Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åririgss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. årKigss. Gr ølandsk redaktion: UvdlorianguaK Kr.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik : Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Nar s sok: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Ol-
sen. Frederikshåb: Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent
Lundsteen. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård,
overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatane. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Om at tage ordet
OKauseKartarneK
sordlume imaKa åndgssuissoKarfik
°KalugiartarneK oKauseKartarnerdlo
Pivdlugit najonuitagssanik ilitsersu-
ssiniåinalikasitdlartoK. taimailiusagåi-
ni'ne ajusångikaluarpoK, KaerKussauv-
fik „atuartartut agdlagait" sok ma-
tamanutdlo sangminerussumik okuu-
seKartarneK påsisitsiåsavdlugit. kisiå-
nc tamånåungilaK mane sarKumiunia-
garput.
atuartartut Kularnångitsumik malu-
gerérpåt avise normumit uvånga ku-
Pernerne mardlugsungne avdlångute-
Karsimangmat. agdlautigissanartar-
fik „atuartartut agdlagait" sok ma-
uamit atulersisimaneriput matumuna
PrsserKigsaivigilårniarparput, neriug-
(Huta atuartartut agdlautigissaKartar-
Permikut agdlautigissaKarfigssiarlåic
Ptatiniarumåråt.
nunane kivfåungissuseKarfiussune
lamane erKortumik pissariaKavigsuti-
PeKartartoK tåssauvoK inuit inuiaKati-
Smgne inuvfigissamingne ingerdlaut-
sintik påsingnigdlutigdlo peKataunig-
Ssat. kivfåungissuseKarneK (demokra-
ti) inuit nalinginaussut isumamingnik
sarKumisinautitåungivfiat taigutåinar-
P>ik kivf åungissuseKarfiuvoK, erKortu.
*P'k demokratiungilaK. Kalåtdlit-nunåt
ttPiip pisigut uvdlumikut mikissungit-
sPinik sujuariarsimalerpoK. pissartut
Pivdlugit OKauseKarnigssamut OKause-
kartarnermutdlo nunap inue piginau-
PeKardluardlutigdlo piumåssuseKar-
PPt. taimaingmat Kalåtdlit-nunåta nu-
Pp tamåkerdlugo avisituåne aulaja-
Pgersimassumik sarivumiussissarfeKar-
Pigsså sule angnerussumik pissaria-
PartinarsisimavoK, kikutdlunit isuma-
PPPgnik sarKumivigisinaussånik, er-
Ppi'tumik patajångitsumigdlo sarKii-
Piissarnigssamut sungiusarfigitigalu-
go. sulissutiginiagarput tåssa unauvoK
avisip månamut tamatumunåkut suli-
nera pitsångorsarniardlugo!
ukiune måkunane anersakut ineri-
kiartornigssamut perorsainigssaK o-
KatdlisaussartorujugssuångorpoK. ta-
matuma tungåtigut inersimåssuseK
mikissujungnaerérpoK nunap ilaine
avdlane ilumut nersortariauavigdiune,
sulile angnerussumik inerikiartortine-
Karnigssånut avKutigssaic ilipanartOK
tåssåungitsorsinåungilaK Kunutitåu-
ngitsumik isumanik sarKumiussiui-
ssarneu; agdlautigissaKarfigssiap „atu-
artartut agdlagait“sa inigssaKartisi-
naussåt. tåssunga iléngutagssissut
nangmingneK misigissusertik nåper-
tordlugo isumatik tamåkissumik oKau-
tiginiarsinauvait, issorniåinarneK ilua-
migdlo påsissauatdlånguarane OKau-
seKarniarneK atornago, taimailiorner-
me asule kukussumik påsisitsinarsi-
naungmat nålagauvfiuvdlo iluane Ka-
låtdlit-nunåta issigineicarneranik ima-
Ka ajoKusiginarsinauvdlune. agdlauti-
gissaKarfigssiaK ama uvguna iluating-
nauteKarpoK tåssane ilångussat atuar-
dlugit isumaliutigalugitdlo aperiuiti-
nik sarKumiuneKa.rtunik påsingning-
neic angnerussoK pigssarsiarineKarsi-
nåusangmat taimalo aperKutit sule er-
Kornerussumik imaKa sarKumiuku-
magdlerncKarsinauvdlutik sarKumiu-
neivarsinaulisavdlutigdlo.
pingåvigsoK tåssane tikiparput. Ka-
låtdlit-nunåne nuna tamåkerdlugo a-
tuagagssiatuaussup normumit uvånga-
nit pissariaKartitaK åridgssuissoKar-
fiup ukiune måkunane sarKumissutut
issigissane avKutigssånik tunivå, pe-
riarfigssarititaulersordlo inuit isuma-
liutimingnik sarKiimiussuivfigssåt nu-
na tamåkerdlugo malugineKarumår-
poK atuartartunit ilaginarneKånginer-
sok — Kanordlo itumik atorneKarner-
SOK.
