Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 16

Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 16
44 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 — 1946 dyr drev til Point Hope. Et par aar var der to lapper til hjælp ved pasningen, men efter den tid har eski- moerne været alene om det. Efterhaanden som hjor- den voksede, erhvervede flere sig dyr, som de dog overlod til uddannede hyrder at passe for 1 dollar pr. styk. I 1926 slog man sig sammen i et andelsfore- tagende, hvor det blev ordnet saaledes, at ingen kunde eje dyr, men kun aktier. Hver aktie er paa 10 dollar og giver ret til at slagte et bestemt antal dyr, alt efter bestandens størrelse. I 1893 var det saaledes, at 10 aktier gav ret til slagtning af fem voksne og et ungt dyr om aaret. Direktionen bestemmer, hvornaar der maa slagtes og hvilke dyr. Der slagtes kun han- ner. Da der kun bruges 5 hanner til 100 dyr, bliver der hurtigt overskud af hanner. Hjorden, der i 1939 talte 3500 dyr, kommer kun ned til bopladsen to gange om aaret, nemlig i august for at tælles og i oktober, hvor slagtningen finder sted. Den øvrige del af aaret tilbringer dyrene i bjer- gene ledsaget af hyrderne og deres hunde. De fire hyrder, hvoraf en er overhyrde, betales af andels- selskabet med 5 aktier hver om maaneden plus varer fra butikken til en værdi af 20 dollars om maaneden. Ved dette arrangement opnaas, at kun de fire mand bindes af rensdyrene, mens resten kan passe deres fangst og alligevel være ejere af rensdyr og nyde de goder, der følger dermed. — Hvad mener De om rensdyravl i Grønland? — Naar man ser, hvilken betydning rensdyrene har i Alaska, er det umuligt ikke at tænke paa, om noget lignende ikke skulde kunne lade sig gøre i Grønland. At grønlænderne skulde kunne lære at passe rensdyr lige saa vel som Alaska-eskimoerne er der vist ingen grund til at tvivle om. Endelig er der spørgsmaalet om, hvilken betydning rensdyrene kunde faa for grønlænderne. Dette vil jeg besvare ved at nævne, hvad Alaska-eskimoerne faar ud af deres rener. Der er naturligvis først og fremmest kødet, der jo, som de fleste ved, er baade sundt og velsmagende. At kødet virkelig spiller en rolle i eski- moernes husholdning, vil fremgaa af følgende opgø- relse over kødproduktionen i 1937. Der blev dette aar af de indfødte i hele Alaska slagtet 36.922 dyr, hvil- ket i gennemsnit vil sige 8 dyr pr. ejer. Kun eskimoer maa eje rensdyr. Sætter man værdien af kødet lavt regnet til 10 cents pr. pound, hvad der i rensdyr- omraadet er prisen paa simpelt hundefoder, havde dette kød for de indfødte en værdi af 750.000 dollars eller 3.750.000 kroner. Men af omtrent lige saa stor betydning er skindene. Huder af voksne dyr anven- des til soveunderlag, soveposer, sokker og vandskind- støvler, af unge dyr til pelse, bukser og huer, og benene til støvler og vanter. Endelig anvendes se- nerne til sytraad, hornene til knivskafter og andre redskaber og affaldet til hundefoder og madding til rævefælderne. Tænk Dem blot, hvad det vil betyde at have rige- ligt med kød i Grønland, hvor man mange steder i lange perioder hverken har sæl eller fugl. Og hvad vil skindene ikke komme til at betyde for befolk- ningen i Nordgrønland. Rensdyr bør indføres i Grøn- land, det ér meningsløst at betænke sig længere der- paa. Rensdyrenes værste fjende, de uhyre mange ulve, der aarligt tager en masse dyr, findes ikke i Grønland. Grønlænderne vil desuden sikkert være bedre hyrder for rensdyrene end Alaska-eskimoerne. De har jo i forvejen god træning som faareavlere. Men forinden maa et par mand studere forholdet i Alaska. Der findes derovre og i »Kongressens Biblio- thek« i Washington et meget stort tilgængeligt mate- riale, som det vil være værd at sætte sig ind i, og som der kan læres meget af. — Hvorledes staar det til med havebruget der- ovre? — Enkelte steder har eskimoerne selv anlagt sig haver under vejledning af en svensk missionær. De dyrker her kartofler, kaal, gulerødder og mange an- dre slags grøntsager. Ikke alene kan disse familier forsyne sig selv med kartofler, men nogle kan ogsaa sælge, og prisen paa grøntsager er høj i Alaska. Alt i alt kan den eskimoiske befolkning i Alaska se en tryg fremtid i møde. Rensdyrene, oplysningen og brugsforeningerne har forvandlet det næsten helt ødelagte eskimosamfund til et nyt og levedygtigt og arbejdende menneskesamfund, der ikke saa let igen vil bukke under for en ny konkurrence udefra. Med henblik paa Grønland vil vi danske uden tvivl kunne lære meget af Alaska, og vi bør være store nok til at gøre det, før det bliver for sent. Det er ikke mine ord alene. Knud Rasmussen sagde det samme, da han i 1925 vendte hjem fra sin Femte Thule Eks- pedition. — Har De selv planer om snart igen at tage paa langfart? — Ja, hvem har ikke planer. Jeg haaber, at vore paabegyndte undersøgelser i Alaska vil kunne videre- føres, og at vi ogsaa kan udstrække dem til Sibirien, slutter inspektør Helge Larsen vor lærerige samtale.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.