Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 10

38
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2 — 1946
I forbindelse hermed kunde der nævnes forskel-
lige ting, der nu virker hemmende for fiskeriet i
Grønland. Jeg vil nøjes med at nævne et par ting:
For det første den nu af grønlænderne benyttede
fiskerimetode. Fiskeriet i Grønland drives i dag ho-
vedsageligt med smaa fladbundede baade, smaa dor-
ryer, som vi kalder umiaussarqat, ja, paa visse ste-
der endnu kun med kajakker. Saa længe en saadan
metode benyttes, kan grønlandsk fiskeri selvsagt ikke
give større udbytte end tilfældet er, idet saadanne
fartøjer for det første kun kan benyttes lige i nær-
heden af de steder, hvor indhandling af fisk finder
sted, og for det andet er de saa afhængige af vejr- og
vindforhold, at fiskerne ikke kan undgaa at miste
mange fiskedage i sæsonen. Derfor gælder det om at
indføre motordrevne fartøjer hurtigst muligt og i saa
stort et omfang, som det overhovedet er muligt.
Denne nødvendighed har fiskerne selv været klare
over, og det er derfor en glæde for os grønlændere at
se, at Grønlands Styrelse i de seneste aar har vist
imødekommenhed overfor de grønlandske erhververe,
som trods smaa midler har ønsket at skaffe sig saa-
danne fartøjer. Dette maa fortsættes mest muligt og
hurtigst muligt i fremtiden.
For det andet fremgangsmaaden ved fiskeindhand-
lingen. Vi ved, at den grønlandske befolkning bor
spredt paa mange smaa bopladser, hvilket jo har væ-
ret nødvendigt, ja, paakrævet i sælfangstens tid, og
den spredthed overholdes den dag i dag. Og som følge
heraf er indhandlingen af fisk ordnet saaledes, at der
rundt omkring er oprettet mange smaa fiskehuse, ja,
saa godt som hvert sted har nu sit fiskehus. (Frede-
rikshaabs kolonidistrikt, som bestaar af 8 pladser, har
8 fiskehuse). Denne fremgangsmaade kan af følgende
grunde ikke undgaa at virke hemmende for fiskeriets
fremgang i Grønland: 1. den medfører uensartethed
og dermed forringelse af produktets kvalitet, 2. den
fordyrer behandlingen af fisken, idet kolonierne
ustandseligt maa transportere baade salt og produk-
ter frem og tilbage hele sæsonen, hvilket igen for fi-
skerne betyder mindre priser paa fisken, og endelig
3. er disse huse som regel saa smaa, at fiskeriet uaf-
brudt maa standses paa grund af pladsmangel. Dette
formindsker udbyttet i en ligefrem beklagelig grad.
Det maa derfor være fremtidens løsen at samle den
grønlandske befolkning, i hvert fald i den del af lan-
det hvor fiskeriet drives som hovederhverv, til store
fiskeridrivende kolonier, altsaa paa saadanne steder,
hvor der er mulighed for, at fiskeriet kan udvikle
sig til stordrift. Paa saadanne steder, hvor befolknin-
gen er samlet, er der bedst mulighed for at skabe et
grønlandsk storfiskeri, drevet paa moderne maade,
med moderne fartøjer og redskaber og med store fi-
skehuse og eventuelt fabrikker. I sælfangstens tid var
det som sagt nødvendigt for befolkningen at bo
spredt, men i en moderne fiskeritid maa den være
samlet.
En saadan samling af den grønlandske befolkning
maa ogsaa kunne fremme oplysningsarbejdet. En af
de største scener i dette er, at vi paa alle de mange
smaa steder maa benytte alle de daarligst uddannede
smaakateketer, hvilket i høj grad virker hemmende
for skoleundervisningen, ja, for hele oplysningsarbej-
det. Ved oprettelsen af større steder og dermed færre
beboede pladser vil saadanne daarlige lærere blive
overflødige, og man vil kunne oprette større og bedre
skoler med bedre kræfter. Sundhedsmæssigt maa det
ogsaa være bedre for lægen at arbejde med en samlet
befolkning fremfor med en spredt.
I det hele taget maa en saadan ordning være vejen
til den grønlandske befolknings hurtigere tilegnelse
af modenhed og udvikling i kulturel henseende, saa
den tid ikke længere er fjern, hvor den uden skade
kan træde i forbindelse med andre kulturfolk uden-
for Grønland. Netop dette formaal har den danske
stat jo altid haft med sit kolonisationsarbejde paa
Grønland, og en fremskynden heraf har aldrig været
saa nødvendig, ja, paakrævet som nu —.
Foredraget aftvang tilhørerne megen anerkendelse,
der udløstes i stærke klapsalver. Herefter blev ordet
givet til handelsleder Frederik Lynge, Kutdligssat.
Frederik Lynge havde valgt at tale om den grøn-
landske kvinde og oprullede et billede af, hvorledes
livet formede sig for grønlænderinden. Man har været
tilbøjelig til at se ned paa hende, betragte hende som
et ringere væsen end manden, og nogle har endda
paastaaet, at hun allerede havde naaet grænsen for
sin udvikling. En saadan paastand maatte paa det
bestemteste tilbagevises. Grønlænderinden er manden
fuldt jævnbyrdig, hun har krav paa samme mulighe-
der for uddannelse og paa adgang til stillinger inden-
for det grønlandske samfund. Vi ved, at grønlænder-
inderne nok skal vide at hævde sig, blot der gives
dem et maal at naa. Det er en stor uretfærdighed, at
vore kvinder skal holdes nede udfra en forældet be-
tragtningsmaade. Der maa oprettes husmoderskole.
Der maa gives adgang til videregaaende skoleuddan-
nelse, ikke alene ligestillet undervisning med mæn-
dene, men ogsaa adgang til kontorstillinger og lig-
nende. Grønlænderinden venter blot paa chancen til