Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 12

40
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2 — 1946
vi havde kolonierne i forvejen, og det var meget
smukkere med de mange smaa kolonier, udsteder og
bopladser? —
Hertil svarede seminarieforstander Fuglsang-Dam-
gaard, at hvis dansk i Grønland var en mode, saa
var det en gammel mode, der mange gange havde
været fremme mellem grønlænderne. Selv om de
mange gode ideer har været fremme i de sidste 50
aar, saa er de dog endnu ikke blevet gennemført. Ta-
leren vilde protestere imod, at en dansk anden-mel-
lemskoleelev skulde være lige saa vidt fremme i
kundskaber som en grønlandsk seminarieelev. Saa
daarlige var seminarieeleverne da heller ikke. Den
grønlandske kvinde maatte i enhver henseende be-
tragtes som jævnbyrdig med manden, derfor var det
beklageligt, at der endnu ikke var gjort noget for
grønlænderindens højnelse og ligestilling i samfun-
det. 39,5 %> af de voksne kvinder i Grønland er ugifte.
Disse maa ogsaa have en mulighed for at komme
frem i selvstændige stillinger. —
Handelschef Lyngbæk gør opmærksom paa, at der
til sommer vil blive sendt 90 motorbaade op til Grøn-
land. løvrigt er det hans opfattelse, at den grønland-
ske befolkning er mere interesseret i at forbedre
fiskeriet hjemme ved bopladserne end kaste sig ind i
et søgaaende fiskeri, —
Paa de hjemmeværende grønlænderes vegne ud-
talte Carl Broberg, at de hjemmeværende grønlæn-
dere fuldt ud var paa linie med delegationsmedlem-
merne fra Grønland og ønskede en modernisering
gennemført hurtigst muligt.
Endnu slog Fritz-Johansen til Lyd for, at grøn-
lænderne skulde have deres egen repræsentant i den
danske rigsdag, en tanke, der dog næppe deles af
grønlænderne selv i øjeblikket.
Til slut fik de to indledere igen ordet og stod fast
ved deres tidligere udtalelser, der alle bundede i vir-
keligheden med hele den grønlandske befolkning
bagved.
Alt i alt blev det en af de store aftener i Grønlandsk
Selskab. Der var en udmærket stemning tilstede hele
aftenen, man ønskede blot, at der havde været tid til
at gaa ind paa mange flere af de paatrængende grøn-
landske problemer. Men muligvis kan det ske ved en
anden lejlighed.
Der sættes i øjeblikket paa Grønland de allerstør-
ste forhaabninger til de forhandlinger, der nu føres
herhjemme mellem Grønlands-delegationen, det grøn-
landske rigsdagsudvalg og Grønlands Styrelse, for-
haabninger, der under hele krigen er blevet næret af
grønlændernes trofasthed mod og tillid til Danmark.
Gid der da ogsaa maa blive glæde i Grønland den
dag, delegationen vender tilbage og skal fortælle
grønlænderne om forhandlingernes resultater.
Grønland kan lære af Alaska-eskimoerne.
Inspektør ved Nationalmuseet, cand. mag. Helge Larsen,
fortæller om dagligt liv i det nordlige Alaska.
En ung dansk videnskabsmand vendte i efteraaret
hjem fra Amerika, hvor han har opholdt sig siden
sommeren 1941. Det var inspektør ved National-
museet, cand. mag. Helge Larsen, der vil være mange
paa Grønland bekendt fra sine arkæologiske under-
søgelser i Østgrønland. Sommeren 1939 foretog Helge
Larsen sin første ekspedition til Alaska sammen med
en amerikansk kollega for at udgrave eskimo-ruiner
ved Point Hope, et sted, som ogsaa Knud Rasmussen
havde besøgt paa sin store slæderejse fra Danskeøen
til Stillehavet i 1924. Fra denne ekspedition hjem-
bragte Helge Larsen et meget stort og værdifuldt
materiale til belysning af en af de ældst kendte
eskimokulturer.
I 1941 tilbød der sig, trods krigen, en ny lejlighed
til en nærmere undersøgelse af fundene i det nord-
lige Alaska, og Helge Larsen greb straks chancen og
fløj til Amerika for herfra at rejse videre til arbejds-
feltet i Alaska i haab om aaret efter igen at kunne
vende tilbage til Danmark, hvad krigen imidlertid
umuliggjorde, efter at Amerika var kommet med i
denne. Efter endt arbejde i Alaska blev Helge Lar-
sen derefter ansat som inspektør ved »American Mu-
seum of Natural History«, der i 1945 sendte ham paa
en ny rejse til Alaska, denne gang til Aleuterne for
der at foretage en undersøgelse af nogle køkkenmød-
dinger, som var blevet blottede under arbejdet med
flaadebaserne der. Efter tilbagekomsten herfra kunde