aulisagkanit Kajussianik igfialiat
Canadap ilåta inue igfiartortalisa-
^uiat-ppt aulisagkanit Kajussaussianit
tnU'r’^' misigssuissarfingne sisamane
..isumeKarersimavoK aulisagkanit Ka-
„ !.s p s i a m e ril g i t igfiamut akuliutdlu-
„ • tialit'axime ilisimatoK dr. H. Fou-
inån.n .Skersuissunut Kanigtukut ta-
Voj^a Pivdlugo nalunaeruteKarsima-
uUVik' Fou8ere Canadaj) Atlantikuine
rissarf-nermut misigssuivdhine oicåla-
avdi. -?ne direktøriuvoK. ilisimatunik
Pit i/,")- suteKateKardlune aulisagka-
tunidj^saussiorsimavoK „KaKordluar-
Put K i, tipeKångitsunigdlo. igfiagssa-
Vaij ?ku.tiuteriardlugit igfiortarsima-
ner’.lnuadl° igfiat taimåitut akussau-
fissa.. ■ uvdluS° mamarivigdlugit ne-
ngornSllnav?it- taimatut igfialiatik ki-
si|.(1 saPatit akunerine arfinilingne
Hitdlugitdlo Kaumanermitisima-
Overskriften på denne leder kunne
friste læserne til at tro, at redaktio-
nen nu ville give sig af med at frem-
stille eller videregive færdselsregler i
den ædle talekunst. Men selvom det
normalt ikke ville være af vejen, at
talere — og det gælder både bord-
talere i hyggeligt lag og talere ved
mere seriøse og officielle lejligheder
— fik lidt mere fornemmelse af, hvor-
dan man greb sagen an, er det ikke
noget sådant vi tilstræber ved denne
lejlighed.
Vi går ud fra, al læserne har note-
ret, at avisen denne gang på et par
sider har fået et andet udseende end
hidtil. I disse linier vil vi gerne mo-
tivere, hvorfor navnlig den nye ru-
brik „Læserne skriver" har fået en
fast plads denne gang og vil få del
fremover, — såfremt da læserne ved
deres indlæg bidrager til dens opret-
holdelse.
Det anses overalt i demokratierne
med rette for at være noget helt af-
gørend'e, at folket forstår og er direk-
te med i, hvad der foregår i deres
samfund. Et demokrati, hvor den jæv-
ne mand ikke kan give sine tanker
udtryk, er et demokrati i „gåseøjne".
Altså ikke et rigtigt demokrati. Grøn-
land er i dag kommet så langt fremt
materielt, og evnen og trangen til at
lale med om begivenhederne er så
fremtrædende i befolkningen, at der
synes at være et øget behov for et
fast forum i Grønlands eneste lands-
blad, — et forum, hvor enhver kan
give sine meninger til kende og her-
under opøve evnen til at gøre det på
en rigtig og velafbalanceret måde. Vi
søger altså at udbygge bladets hidti-
dige praksis på dette område! Man ta-
ler meget om opdragelse til åndelig
modenhed i disse år. Et virksomt
middel til fremme af denne modnin-
gens udvikling, der allerede er nået
overordentlig langt og påkalder af-
gjort anerkendelse fra det øvrige
land, vil kunne findes i den frie me-
ningsudveksling, som en rubrik som
„Læserne skriver" vil kunne give
plads til. Her vil indsenderen selv
føle, at han må udforme sit indlæg,
så det kommer til at dække hans me-
ning fuldt ud og ikke f. eks. gennem
ubillig kritik eller generalise-
rende fremstilling give et falsk bil-
lede af forhold og begivenheder må-
ske til syvende og sidst til skade for
Grønlands placering inden for rigs-
helheden. Og her vil læserne ved at
vurdere og overtænke de fremsatte
indlæg kunne få skærpet deres egen
evne til at anskue problemerne og må-
ske føle sig inspiret til anden og
måske rigtigere belåning af spørgs-
målene.
Vi er her inde på noget meget vig-
tigt. Grønlands eneste landsblad tager
fra og med dette nummer konsekven-
sen af et øget behov, som redaktionen
skønner er til stede. Der vil overalt i
landet blive lagt mærke til, om lejlig-
heden udnyttes, ■— og på hvilken
måde.
SAMTLIGE GRØNLANDSKE FISKE-
FARTØJER REGISTRERES
I sommer påbegyndes som omtalt
en registrering af samtlige fiskefar-
tøjer i Grønland. Direktør Juul fra
Statens Skibstilsyn ventes til Grøn-
land i sommer. I Holsteinsborg eller
Sukkertoppen vil han mødes med
skibsinspektørerne Cortsen og Olaf--
sson.
vait. mamåt Kalipautåtdlo avdlångor-
simångitdlat.
OKautigineKarportaoK igfiaK auli-
sagkat Kajussåinik 10—20%-imik aku-
ssaic iluarusungnavigsumik lipeicar-
toK. manalo påsiniårneKarpoK aulisag-
kanit Kajussaussiat uanoK angnerluti-
gissut karrinit igfiagssalianut akuliu-
ncKarsinaunersut igfiorneKarsinåussu-
siat nnunåtdlo akornusernagit.
igfiap inutigssartaKåssusia nalunå-
ngivigsumik tamatumunåkut ilåtdlang-
neKarujugssuåsaoK. misilxnerit tamåko
Danmarkimut, angnermik imaKa Ka-
låtdlit-nunånut Savalingmumutdlo, pi.
ngårutekartungorsinåuput. sulissutigi-
ssardle iluamik ilisimaneKångikatdlar-
poK, aningaussarsiorneruvdlo tungåti-
gut Kanon incrsoK ama OKautigineK
ajornaratdlarpoK.
Peter Freuchen.
man hilser 1^9 i Heering
Heering ilagsingnissutaussarpoK
Dansk likør
danskit likøriliåt
11