Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 10

Grønlands fremtid er osså
Danmarks fremtid
»Alt på sin rette plads« i forholdet
Danmark—Grønland
Det har i de sidste år ofte været
diskuteret både i Grønland og i det
øvrige Danmark, hvordan Grønlands
placering egentlig var, hvis man ville
tale ganske ligeud om tingene og ikke
stikke noget under stolen. Og med
placering tænker man i den forbindel-
se ikke på den politisk-forfatnings-
mæssige, der som bekendt ligger gan-
ske fast. Man ønskede at finde frem
til, under hvilke kolonner, man skulle
indregistrere arbejdet i Grønland, in-
vesteringerne i Grønland, — hele den
indsats, som nytiden kræver og vil
kræve adskillige år endnu. Var der
tale om en dansk gestus, der skulle
meddele kolonimagterne, at sådan
kunne et problem klares? Var der tale
om, at man fra dansk side kun tvun-
get af den klimatiske nødvendighed
gik i gang med et reformarbejde?
Drejer det sig om en ren social foran-
staltning? Er der alt i all tale om no-
get, der ikke kan påregne og næppe
fremover vil kunne påregne særlig
intens interesse, forståelse og vågen-
hed fra befolkningen i det „gamle“
Danmark?
Se, det var jo en ordentlig omgang
„Spørge-Jørgen“. Man kan nu og da
have den fornemmelse, at det er nød-
vendigt at gøre regnestykket op no-
genlunde nøgternt og sagligt- Det må
være af lige interesse for befolkningen
i Grønland og i det øvrige land. Ja,
måske er det først og fremmest be-
folkningen i „det øvrige land , der
trænger til at se sagens realiteter i
øjnene!
Der er i dag kredse i Danmark, som
betragter arbejdet i Grønland med
forbavsende uforstand. Man mener i
disse kredse, at der er tale ikke om
en social foranstaltning, men endog
om en socialhjælpsforanstaltning. Det
er fra disse kredse man hører de ky-
niske og tåbelige forslag om, at den
grønlandske befolkning billigst og
bedst ville kunne anbringes på en af
de mindre danske øer og dér modtage
de ydelser fra staten, som ville gøre
det muligt at opretholde livet. Ja, man
er endog gået så vidt, at man liar
foreslået at afhænde Grønland til en
interesseret køber for en forsvarlig
bunke hård valuta. Det må i sandhe-
dens interesse siges, at denne gruppe
er lille, meget lille. Man bør derfor
fra grønlandsk side ikke tage den
slags udtalelser tungt eller alvorligt.
Større interesse bør man hellige
den store gruppe, der står uden vir-
kelig forståelse for betydningen af,
hvad der sker i Grønland i disse år
og dermed for Grønlands betydning
for Danmark. Denne store hovedgrup-
pe er afgjort venligt indstillet over
for Grønland og grønlænderne, men
interessen er uden virkelig forståelse
og præget af en vis måske lidt ned-
ladende tankegang. Man finder det i
og for sig rigtigt, at der investeres
penge i Grønland, men man undrer
sig over, at der skal s å mange penge
til, og undrer sig endnu mere over,
at det ikke allerede er muligt at skim-
te vejs ende på dette område. Det er
denne flertalsgruppe, der i det lange
løb vil kunne gøre det vanskeligt for
Grønlandsministeriet og dets chef at
fremskaffe de bevillinger, som helt ud
vil modsvare behovet. Det er kort sagt
her, man må sætte ind, hvis Grønland
skal få økonomisk og moralsk, hvad
det behøver af støtte, og Grønland
dermed kan opnå at blive rigtigt pla-
ceret i bevidstheden som en faktor af
afgørende vigtighed inden for det
danske rige.
