Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 6

skal være en slags white-huiiter, men
bare med kamera i stedet for riffel.
Når udlændinge i fremtiden kommer
til Kenya for at gå på safari med rif-
fel eller kamera, så skal jeg sikre, at
de får film med hjem, hvis de da har
onsket det. Det er denne metier, vi
skal leve af, men jeg vil så samtidig
samle filmsstrimler sammen af de for-
skellige dyr. Jeg ville meget gerne
undvære disse organiserede safariop-
levelser og i stedet tage ind i trope-
landet og leve blandt dyr og indfød-
te, men det koster noget at leve i
Kenya.
VIL OGSÅ FILME MINDRE DYR
— Deres film viser fortrinsvis stor-
vildtet i Afrika, vil De også filme
mindre dyr?
— Det er jo de store dyr, der er
mest forfulgte, og som vel også der-
for har haft de største chancer for at
uddø —• ingen ved faktisk hvorlænge
det nuværende dyreliv i Afrika vil
bestå, men naturligvis vil jeg også
optage film om fugle, termitter og
små dyr, som ingen udover videnska-
ben har interesseret sig for. Vi vil
iøvrigt arbejde sammen med Østafri-
kas videnskabsmænd for at være så
niviarstssap Kernertormiup pinersup påsigaluangilå inup nipå imiunckarsinaungmat.
En ung negerskønlied kan ikke begribe, at et apparat kan fange menneskers stemme.
nøjagtige og zoologisk korrekte i vor
fremstilling som muligt.
— Eet er jo at optage film, noget
andet at rejse rundt og vise dem for
folk, har dette sidste moret dem?
— Det er strengt at have op til en
fire fem forestilinger om dagen, men
der har været mange morsomme op-
levelser. Nu vi taler om det, kan jeg
ikke lade være med at tænke på en
københavnsk murermester, der var
inde at se min film. Han havde købt
sil safari-udstyr, rifler bl. a., men ef-
ter forestillingen fortalte han mig, at
han nu ville sælge riflerne igen og
købe et kamera i stedet for. Det er
morsomt, synes De ikke? Desuden har
det været herligt at se den intense
måde, hvorpå de mange børn har op-
levet Afrika gennem min film.
— Tilbage til Afrika, De har vel
truffet mange danske dernede?
— Vi har altid haft så travlt på
vore filmssafarier, men der er mange
danske derude, og de er vellidte, både
som farmere og forretningsfolk. Jeg
kan da lige nævne, at jeg i den kom-
mende tid skal have et samarbejde
med en dansk white-hunter, der hed-
der Jespersen.
Man kan ikke nævne Danmarks
navn i Kenya uden at blive overbe-
vist om, at den kendteste danske per-
sonlighed derude altid vil være Karen
Blixen. Hendes navn nævnes med re-
spekt af både hvide og sorte, nien
hendes ry forpligter Kenyas danske
til fortsat at have en menneskelig ind-
stilling overfor de indfødte, og det
har de da heldigvis også.
—■ Hvorlænge bliver De så i Kenya?
— Jeg skal tiltræde mit arbejde in-
den 1. juli, og det er vor hensigt id
blive så længe, der er nok at bestille
indenfor mine interesseområder.
— God rejse.
— Tak skal De have og på gensyn.
Kujatånit.
agdlautigissap tåussuma kalatdlisut
nugternera normume tugdlerme il®'
nguneKåsaoK.
Peter Rasmussen InuaråungilaK, ikingutålo Kernertormio ingagkaluarujoK.
Peter Rasmussen er ikke en lille mand, og det er hans sorte ven da slet ikke.
SKO
der passer og holder
bygget for den normale fod
og fremstillet af de bedste
materialer og af dygtige
fagfolk.
En sko af høj kvalitet.
skut
nåmautut ningusutdlo
isigkanut inardlCiteKångitsu-
nut namåutungordlugit sa-
nåt, pitsaunerpånik atorto-
Kardlunc, iliniarsimassut pi-
korigsut sulissoraliigit.
skdK pitsagssuaK
Mærket er Deres garanti.
FORNEMSTE
DANSKE
FABRIKAT
/
nerssutit kungiat orpigkane kiserdliordlune narssåinarssuarmut alautsinåujmK.
Ensom ligger dyrenes majestæt i krattet og holder den foran liggende slette under opstøt*
G