Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 16

Torskefiskeriet 1955
Ifølge brev fra direktør A. W. Niel-
sen, dateret 10/12-1955, til den grøn-
landske fiskeri- og fangerforenings
formand Hans Holm, Godthåb.
Med henvisning til de behagelige og
i hvert fald for mit vedkommende he-
lærende drøftelser, vi havde i foråret
med de hjemsendte repræsentanter for
landsfiskeriforeningens bestyrelse, og
hvorunder vi foruden at drøfte fiske-
priser indgående behandlede mange
forskellige forhold til fiskeriets op-
hjælpning og udvikling, skal jeg nu
ved sæsonens afslutning meddele Dem
de enkelte distrikters resultater, som
ser således ud:
Totalindhandlingen pr. 1/12 1955 af
flækket fisk
Nanortalik 528 tons flækket fisk
Julianehåb 1.669 —
Frederikshåb 1.712 —
Godthåb 2.506
Sukkertoppen 1.973 — ' —
Holsteinsborg 1.530
Hgedesminde 1.879 — _— —
Christianshåb 134
Jakobshavn 87
K’utdligssat 52 — — —
Godhavn 88
Unianak 3 — — —
ialt 12.161 tons flækket fisk
Fangstens anvendelse
saltning 9.390 tons flækket fisk
Wettering 1.769 — — —
tørring 1.002 — — —
iah 12.161 tons flækket fisk
Af de 9.390 tons flækket fisk, der er
anvendt til saltning, påregner man et
mibytte på ca. 4.900 tons saltfisk. Det
yd således ses, at det mål, vi satte os
| foråret med at få produceret 6.000
fons saltfisk i Grønland i år, desværre
dvke er nået. Det endelige resultat bli-
Ver som nævnt ovenfor ca. 4.900 tons.
Til gengæld har vi den glæde at
kunne konstatere, at produktionen til
frysning har vist en betydelig frem-
gang, og den merindtægt, vi får ved
denne fremgang, kan måske høde lidt
På den indtægt, vi mister ved den
mindre saltfiskproduktion.
Samtidig med, at jeg fremsætter dis-
se betragtninger, vil jeg gerne sige
jak til hvert enkelt bestyrelsesmed-
lem af landsfiskeriforeningen for det
arbejde, jeg ved, hver især har gjort
*°r at animere foreningens medlem-
mer til at yde den størst mulige ind-
sats, og jeg beder Dem om at lade
denne tak gå videre til samtlige fiske-
re, idet det er min overbevisning, at
enhver med de midler, han har haft
Id rådighed, har udført et godt joh,
°S at svigtende fiskeforekomst i de
Uordgrønlandske farvande, dårligt
fejr først på sommeren og mæslinger
1 Holsteinsborg og Sukkertoppen di-
sh'ikler alle er faktorer, der har hem-
O’et fiskerne i at nå det store resultat,
. °m vi i foråret vedtog at stræbe ef-
ter
at nå frem til.
. Jøg er også overbevist om, at de be-
v^aebelser, De har udfoldet i år, også
I1 hUve fortsat til næste år, således
1 [. det kvantum, vi mangler i år, vil
. 1Ve indvundet i løbet af den kom-
uende sæson, således at vi til efter-
6 nnn 1956 vil nå en Produktion på
•unu tons saltfisk. Lad os love hinan-
fle’ “d Vi vil gøre alt muligt for at nå
pn dl dette resultat.
n,.;.0!’ ,at De kan se, hvorledes vi her
ui interesse følger fiskeriet, vedlæg-
et såkaldt notat i den form,
du'r * her bliver udarbejdet hver 14.
him , Srimdlag af de rapporter, der
(li/dtdegrafcres til os fra salterile-
vii 7f gennem handelsinspektøren. De
det f notat se, hvorledes vi for
ta,fyrste følger svingningerne i to-
st,,.. .gsten samt svingningerne i fang-
ier ^n(,en f?r de forskellige distrik-
stri],| 1 v* hdt på de forskellige di-
kunnn r,S .iungst, har vi den glæde at
Fre„e .bunstatere, at fiskerne i både
har j rikshåb og Godthåb distrikter
G5n , dnnet forøge deres fangst med
°ns flækket fisk i forhold til den
fangst, der blev konstateret i 1954.
