Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 9
THULEBASEN - Metropolis ved Nordpolen AF PALLE BRANDT lien sidste del at rejsen fra Godt- håb til Thule Airbase var den hurtig- ste — og langt den behageligste. Den foregik med en stor amerikansk mili- tær transportmaskine, som kom vest- fi’a og mellemlandede i Søndre Strøm- fjord på vejen til den nordligste af de 3 amerikanske baser i Grønland, Thu- le. Vi var 35 passagerer, der blev budt velkommen af et medlem af besætnin- gen. Han præsenterede piloten og sig selv og fortalte, at turen ville vare 4 linier, øg at vi skulle flyve i en højde at ca. 7000 fod. Ingen rygning — sPænd sikkerhedsbælterne -—- vi ser- verer kaffe, når vi er kommet op, hvor vi skal være. At rejse på denne måde i Grønland Cr jo ingen sag — 1200 kilometer på 4 linier. De 300 kilometer fra Godthåb til Søndre Strømfjord-basen havde laget over 2 døgn — først med kyst- skibet „Tikerak" over Sukkertoppen Id Ilolsteinsborg, og derefter med den danske marinekutter „Maagen" nid gennem den lange, smalle, men meget smukke Søndre Strømfjord. Men nu er vi for alvor på vej. Pilo- ten fortæller undervejs med stolthed, at hans squadron har fløjet 2% år nden uheld. Det luner at tænke på — °gså senere, da vi får udleveret svøm- nieveste og får undervisning i at tage dem på og trække i den rigtige snor, så de bliver pustet op. * * ★ Flyveturen er en stor oplevelse. I den første timestid ligger der et tæt skydække under os, men efterhånden hiiver det tyndere og flænges i styk- her, så bjerglandet med de hvide top- be dukker op i glimt. Til sidst er det helt klart — hvis man kan lidt Grøn- lads-geografi kan man nogenlunde f0lge ruten, der går i omtrent lige linie mellem de to baser — ud over Disko- Øens ejendommelige lagkagefjelde, Melvillebugten med tusinder af dri- vende isfjelde i blåt vand — land igen, skyet vejr -— og så kan man høre på motorerne og mærke på trommehin- 'lerne, at det går nedad. Thulefjeldet n'ed den flade top og Knud Rasmus- sens varde dukker op — og så ligger 'len gigantiske hase der med startba- ner, hangarer, hundreder af bygnin- ger, gader. Thule er een af de største af de 8 haser, der hører under North East Air Boininand og er en af de vigtigste af 'e baser, det amerikanske luftvåben ’ar rådighed over i det hele taget, en første begyndelse til den nuvæ- 1 ende base blev gjort i 1946, hvor der l>nder ledelse af oberst Berntli Bal- chen blev bygget en nødlandingsbane, men først i 1951 blev det store pro- J°ht Påbegyndt efter en overenskomst med den danske regering og under kodenavnet „Blue Jay“. * * * Basens nuværende kommandant, ? mrst L0uis -^y. Rohr, fortæller i et interview, at der i Thule er statione- *'1 jagere, langdistance-bombemaski- tankmaskiner og redningsmaski- ju'- — der er radarstationer, anti- n! ^hytsbatterier, vejrtjeneste, forsy- ngstjeneste, transporttjeneste, is- js Upben, der arbejder på indlands- le i*’ ^10sbjtal °g meget mere, og Thu- de llH e'Klvidere ansvaret for de vi- 0 'i* skabsmænd, der i sommertiden dgr" | *rr Mg På T3, den store isflage, h;tn . ver rundt i en elipseformet ’ll 1 farvandet nord for Grønland, 'len U*le lig§er så langt mod vest, at 'læsten er på højde med New York, men i kilometerafstand ligger den nærmere ved Seattle på den ame- rikanske vestkyst end ved New York. Basen ligger ca. 700 kilometer nord- ligere end det nordligste punkt i Ala- ska og også nordligere end den mag- netiske nordpol, der ligger på Prince of Wales øen i Canada. Thule ligger i en arktisk ørken, som kun har ca. 100 milimeler nedbør om året. Den sne, der falder over Thule om vinteren, kommer hovedsagelig med vinden fra indlandsisen — ofte i forbindelse med storme af en sådan voldsomhed, at der udstedes forhud mod at færdes udendørs. Fra 24. april til 21. august skinner solen døgnet rundt, og fra 22. november til 24. januar er det polar- nat. Tjenestetiden er for alle på basen et år, men selv om man er afskåret fra familien og alt det andet derhjem- me, findes der her så mange bekvem- meligheder, at tiden ikke behøver at falde lang, siger oberst Rohr. Vi har gode værelser, spisesale, opholdsstuer, klubber, bibliotek, teater, biografer, sportshal, kirke, radio, fjernsyn og universitet —• alt lil fri eller næsten fri afbenyttelse. • — Når der kommer nye folk, plejer jeg at sige til dem, at humoristisk sans er nødvendig i alle livets for- hold •— men i Thule mere end andre steder. Brug året til at lære noget — og lad være med at tælle. Vi har en svaghed for at tælle heroppe — først de dage, vi har været lier og efter et vist punkt de dage, der er tilbage, før vi skal hjem. Hvis der endelig skal tælles, så tæl i stedet de søndage, du går i kirke. — Good luck . . . ★ ★ ★ Vi står bag en læskærm udenfor en af hangarerne — en Skorpion jetja- ger er ved at starte med denne øre- sønderrivende lyd, som dagen igen- nem flænger luften over Thule. Sam- men med fire andre maskiner af sam- me type går den på vingerne til en rutineflyvning eller fordi en af radar- stationerne har givet melding om, at en flyvemaskine nærmer sig fra en kant, hvor man ikke venter nogen. Pa. rolen er: op med det samme og kig efter — hellere 100 gange for meget end een gang for lidt. Nu suser den hen over runway’en, og om et øjeblik er den kun en prik på himlen — en molekyle af sammentrængt energi, der slæber sin egen motorlarm efter sig . . . Denne hase er en by — med Avenues og Sireels og et hovedstrøg, der hed- der Pitufik Boulevard. Her ligger ho- vedkvarteret og de andre centrale bygninger, og rundt om dette i snor- lige gader alle de specialbyggede aluminiumshuse, der rummer konto- rer, van-elser til mandskabet, klubber, vaskeri, varmecentral og al den anden komfort, som amerikaneren tager med sig. Hele basen har fjernvarme, og husene er hygget oven på jorden, som er konstant frossen — hævet et godt stykke, for at varmen ikke skal smelte permafrostlagct, så bygningerne syn- ker. På selve basen er der ca. 175 kilo- meter vej og udenfor mindst et par hundrede kilometer, som bl. a. fører til antiluftskytsbatterierne, fjernsyns- stationen og station TUTO, der bety- der „Thule-take-off“ og er det sted, hvorfra de store slædetog starter på turene ind over indlandsisen, hundre- der af kilometer bort fra basen. — Hver måned året rundt lander og star- ter 25 30 maskiner med passagerer og et lignende antal med gods —• med en lasteevne fra 25.000 til 185.000 pounds. Hver måned ankommer der 17.000 pounds post til basen og afsen- des 12.000. Om sommeren, hvor der er ca. 3000 civilarbejdere på basen, ud- betales der ca. 1% mili. dollars i løn om måneden. — I de 6—8 sommeruger, hvor bugten er isfri, ankommer der ca. 25 skibe, hvoraf halvdelen er tank- skibe. De udlosser mere end alle fly- vemaskiner tilsammen på hele året. — I vintertiden er bugten dækket af is på et par meters tykkelse. Så laver man en landingsbane på isen for ma- skiner, forsynet med ski. Efter lan- dingen må piloten køre rundt længe — og langsomt. Ellers vil gnidnings- modstanden smelte lidt af isen, og når maskinen holder stille, fryser den fast . . . Nu er alle jagerne forsvundet —- og vi ringer efter en taxa for at besøge et af antiluftskytsbatterierne. Det in- dre baseområde har et udmærket bus- system, men skal man længere væk, bliver det i taxa — et stort, skinnen- de dollargrin, der har den fordel ikke at være forsynet med taxameter. ★ * * A-batteriet er et af de antiluftskyts- batterier, der ligger som en ring rundt om basen. Iler er det hæren, der rege- rer — i samarbejde med luftvåbnet, naturligvis, men det er hærens gul- brune uniformer og røde skulderbånd, man ser. Batteriet består af et antal moderne kanoner, og i øjeblikket er alle mand beskæftiget med en af de øvelsesskydninger, der afholdes nogle gange om ugen. Radaren snurrer -- kaptajner og majorer ser på — og en ung løjtnant står ved siden af kano- nen, hvis fodstykke er skærmet af sandsække, og modtager pr. telefon ordre til at give ild. Det er kanon nummer 1, der er i aktion nu. I dag skyder den lige op i luften efter et imaginært mål, hvis position bestem- mes matematisk lil andre tider er (Fortsættes .side 15). musikken! Det er DEM, der skaber feststemning, hvis De kan gi* et nummer på harmonikaen! Lær det NU! Det er legende let, og VI har harmo- nikaer i alle størrelser,# alle prislag. Skriv efter vort store, gratis katalog! København K. kussantaringnik kiguteKarumaguvit — mgianåinavingmigdlo Kungujugtardlutit — kigutinut saligutigssaK Kolynos SUPER WHITE atortåsavat portaic augpalugtumik erfalassussartalik sungårtumigdlo matulik. Vil De have virkelig smukke tænder - og et blændende smil - skal De bruge Kolynos SUPER WHITE tuben med den gule hætte og det røde flag. i)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.