Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 7

1. Marts
GRØNLANDSPOSTEN
35
det med, at grønlænderne ikke var særligt ivrige ef-
ter at rejse ud, men dette kunde jo ogsaa skyldes, at
den danske fører af »Hvidfisken« ikke var den rette
mand, der kunde være den rigtige læremester for
grønlænderne. Det var synd og skam, at dette forsøg
ikke blev til mere — en skønne dag vil der være
haardt brug for de mænd, der her kunde have faaet
en første uddannelse i søgaaende fiskeri —, slutter
professor Adolf S. Jensen vor meget interessante
samtale.
For to aar siden blev professoren udnævnt til æres-
medlem i Grønlandsk Selskab som tak for sin store
indsats for Grønland. Naar han nu til foraaret
fylder de 80 aar, vil der paa Grønland være hundre-
der af lykkelige fiskerfamilier, der med taknemme-
lighed vil tænke paa deres trofaste ven og velgører,
der med uforfærdet mod og initiativ paa en saa hel-
dig maade engang greb ind i deres tilværelse og gav
dem det første stød til den velstand, der i dag præger
den stadigt voksende grønlandske fiskerbefolkning.
Grønland i smeltediglen.
En enestaaende diskussionsaften i Grønlandsk Selskab.
Grønlandsk Selskab havde torsdag den 14. februar
indbudt til diskussionsaften med delegationsmedlem-
merne pastor Gerh. Egede, Frederikshaab, og han-
delsleder Frederik Lynge, Kutdligssat, som indledere.
Der var mødt mange tilhørere, som den lille sal i
Borgernes Hus havde svært ved at rumme. Statsmi-
nister Knud Kristensen var kommet til stede for at
overvære den yderst interessante aften. Selskabets
formand, inspektør Ejnar Mikkelsen, bød velkommen
og gav derefter ordet til den første indleder, pastor
Gerh. Egede, hvis tale nedenunder gengives i sin
helhed:
— Grønland er i smeltediglen, udtalte Gerh. Egede.
— Dette udtryk benyttes ofte i forbindelse med om-
talen af de nuværende forhold i Grønland, og ikke
mindst blandt de danske, der i de senere aar har
opholdt sig i landet og saaledes ved selvsyn har fulgt
med i udviklingen. Og uden vaklen kan jeg sige, at
vi grønlændere, ikke alene vi, der har med vore po-
litiske forhold at gøre, men ogsaa vore landsmænd
deler den opfattelse. Ja, dette er grunden til, at vore
krav og ønsker som vore landsmænds udsendinge
med hensyn til en forandring af de bestaaende for-
hold under vort lands styrelse, ja, i det hele taget med
hensyn til udviklingen, er mere omfattende end tid-
ligere. Interessen for udvikling og fremgang paa alle
omraader og dermed tilliden til de autoriteter i mo-
derlandet, der har med styrelsen af Grønland at gøre,
har jo aldrig været saa stor blandt den grønlandske
befolkning som nu.
Naar vi siger, at »Grønland er i smeltediglen«, er
meningen naturligvis den, at vi dermed mener, at i
hvert fald mange af de i øjeblikket bestaaende for-
hold maa forandres, for hvis det ikke sker, saa kan
vi risikere, at udviklingen vil stagnere eller forfejle,
for hvilket sidste der allerede nu er stor fare. Og jeg
tror ikke, at der er nogen af dem, der har med sty-
relsen af Grønland eller i det hele taget med Grøn-
land at gøre, som kan ønske, at sligt maa ske. Og
naar Grønland nu er kommet saa langt, at det maa
»smeltes om«, saa maa enhver, der er sat til at tjene
Grønland og dets befolkning, gøre sit til, at det maa
formes saadan, at al udvikling kan føres videre paa
en sund basis, afpasset efter tidens krav. Det er mit
haab, at diskussionen i aften maa give bidrag til et
saadant formaal.
Vi ved alle, at maaden med hensyn til styrelsen
af Grønland alle tider har været denne: »Gradvis og
langsomt frem«. Dette har været opretholdt og søges
opretholdt endnu til dato gennem bevarelsen af mo-
nopolet. Dette siges ikke for at kritisere, for vi grøn-
lændere ved, hvilken betydning en saadan styrelse
under monopolet har haft gennem tiderne. Vi ved,
at det var denne styrelse alene, der har været aar-
sagen til, at vi i vor udvikling helt har undgaaet
civilisationens onde følger, som saa mange andre
primitive folk andre steder i verden ellers har maat-
tet bukke under for, saaledes at vi indtil i dag har
udviklet os ikke alene til et levedygtigt, men ogsaa
til et sundt og udviklingsdygtigt folk. Dette er som
sagt den grønlandske befolkning indforstaaet med,
og dette er grunden til, at grønlænderne selv endnu