Dette resultat kan fiskerne i de for-
skellige distrikter være tilfredse med
og stolte over.
Endelig vil De se, at vi følger med
i, hvorledes pakningen af fisken skri-
der frem, idet vi hele tiden afkontrol-
lerer pakkeresultaterne med den sti-
pulerende rytme, som vi har beregnet
på grundlag af foregående års resul-
tater, og som vi har baseret vort salg
og vor udskibning på. De vil forstå,
at det er af stor betydning, at fisken
bliver pakket så nøjagtig som plan-
lagt, for at de udskibningstidspunkter,
som vi har aftalt med vore købere,
kan overholdes. Med henblik herpå
vil jeg bede Dem om, såfremt det er
nødvendigt, at støtte vore salterilede-
re ved fremskaffelse af mandskab,
hvis det et eller andet sted kniber med
at følge med i pakningen.
Endelig vil jeg pege på den over-
sigt, der findes i notatet over forde-
lingen af fiskestørrelserne. Af denne
vil De se, at fisken i år i gennemsnit
vægtmæssig er faldet lidt mindre ud
end i fjor, og hvis vi går lidt længere
tilbage i vor statistik, der er bekendt-
gjort i vore årlige beretninger, vil De
se, at gennemsnitsvægten af den fisk,
der f. eks. blev fanget for 5 år siden,
var endnu større. At konstatere dette
forhold er meget beklageligt, idet der
som bekendt til eksport betales større
priser pr. kilo for den store fisk end
for den mindre faldne fisk. Der kan
formentlig næppe gøres noget for at
rette på dette forhold, som er bestemt
af naturen, men jeg vil ikke her und-
lade at nævne problemet, som har den
største betydning for vor økonomi. Vi
bør tilstræbe at få så storfalden en
fisk frem som muligt, og hvis der fra
enkelte fiskeres side i visse lokaliteter
kan gøres noget særligt herfor, vil
enhver sådan bestræbelse tjene til
samtlige fiskeres fordel.
Udover de forhold, der fremgår af
vedlagte notat, er der et enkelt, som
jeg gerne vil omtale og bede Dem om
al tage op til drøftelse med Deres kol-
leger og med de arbejdere, der tilbe-
reder fisken i salterierne. Det er mis-
forholdet mellem de indhandlede og
producerede mængder af henholdsvis
prima og sekunda fisk.
Det viser sig nemlig, at der i mange
distrikter, særligt i Nanortalik, Ju-
lianehåb, Frederikshåb og specielt
Godthåb samt Sukkertoppen og tildels
også Holsteinsborg udkommer langt
flere sekunda-fisk, end der er ind-
handlet. Dette vil sige, at enten er der
som prima fisk indhandlet en hel del,
som faktisk burde have været ind-
handlet som sekunda, altså til en la-
vere pris, eller også er den prima fisk
under oparbejdningen behandlet så
dårligt, at den er udkommet som se-
kunda.
Hovedresultatet bliver faktisk det
samme i begge tilfælde, og det er uhel-
digt for den samlede økonomi, og det
skader de fiskere, som sætter en ære
i kun at indlevere prima fisk. Jeg
beder Dem derfor om at påvirke De-
res kolleger i den retning, at de be-
handler deres fisk omhyggeligt, før
den indhandles, og at De gør Deres
bedste for at formane arbejderne i
salterierne til også at behandle fisken
så godt som muligt i salterierne. Først
herigennem vil vi nå frem til et bed-
re resultat, som vil bevirke, at prisen
på fisken kan hæves, og at udbyttet
til fiskerne forbedres.
