde noget særligt. Der
er imidlerid sket dette, at Faareavlen stort set er ble-
vet det vigtigste Erhverv i Julianehaab Distrikt,
d. v. s. for ca. 25 % af Grønlands Befolkning. Naar
dette har kunnet lade sig gøre, maa man heller ikke
ignorere andre Muligheder for Husdyrhold. Det
kunde jo være, at Grønlænderne egentlig godt kan
klare mere, end man hidtil har tænkt.
Jeg er langt fra sikker paa, at Rensdyrhold kan
trives særlig godt i Julianehaabs Distrikt sammen
med Faarehold. Omraademe er vist ikke store nok.
I Løbet af 10—15 Aar tror jeg næsten, at Faareavlen
selv kan bruge det hele. Der er jo ikke særlig langt
til Indlandsisen noget Sted i Distriktet, og hertil
kommer, at Faarene jo egentlig giver Befolkningen
nok af Kød — og det er jo i nogen Grad det, vi saa
haardt mangler i Grønland.
Men for Godthaabs Distrikt er Forholdet vist no-
get anderledes. Jeg har paa to Rejser undersøgt For-
holdene der, saa godt som muligt. Det er iøjnefal-
dende, at Arealerne mellem Kysten og Indlandsisen
er meget større end i Julianehaabs Distrikt, ja, man
kan vist sige, at Faar kan aldrig udnytte dette væl-
dige Omraade, der synes at være meget vegetations-
rigt. Hvis man kan regne med de Oplysninger, der
er givet i Knud Rasmussens Beretning — og hvorfor
skulde man ikke kunne det — saa kan man ikke
komme uden om, at der maa kunne leve mange
Rensdyr i Godlhaab Distrikt. Og hvorfor saa ikke
prøve? Ja, det vil koste nogle Penge til at begynde
med, men vi kommer jo ikke udenom, at der maa