Før vi ser på; hvilke tanker der i
denne forbindelse bør slå igennem,
for at vi kan få „alt på sin rette
plads", må det tilføjes, at der natur-
ligvis i Danmark er mange mennesker,
der helt ud er klare over, hvordan
Grønland rettelig bør betragtes. Det
drejer sig om mennesker, der ved
selvsyn har konstateret forholdene
eller har ofret spørgsmålet så megen
eftertanke, at den rette sammenhæng
er blevet klar. Man kan i dette spørgs-
mål roligt tage minister Kjærbøl som
eksempel på, hvordan indlevelse og
overvejelse af Grønlands-problemerne
fører til levende interesse, der dikte-
rer aktiv handling i de konkrete
spørgsmål, og som giver et perspek-
tiv i hele sagen. Men Kjærbøl er ingen
enlig svale! I Danmark sidder der i
dag' i alle befolkningslag kvinder og
inænd, der har givet Grønlandsspørgs-
målene deres rette placering.
Det er gennem disse kvinder og
mænd og iøvrigt ved stadig oplysning
heroppefra, at den store venligtind-
stillede, men oftest uforstående mid-
tergruppe skal erobres for tanken om,
at arbejdet på Grønlands fremtid er
et arbejde på Danmarks fremtid.
Lad os i denne artikel for en gangs
skyld springe alt det rigtige, men
selvfølgelige over om „hjælp til selv-
hjælp", om den grønlandske befolk-
nings store arbejdsbyrde og i forhold
til vanskelighederne betydelige ind-
sats, — og lade de mange praktiske
detailproblemer hvile.
For at det påbegyndte arbejde skal
lykkes, må der eksistere et grundsyn,
der netop kan bringe den praktiske
indsats over døde punkter, et stort og
inspirerende grundsyn.
Ud fra dette nødvendige grundsyn,
der i den kommende tid må og skal
vinde forståelse overalt i landet, må
Grønland stå som en folkeopgave fæl-
les for det grønlandske og del danske
folk. For det grønlandske folk vil op-
gaven gå ud på at sikre overleven af
folkelig egenart jævnsides med, at
kræfterne sættes ind på at hæve leve-
foden og at sætte ind på åndelig ny-
udvikling i intimt samarbejde med be-
folkningen i det øvrige Danmak.
For det danske folk vil grundsynet
være igangsættende på rent praktiske
områder. Man vil forstå, at der uden
videre diskussion eksisterer en for-
pligtelse til hjælp og indsats i en
landsdel, der trænger dertil, — på
nøjagtig samme måde, som Sønder-
jylland efter genforeningen på en
lang række områder trængte til ekstra
indsats fra resten af riget.
Men først og fremmest vil begrebet
„folkeopgave" — rigtigt forstået —
give en erkendelse af, at her har man
at gøre med noget, der berører ikke
alene Grønlands, men Danmarks frem-
tid.
Danmark er historisk og aktuelt en-
gageret i Grønland på en sådan måde,
at tilbagetog eller stilstand vil betyde
nederlag for det danske folk. Ser man
Danmarks historie igennem for et par
hundrede år, vil det klart fremgå, at
man fra dansk side har demonstreret
den ene gang efter den anden, at man
„ligesom var sig selv nok". Den ene
opgave og forpligtelse efter den an-
den er blevet skudt til side. Men det
synes ikke tilstrækkeligt klart for den
danske befolkning, at hvis man i det
lange løb kun stræber efter at være
„sig selv nok", — så ender det med,
at man ikke har kræfter nok til at
være sig selv. Og et folk, der ikke har
kræfter til at være sig selv, vil meget
snart give efter for det pres, der i
vore dage øves på den nationale kul-
tur udefra — fra vidt forskellig side.
Følgen vil kunne blive en kulturel og
politisk vigen, der — og det er set
tidligere i historien — en dag kan
medføre et folks og en nations ud-
slettelse.
Hvad der her er sagt om kravene
til et folk, gælder som bekendt også
for det enkelte ^ menneske. Ejer et
menneske ikke på eet eller andet om-
råde en bærende tanke, en bevægende
idé, et livssyn -— „en kongstanke" —
vil det efterhånden mere og mere gå
over til at tage form, farve og skik-
kelse efter omgivelserne. Det ophører
ganske simpelt med at eksistere selv-
stændigt!
Danmark har i dag sin „kongstan-
ke" i Grønland eller burde have det.
Ligesom det grønlandske folk i dag
har brug for befolkningen i det øv-
rige land, har det danske folk derfor
i allerhøjeste grad brug for Grønland
og det grønlandske folk.
Danmark har altså — for sin frem-
tids skyld — lige så meget brug for
Grønland, -— som Grønland for sin
fremtids skyld har for Danmark.