A. W. Nielsen.
Til foranstående kan vi også tilføje,
at direktør A. W. Nielsen i et tidligere
brev angående resultaterne af torske-
fiskeriet i fiskesæsonen 1955 skrev
bl. a. følgende:
Jeg vil gerne benytte denne anled-
ning til at fremhæve, at fiskerne i
Godthåb kun ved al fiske mere og
mere og kun ved at fremskaffe yder-
ligere fremgang kan bevise deres be-
rettigelse til at kræve en ny fiskeri-
havn og nye store fiskerianlæg.
Medens fiskerne i flere år gang på
gang har udtrykt ønske om at få hav-
neforholdene forbedrede og i forbin-
delse dermed nye fiskehuse, agn-fry-
seri m. m., har de aldrig selv bevist,
at der var basis for et stort fiskeri
og dermed for nye store anlæg. Med
den fremgang, der nu er konstateret,
og med den yderligere fremgang, som
jeg føler mig overbevist om, at fisker-
ne vil præstere, skabes der et grund-
lag, hvorpå fiskerne påny kan rette
henvendelse til myndighederne på et
helt andet grundlag end tidligere og
med langt større håb om at blive hørt.
Selvom jeg nu forlader min stilling
i Grønlands Handel, vil jeg dog fort-
sat bevare en vis tilknytning til det
grønlandske arbejde, og jeg vil nu
som før gå' ind for, at fiskerne får
berettigede ønsker og krav opfyldt.
Med hensyn til det økonomiske re-
sultat af årets fiskeri og af hele er-
hvervsvirksomheden i Grønland ligger
forholdene således, at vi endnu ikke
har oversigt over samtlige indtægter
og udgifter. De vil erindre, at een af
betingelserne for den store prisfor-
højelse på torsk var, at der blev en
fremgang på cirka 20 %, hvorved ge-
neralomkostningerne pr. produceret
fiskeenhed ville blive så meget min-
dre, at der på regnskabet kunne blive
dækning for de store merudgifter. Nu
er fremgangen ikke blevet så stor som
håbet på, men til gengæld er det lyk-
kedes os at få forskellige mindre pris-
forhøjelser som følge af, at kvaliteten
af den hjemsendte saltfisk i år er bed-
re end i de nærmeste foregående år.
Det er derfor mit håb, at der også i
år vil blive regnskabsmæssig balance
på hele produktionsvirksomheden så-
ledes, at det ikke skulle blive nødven-
digt at hæve penge i konjunkturud-
ligningsfonden. På den anden side vil
det være tvivlsomt, om der bliver
overskud således, at vi kan forøge
kon junk turudligningsfondens indestå-
ende. Der vil derfor ikke være økono-
misk basis for en forhøjelse af torske-
priserne i 1956. Til gengæld er det en
stor glæde at kunne oplyse, at de pri-
ser, der har været gældende i 1955,
fortsat kan være gældende i 1956 til
trods for, at fremgangen ikke blev så
stor som forudsat. Jeg vil derfor bede
Dem om at drøfte disse spørgsmål
med Deres kolleger i fiskeriforenin-
gerne, og såfremt De ønsker yderlige-
re oplysninger, vil jeg bede Dem om
at skrive til handelsinspektøren i
Godthåb, som derefter vil foranledige
brevet oversat og hjemsendt.
Jeg vil slutte med at fremsætte det
ønske, at det må lykkes for de grøn-
landske fiskere stadig at øge deres
produktion til gavn for hele det grøn-
landske samfund.
sårugdlingniarnernik navsuiautit
sdrugdlingniarnermik 15/11 1955 tunissat nalunaerutiginerinut OKausertaliussat:
sårugdlit tunissat tamavingmik 15/11 ukuput ................................ 12.078 t. tissåt
1954-ime uvdloK tåuna kisitsisit imåiput ................................... 10.9G4 t. „
amerdleriautit .... 1.114 t. „
pissat atugaunere:
tarajugagssångortineKarput .................................................. 9.318 t. „
1954-ime uvdloK tåuna atugkat ............................................... 9.311 t. „
amerdleriautit ......... 7 t. „
nerpiagagssångortincKarput .................................................. 1.758 t. „
1954-ime uvdloK tåuna atugkat ................................................. 816 t. „
amerdleriautit ...... 942 t. „
panersiagssångortinenarput 1.002 t. „
1954-ime uvdloK tåuna atugkat ................................................ 839 t. „
amerdleriautit ...... 163 t. „
15/11-me tarajugagssångordlugit tunissat 1954-imisut amerdlatigilcrput, uvdlordlo tåuna
tunissat suliarerKingneKarnermikut sårugdlit tarajugkat 4.850 tonsit migssiliusavait. ajornå-
sungikaluarpoK novemberip uvdluine kingugdlernc 14-ine tissånik 100 tonsit migssiliordlugit
tunissanarsinaunigssaK tarajugångusagåine 50 tonsiusinaussugssanik, tauva tarajugångor-
^tugit tunissagssiat Kularissagssåungitsumik 4.900 tonsit angusinåusagaluarpait.
