Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 5

Filmsfotograf bosætter sig i
optage film til skolebrug -
Den danske filmsfotograf Peter Rasmussen vil tage dg rofilm i
Afrika til brug for undervisning i zoologi i skoler verden over.
Jovist er eventyret til endnu — man
skal blot lede lidt efter det. Nogle op-
lever det selv, andre oplever det in-
direkte. Peter Rasmussen, filmsfoto-
grafen, der i sin tid optog film på
havekspeditionsskibet „Galathea" har
1 de seneste måneder vist sin stor-
slåede farvefilm „Afrikas Storvildt"
for tusinder og atter tusinder af dan-
ske skolebørn, skole efter skole. Det
eventyr, som Peter Rasmussen ople-
vede i Afrika, har han givet videre,
så andre har kunnet opleve det. For-
ståeligt nok har skolerne interesseret
sig for denne film, for bedre illustra-
tioner til undervisningen i zoologi kan
næppe tænkes.
Denne store interesse for filmen fra
skolernes og børnenes side har be-
kræftet det rigtige i Peter Rasmussens
Plan for de kommende år. Peter Ras-
mussen, der hidtil har haft sin bopæl
1 Lyngby, hvor der iøvrigt hørte held
LI at træffe ham, fordi han altid er
På farten, bosætter sig om kort tid i
Nairobi i Kenya for at kunne optage
film fra Afrika li I brug for skoleun-
dervisning rundt om i verden.
Det er sådan de fleste steder, livor
man har taget filmen med i undervis-
ningen, at man desværre må nøjes
med gamle og meget slidte sort-hvde
film.
— Og nu skal det åbenbart være
slut med disse gamle film; er det ikke
Leres mening Peter Rasmussen?
-— Jeg vil i hvert fald gøre mit der-
i'l, fordi jeg synes, at en film ikke
kan blive god nok, når den skal bru-
ges til undervisning. Born er meget
kritiske og ser meget skarpt de mind-
ste detaljer. Der er ingen tvivl om, at
børn lærer kolosalt meget af det, de
får ind gennem øjnene.
Tiden, der er gået fra premieren
på min film og indtil nu, har vist mig,
at der er et meget stort skolebehov
for undervisningsfilm. Jeg har ofte
haft fire skoleforevisninger om dagen,
og det har betydet, at over tusind
børn daglig har set filmen.
— Nu rykker De så snart pælene
op, flytter til Kenya og genoptager
Deres filmsoptagelser?
— Jeg kan ikke lade være. „Afrikas
Storvildt", som er optaget i Østafrika
1954—55, har virkelig haft sukces;
det er jeg glad for, fordi det viser
mig, at jeg har ramt rigtigt. Det har
desuden bestyrket min opfattelse, at
flere interessante opgaver venter på
mig i det dejlige Afrika.
Min kone, som har hjulpet mig i
Kenya og deltaget i en del af arbej-
det med optagelserne, skal også i
fremtiden hjælpe mig, og vi ved så
nogenlunde begge to, hvad vi går ind
til. Vi rejser til Kenya og glæder os
uhyre til at gå i gang med arbejdet
derude.
NAIROBI MERE CENTRAL END
KØBENHAVN
— Hvorfor nu netop bosættelse i
Nairobi, den store travle by?
— Nairobi vil kun blive vor bopæl,
vi skal forhåbentlig altid være på far-
ten med vore kameraer. Men, og det
Afrikame nerssutit angnerssåt, navguaitsoK, KanigdliniagagssåungilaK.
Afrikas største dyr — elefanten — er farlig at komme nær.
Kenya for at
er iøvrigt meget vigtigt, Nairobi hal-
en meget central beliggenhed. Man
kan hurtigt komme til Belgisk Kongo,
til Mozambique — ja, der er kun en
snes timer til København med SAS,
og endelig betyder det meget, at man
i Nairobi og i Kenya i det hele taget
møder så mange venlige mennesker.
Det er værdifuldt for os, at sundheds-
tilstanden er god i Kenya, og der er
ikke den overbefolkning, man lider
under i Sydafrika og endelig, at man
i Kenya er omgivet af storvildt. Skal
jeg afsætte mine film, så er det af
meget stor betydning, at det er let for
mig at komme i forbindelse med den
øvrige verden, og det er lettere fra
Nairobi, end det er fra København,
det lyder mærkeligt, men det er sandt.
— Er det virkelig en levevej at op-
tage skolefilm?
— Nej, det kan man vist ikke sige.
Vi er godt klar over, min kone og jeg,
at vi må tjene til hverdagen på anden
vis, og jeg skal gerne røbe hvordan.
Det er jo en kendt sag, at mange
rige folk fra Amerika og Europa, ja,
fra alle egne af verden, kommer til
Afrika for at gå på storvildtjagt, på
safari, som det hedder. Mange af dis-
se bruger rifler, men ikke så få har
byttet riflen om med et filmkamera.
Mon ikke man herhjemme har læst
så meget om Afrika, at de fleste er
klar over, at en whiteliunter er en
mand, der leder safarien og sikrer, at
den får bytte. Han er af stor betyd-
ning, for en af hans pligter er at sør-
ge for, at dyrene ikke anskydes af en
uheldig safarijæger, men at de bliver
nedlagt. På den anden side sikrer han
også safariens deltagere mod dyrene,
hvis disse skulle gå til angreb. Jeg
Poter Rasmussenip nulia afrikamiunit alapernaitsunit ugsaiigneKarsimassoK.
Fru Peter Rasmussen omgivet af unge nysgerrige afrikanere.
Peter Rasmussenip sigsissut Kanortut ersigerKusåungeiiissut filmiliarilerai. sigsissut na-
linginaussut kisiåne taima Kanigdlitigigunångilai.
Peter Rasmussen i færd med at filme de fredelige hvide næsehorn. De almindelige næse-
horn skal han nok lade være med at komme så nær.