Grønlandsposten - 01.03.1946, Blaðsíða 11

1. Marts
GRØNLANDSPOSTEN
39
at komme paa lige fod med manden. Der ligger her
et stort problem i fremtidens Grønland. —
Som den første deltager i den paafølgende diskus-
sion fik provst Aage Bugge ordet. Provst Bugge paa-
pegede nødvendigheden af, at de grønlandske præster
fik et betydeligt længere studieophold i Danmark.
Der var for tiden paa Grønland flugt fra kateketstan-
den, hvilket for en stor del skyldtes de usle lønnin-
ger, der blev budt kateketerne. Det er bydende nød-
vendigt at skabe respekt om kateketstillingen, først
og fremmest ved en forbedring af lønningerne. Ka-
teketerne vil ellers hurtigt udvikle sig til et prole-
tariat af daarligst lønnede. Provst Bugge kom end-
videre ind paa spørgsmaalet centraladministration,
der indenfor kirke- og skolevæsenet havde været en
naturlig udvikling. Ogsaa danskundervisningen
maatte fremmes mest muligt, blandt andet fordi det
grønlandske sprog nu var saa overfyldt med frem-
medord, at det næppe vilde kunne absorbere flere.
Paa et præstekonvent i Sukkertoppen under krigen
havde man udtalt sin beklagelse over, at danskkyn-
digheden i Grønland var forblevet saa ringe, selv ef-
ter at et udbredt ønske om at lære dansk gang paa
gang var fremkommet fra grønlandsk side. —
Nu tog direktør Knud Oldendow ordet og udtalte,
at han ikke havde haft i sinde at sige noget i aften,
men fordi statsministeren var til stede, vilde han ikke
undlade at fremsætte nogle bemærkninger til forskel-
lige udtalelser, som var fremkommet. Alt, hvad der.
var blevet sagt her, var slet ikke noget nyt, alt har
været gennemdiskuteret for mindst 50 aar siden,
hvert eneste ord, hver eneste sætning har kunnet
læses paa tryk. Der var blevet nævnt centralisation.
Her vilde han blot pege paa det spørgsmaal, som den
første taler var kommet ind paa: samling af grøn-
lænderne i fiskeribyer. Hvorledes skulde dette kunne
lade sig gøre rent praktisk? Man kan ikke uden vi-
dere flytte den grønlandske befolkning, der er knyt-
tet til hjemstavnen med mange og stærke baand. Og
hvem kan give garantien for, at fisken bliver staa-
ende i fjordene eller paa bankerne. Gennem 120 aar
har vi praktisk erfaring for, at store svingninger er
det normale. Yi kan ikke basere Grønlands fremtid
paa den risiko. Grønlands Styrelse mener stadigt, at
det er den eneste rigtige fremgangsmaade at følge en
nøje overvejet linie i baade den ene og den anden
retning, saa finder man nok det rette balancepunkt.
Jeg efterlyser ogsaa en klar begrundelse for, hvorfor
det er nødvendigt at centralisere. Jeg er ikke mod-
stander af noget nyt, men jeg efterlyser en forstan-
dig og logisk basis. Danskundervisningen vil blive
fremmet hurtigst muligt. —
Herefter tog auditør Purscliel ordet og udtalte sin
glæde over, at danskundervisningen nu endeligt vilde
blive fremmet. Han havde været talsmand derfor i de
sidste 20 aar. Med hensyn til samlingen af den grøn-
landske befolkning i byer forstod han udmærket de
mange kulturelle fordele derved, og hvis fiskeriet
skulde glippe, skulde det saa ikke kunne lade sig
gøre for grønlænderne at gøre fiskeflaaden søgaaende
og følge efter fisken, ligesom færingerne gjorde? —
Grev Eigil Knuth var af samme mening og frem-
hævede, at naar færingerne kunde bo i byer paa Fær-
øerne og fiske torsk ved Grønland, og nordmændene
kunde bo i byer i Norge og fange hvaler ved Syd-
polen, saa kunde grønlænderne ogsaa bo i byer og
have et søgaaende fiskeri. Centralisation vil være et
af skridtene paa vejen frem for det grønlandske sam-
fund. At de planer, der' er drøftet her i aften, efter
direktørens udsagn har været fremme i 50 aar, gør
jo ikke sagen bedre. Jeg tror, pastor Egede har ret,
naar han vil samle grønlænderne. Jeg saa det tyde-
ligst i Godthaab i sommer. Godthaab er i dag hver-
ken det ene eller det andet. Der vilde være langt flere
muligheder, hvis byen var større, butikkerne flere,
kræfterne til radio og presse flere og mere alsidige.
Centralisation er dog normen i et civiliseret samfund.
Det vil fremme forstaaelsen mellem danske og grøn-
lændere, og det vil fjerne mange modsætningsforhold
og misforstaaelser, naar alle kan tale det samme
sprog og forstaa hinandens meninger og tankegang.
Man har herhjemme ofte været skeptisk overfor de
brydninger, som er fremkommet i Grønland under
krigen, men her bør vi vel tro grønlænderne selv. Vi
kan dog ikke benægte, at de har kendskab til en sag,
som i den grad vedrører dem selv. —
Fiskeribiolog dr. phil. Aage Jensen fremhævede,
hvorledes nogle af Norges mest fremsynede mænd for
aar tilbage var gaaet ind for tanken om motorbaade
til fiskerne og derved havde reddet befolkningen
mange steder. Det samme kan ske i Grønland, og
naar torsken forsvinder, er der jo muligheder andre
steder, blot grønlænderne kan sejle. Centraliseringen
vil jo komme nogenlunde af sig selv, paa de steder,
hvor der er erhvervsmuligheder. —
Professor Thalbilzer mente, at indførelse af dansk
i Grønland var blevet en modesag, og han vilde me-
get beklage, om det grønlandske sprog skulde blive
tilsidetrængt, det var dog det, der var Grønlands sjæl.
Og hvorfor skulde grønlænderne samles i byer, naar