uisinktit ingmikutårdlugit aulisarnerup ingerdlanera
15/11 1954-ime kisitsisinut nalerKiussåunul •
Nanortalik nikingavoK
K anortoK „
På mi ut
Nuk
ManitsoK ”
Sisimiut
Ausiait
K’asigianguit ”
Ilulissat
K’utdligssat ”
K’eiiertarssuaK
Cmanan

57 tons imalunit 12%-imik amcrdle
89 „ 0%
645 „ 01%
650 „ 35%
121 133 » „ 7% „ . 8%-imik lkilena
86 4%
145 „ 52%
24 22%
21 ” 20%
14 11%
7 ”
iardlutik
11 utik
distriktine avangnardlerne tunissineK måna jnivigpon, tunissanitdlo angussat nautsorsså-
tigineaartut patdlingilait — Bugtenime aulisarneK angnikitsuinauvoK iv asigianguit pigissåne
lJo4-ime aulisarnerup agfå tikivigdlugo nåkariauteKardlune. Kalåtdlit-nunata kujasigsuane
aulisarnerup sule inemcKarfigingisåne ersserKivigsumik sujuariataiangncKarpoK, kisiånc
K’aKoetume angussat (sujornarnit 6%-imik pitsaunerugaluardlutik) pitsauvatdlångitdlat
19o4-inie aulisarnerup sungisimåssusia erivarsautigisagåine.
15/11 portugkat inernerinut OKausertaliussat:
15/11-me Kalåtdlit-nunåne usilersutinariångortut:
nr. 1 nr. 2 nr. 3 nr. 4 nr. 5 nr. 0 nr. 7 små sorte
primat 602 2162 5505 5268 4518 2540 2008 1019
X XX Kernertortagdlit 162 697 1472 1647 1709 2824 1071 297
5 13 48 93 112 i12 75 38 4290
katitdlugit: 769 2872 7025 7008 0339 5482 3154 1354 5290
ialt
23.629
7.879
496
36.293
sordlo sujulinit takuneKarsinaussoK portugkat 17.000 im£ss* uornnit 1-imit 4 ilångutdlugo
portorncKarsimåput (primat X-itdlo), tamatumCmalo pdrtugkat lo.000 Spaniamut niussagssat
isnniangnaerivingneKarput. angissutsit tåuko sinerissame ima avSUåusimåput:
Ausiait portugkat 7.000 migss.
Sisimiut „ 3.000
ManitsoK
Nåk
Påmiut
K’aKortoK
7.000
tauvalo „Sigrid S“ip (portugkat 11.000) umiarssualivit tatdlimat usilersorfigssarilisayai,
„Martin S“ivdlc Spaniap aulisagagssai tamaisa (portugkat 4.000) Ausiangne tigusinauvai, niu-
vertoruseKarfingnit agssartuinerit Ausiait Sisimiutdlo pigissåine inerput, taimatutdlo angni-
kitsoralanguanik K’utdligssanltoKardlunilo K'cKertarssuarmitoHarpoK AusialiåuneKångitsunik.
(KuperncK 18-imc nangisaoK)•
„ERHVERVEREN“ REDIGERET AF PETER NIELSEN
„InutigssarsiortoK“ årKigssorncKarpoK Peter Nielsenimit
\
17