Jørgen Felbo.
Ausiangne niuverneK isigkatigut
atissanik, tæppenik naterssuarnigdlo
sarKumersitsisimavoK. pisiniarfik ini-
keKigame ingmine sarKumitineic sa-
persimagaluarpai.
Fra NORD til SYD
Realskolen ved Godthåb Seminarium
har haft grønlandsk fristil i forbin-
delse med den skriftlige eksamen. Em-
nerne var „Hvor meget har kvinderne
opnået i dag i det grønlandske sam-
fund" og „Hvad har vi grønlændere
af ting, som vi må sætte pris på, og
hvordan kan vi bevare dem".
I Egedesminde er håndværkerne nu
i gang med at fuldføre tredie blok af
den nye AB-skole, og sygehusbygge-
riet påbegyndes. Den gamle børnesko-
le tænkes brugt til jordemoder- og
sygeplejeelevernes bolig.
*
Handelen i Egedesminde har holdt
en udstilling af fodtøj, tæpper og lø-
bere, som butikken normalt ikke kan
vise kunderne udvalget af på grund af
dårlige udstillingsforhold.
★
Sæsonen i Færingehavn er nu godt
i gang. I løbet af denne måned for-
venter man landinger af ialt ca. 2500
tons saltfisk. Indhandling af helle-
flynder fra egne fiskere og grønland-
ske fiskere er begyndt. Ud for den
grønlandske kyst er for tiden bl. a. 0
færøske, 4 norske, 12—15 tyske, 5 is-
landske, 4 franske og en del spanske
og portugisiske trawlere i arbejde .
★
Flyvevåbnets chef, generalløjtnant
Tage Andersen har efter hjemkomsten
fra Grønland givet udtryk for, at fly-
veforholdene i Grønland er vanskeli-
gere, end han havde tænkt sig.
★
Motorskibet „Oluf Sven", der ved
Sydpolen har været moderskib for en
britisk ekspedition, skal nu til Grøn-
land med videnskabsmænd. Skibet, der
er indrettet til at medføre helikopter,
skal til september påny til Sydpolen.
★
Kryolitselskabet „Øresunds" besty-
relse har besøgt Ivigtut.
★
Den nye lægebåd „Henrik Deich-
mann" er nu afleveret fra Holbæk
skibs- og bådebyggeri. Skibet er al
samme type som lægebåden „Alf Ber-
thelsen", der kom op i fjor. Den læge,
som båden er opkaldt efter, virkede
efter århundredskiftet i Julianeliåb,
Umanak og Holsteinsborg. Han døde
i 1939. Den nye lægebåd er på 33 tonS
og har kostet 200.000 kr.
★
Om kort tid ventes en ny båd af-
leveret til Handelen. Den skal gå 1
fast rutefart Godthåb, Sukkertoppen,
Sdr. Strømfjord. Foruden post vil den
kunne medføre enkelte passagerer.
★
I Jakobshavn har influenzaen kræ-
vet tre dødsfald. Ved slutningen at
månedens første uge skønnede man,
at sygdommen havde kulimineret.
*
„Sonja KalitoK" indbragte ved må-
nedens begyndelse en 9 meter lang
unge af en Grønlandshval, der var
nedlagt med riffelskud. Hvalens ske-
let vil muligvis blive sendt til Zoole'
gisk Museum i København.
★
Det færøske selskab Grønlandsfel/1'
gid har søgt statsministeriet om et la’!
på 845.000 kr. til anlægsarbejder 1
Færingerhavn.
*
To unge idrætsfolk vil i nærmes jf
fremtid blive inviteret til Danmark’
hvor de skal deltage i et idrætsledei'
kursus. De to unge vil få fri rejse. V
ventes udpeget i Upernavik og Freoe'
rikshåb.
★
I løbet af sommeren venter man,
den nye bibliotekar, der skal tage sin
af Grønlands biblioteksvæsen, vil a
komme. Der er bevilget godt 4G.000 K •
til en reorganisering af biblioteksvæ
net. Bibliotekaren skal en gang ° ,
året til Danmark for at drøfte bog*'
med ministeriet og biblioteksledelse
10