Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 15

1. Marts
GRØNLANDSPOSTEN
43
Brugsforeninger.
— Hvorledes er selve administrationen indrettet?
Har befolkningen nogen del i denne?
— Ved Point Hope findes ingen amerikanske myn-
digheder. Befolkningen vælger selv et kommunalt
raad, der afgør alle bopladsens mindre anliggender,
mens de større sager afgøres af myndighederne ved
lejlighed. Paa den egentlige administration har be-
folkningen ingen indflydelse, heller ikke raad-
givende. Noget tilsvarende det grønlandske landsraad
findes saaledes ikke. Derimod har befolkningen en
langt større økonomisk selvstændighed end i Grøn-
land. Deres butik er et kooperativt foretagende, en
brugsforening, som de selv bestyrer. Varerne bringes
op med et regeringsskib paa rimelige vilkaar. Butik-
ken blev startet i 1920 af 13 eskimoer og har nu i
flere aar været stedets eneste butik. Tidligere var eski-
moerne fuldstændig afhængige af private handels-
mænd og missionen, der ogsaa drev handelsvirksom-
hed, og det var naturligvis ikke de billigste priser,
de holdt. Saa oprettedes brugsforeningen, og de pri-
vate handelsmænd forsvandt. Det staar enhver frit
for at slaa sig ned som handelsmand ved Point Hope,
men jeg tror ikke, det betaler sig. Dels er sammen-
holdet mellem befolkningen for godt, og dels er de
for smarte forretningsmænd. Brugsuddeleren er en
dygtig mand, der paa fejlfrit engelsk korresponderer
med firmaer i Seattle om skindpriser og om vare-
indkøb, og jeg tror ikke, han er nem at snyde.
Naar disse brugsforeninger er slaaet godt an i
Alaska, ligger det sikkert i, at andelstanken ingen-
lunde er noget nyt for eskimoerne. Man behøver blot
at tænke paa hvalfangsten, hvor hver mand yder sin
del af arbejdet og faar sin del af udbyttet. Det sam-
me kendes jo iøvrigt fra Grønland. De er ogsaa af
stor opdragende betydning baade socialt og økono-
misk. Intet under, at den amerikanske regering støt-
ter dem, blandt andet med at transportere varer op
med regeringens skibe paa fordelagtige vilkaar. De
findes paa de fleste bopladser, men har naturligvis
ikke allevegne lige stor tilslutning. Ved Point Hope
har 30—40 af bopladsens 54 familier aktier i »brug-
sen«, der en tid lang gav 10% i udbytte.
Her er atter et punkt, hvor man kunde fristes til
at drage sammenligning med Grønland. For øjeblik-
ket hersker monopolet, der beskytter grønlænderne
mod enhver udbytning, og som samtidig fritager
dem for ethvert økonomisk ansvar. Men hvor længe
kan man opretholde monopolet? Sikkert ikke til
Flyvemaskinen finder rig anvendelse i Alaska og bruges blandt andet
i stor udstrækning til sygetransport fra afsidesliggende bopladser til
hospitalerne. Paa lignende maade vil flyvemaskinen kunne faa stor an-
vendelse paa Grønland.
evig tid. Engang maa grønlænderne ud i den frie
konkurrence, og hvordan vil det saa gaa dem?
Antagelig ikke godt, for ikke at sige skidt. De har
ikke som Alaska-eskimoerne prøvet, hvad det vil sige
at staa alene overfor hvide handelsmænd, hvis eneste
formaal er at faa det mest mulige ud af en forret-
ning, lige meget om det betød den anden parts ruin.
De kender ikke den hvide races brutalitet og hen-
synsløshed, naar det gælder om at tjene penge. Det,
der nær havde kostet Alaska-eskimoerne deres eksi-
stens, er nu kommet dem til nytte. De ved, hvad de
kan vente sig, naar de har med hvide handelsmænd
at gøre, og kan møde dem med samme vaaben. Det
kan grønlænderne ikke, og derfor vilde det sikkert
blive en katastrofe, hvis monopolet pludseligt blev
hævet. Grønlænderne maa paa en eller anden maade
vænnes til at disponere, lære at handle, saaledes at
de ikke bliver revet omkuld, naar portene engang
slaas op. En tilvænning til nye forhold kunde man
opnaa ved at oprette brugsforeninger ligesom i
Alaska, en idé, der er fremsat af Knud Rasmussen,
og som jeg synes bør støttes.
Tamrener.
— Hvad Indtryk har De faaet af Alaska-eskimoer-
nes tamrenhold?
— Ogsaa indenfor rensdyravlen er andelstanken
gaaet sin sejrsgang over Alaska. Ca. 1895 rejste to
Point Hope-eskimoer til Teller, hvor de tilbragte fire
aar ved rensdyrhjordene og blev undervist af lapper
i pasningen. Under opholdet i Teller erhvervede de
en del dyr, som de sammen med nogle af regeringens