Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 17

1. Marts
GRØNLANDSPOSTEN
45
Foran afskeden med Grønland.
Interview med landsfoged Aksel Svane.
Kort efter krigens ophør vendte landsfoged Aksel
Svane hjem til Danmark fra sit ophold i New York,
hvor han siden 1941 har været tilknyttet Grønlands-
delegationen derovre. I sit kontor paa Grønlands Sty-
relse træffer vi landsfogeden, som vi beder fortælle
Grønlandsposten lidt om sine indtryk fra Grønland
og Amerika gennem de sidste aar, hvor de store be-
givenheder gik hen over verden og ogsaa paa mange
maader kom til at berøre Grønland.
Vi beder først landsfoged Svane fortælle lidt om
sine indtryk fra Grønland i aarene op til krigen, og
det er nu landsfogden selv, der fortæller:
— I aarene op til krigen var Grønland inde i en
meget rolig udvikling. Især var fiskeriet ved at tage
glædeligt opsving, selv om det var under haard kon-
kurrence fra det kæmpemæssige fiskeri omkring
Grønland og konkurrencen paa verdensmarkedet.
Uden at være egentlig fagmand har jeg gode grunde
til at tro, at det stærke fremmede fiskeri i Davisstræ-
det tog en følelig del af torskebestanden, og at den
fiskerigdom, som nu spores, delvis kan forklares ved,
at der under krigen har været stilhed ude paa ban-
kerne. En ikke uvæsentlig del af mit arbejde havde
i aarene forud for krigen relation til dette fremmede
fiskeri, idet der praktisk talt hvert aar forekom forlis
og overlrædelsessager. »Færingehavnen« blev i disse
aar internationaliseret og udbygget, og andre fiskeri-
havne blev etableret.
Men ellers var der ikke stærke brydninger. Udvik-
lingen forløb roligt. Sydgrønland opnaaede aar for
aar en god høst af bevillinger til nybygninger for
erhvervene og for statsvirksomhedens forskellige for-
maal. Faareavlen groede jævnt, og der blev ved Hol-
steinsborg foretaget frugtbringende erhvervsmæssige
forsøg. Indenfor skolevæsenet skete der det, at dansk-
undervisningen blev udvidet, og skolekonsulentstil-
lingerne blev oprettet, i høj grad en glædelig ud-
vikling for den grønlandske skole. En del af mit ar-
bejde blev optaget af de store epidemier, som op-
traadte næsten aarligt i en lang aarrække. Den al-
vorligste var børnelammelsen, som begyndte i Suk-
kertoppen og Holsteinsborg og gik nedover kysten,
kom ogsaa til Godthaab i 1933 og var ret voldsom
Landsfoged
Aksel Svane.
her. Disse epidemier foraarsagede store sysselafspær-
ringer, hvilket kom til at hemme besejlingen og in-
spektionsrejserne en hel del. Jeg plejede hvert aar al
gennemføre en omhyggelig berejsning af landsdelen,
om foraaret distrikterne fra Holsteinsborg til Frede-
rikshaab, om efteraaret hele syddistriktet til Kap
Farvel.
Under disse rejser lagde jeg især vægt paa al træffe
samtlige kommuneraad og høre deres forslag og øn-
sker. Et distrikt, der efterhaanden interesserede mig
meget, var Julianehaabs syddistrikt, Kap Farvel-om-
raadet. Der bor ikke nogen stor befolkning dernede,
men den er meget fattig og lever under uhyre van-
skelige vilkaar grundet naturforholdene. Jeg prøvede
paa at forbedre tilstandene ved at opmuntre befolk-
ningen til at gaa gennem Prins Christians Sund ud
til Østkysten for at drive sommerfangst der. Styrelsen
gik med til at oprette en sommerhandelsplads »Hol-
bølls Havn« derovre.
Saa kom Danmarks besættelse og afbrydelsen af
forbindelsen med Danmark. Indtil da havde hver af
de to grønlandske landsfogeder haft sin landsdel at
passe. Nu etablerede vi straks forbindelse med hinan-
den for i fællesskab at overtage administrationen.
Om hvad der skete og foretoges i disse første aar
har meget allerede været fremme for offentligheden.