Atuagagdliutit - 14.06.1956, Blaðsíða 18

Med slips og rygsæk i det nye Nordnorge
Af Frits Høyrup
Når man kommer hjem til Danmark
°g fortæller, at man har været på en
r9ise til Nordnorge og Nordsverige,
sa siger ens venner blot: Nåh, det var
da morsomt . . . Norge og Sverige lig-
ger så tæt ved Danmark og sådan en
rejse er da ikke noget at prale med ...
En aften sad jeg hjemme sammen
'»ed et par venner. Vi kom til at dis-
kutere afstande og rejser. Jeg måtte
»øre hånende bemærkninger om mine
»srnårejser" til Nordskandinavien.
^æli, sagde mine venner. Sydpå til
Italien, Spanien, Jugoslavien. Det er
tangt borte.
Nu tog jeg et Europakort frem, sat-
te en passers ene ben i København og
det andet på Nordkap, Nordens nord-
ligste punkt oppe ved Hammerfest.
Jeg lod benet svinge fra Nordkap ned
gennem Sovjet. Og se. Jeg nåede et
godt stykke øst for Moskva, tangerede
prim, kom over Sortehavet til det sy ti-
lise Bulgarien, videre over det nord-
Uge Grækenland, det sydlige Albanien,
Italiens støvlespids, Minorca i Middel-
havet, over Spanien noget syd for
Barcelona og fra de cantabriske bjer-
ge svingede passerbenet ud i Atlanter-
havet.
Denne lille demonstration i Europas
geografi gav mig oprejsning!
Da jeg forste gang tog den lange
pejse fra København til Kirkenes i
pordnorge — helt inde ved grænsen
t',1 Sovjet — valgte jeg at gøre turen
Vla Oslo for rigtig at opleve Norge
■■På langs". Afrejse med skib fra Kø-
Benhavn fredag eftermiddag, med tog
lra Oslo lørdag formiddag og efter
»afbrudt rejse ankomst til Lønsdal i
yordnorge søndag formiddag. Om-
stigning til Nordnorges-bussen og
U'ed den fremme i Kirkenes onsdag
uften. Under busrejsen overnattedes
natten på hotel. Da vi rullede ind
! Finnmark, Norges nordligste amt,
bemærkede jeg et vejskilt, hvorpå der
stod:
Oslo 1899 km — Kirkenes G12
11 u .ved JeS godt, at store afstande
U<ke imponerer i Grønland. Men på
h»g fra det nordiske lilleputrige vir-
ker sådanne vejskilte nu ganske im-
Ponertende. Husk på, at der kun er
i »O km tværs over Sjælland fra Kø-
benhavn til Korsør.
Jeg havde ikke ubegrænsede penge-
»Udler til rådighed til en rejse til
Aordnorge, hvorfor jeg under en sam-
Jale med en Nordnorges-ekpert i et
i ministerierne i Oslo havde luftet
ben mulighed at tage telt med nordpå
bg lade det være mit hjem i de tre
Uger, turen skulle vare.
, Nej, sagde han, De må bo på
lotcllerne. Det går ikke an at bo i
p0lt- Så vil De ikke komme i kontakt
hed folk deroppe. En teltturist reg-
?°r man ikke for noget på de kanter.
M
a» skal, når folk spørger, kunne
sige: „Jeg bor på Grand hotel". Det
vil lukke alle dore, hvis man siger:
„Jøg bor i telt".
Det var faktisk mit første møde
med snobberiet i Nordnorge. Da jeg
kom derop, blev jeg meget glad,over,
at jeg havde medbragt et enkelt slips
i rygsækken. I Nordnorge betragtes
slipset endnu som hørende til det nød-
vendige udstyr, hvis man vil bevare
sine medmenneskers tillid og ses på
som et anstændigt, sømmeligt og or-
dentligt individ.
Ja, det var lige ved at være for
galt at møde op på de fine, nye ho-
teller i de nordnorske kystbyer med
noget så uciviliseret som en rygsæk!
Da en af mine kolleger senere skul-
le gøre samme rejse, udstyrede han
sig i sin uvidenhed med en solid ano-
rak. På mit råd lagde han også i kuf-
ferten et sæt almindeligt tøj. Da han
vendte tilbage, priste og takkede han
mig. Anorakken havde han næsten
ikke brugt. Derimod var det pæne sæt
tøj uafbrudt i brug under rejsen, og
han fortalte, at han ville have følt
sig ugleset, hvis han ikke havde haft
det med . . .
Hvad er det da, der gør, at man mo-
der et snobberi af denne art i Nord-
norge? Jeg har drøftet det med nord-
mænd, og de siger rent ud, at civili-
sationen er rykket helt op til Nord-
kap, og at befolkningen deroppe øn-
sker at være lige så civiliserede i
klædedragt som sydpå. Kommer nu
en mand fra det sydlige Norge op
nordpå uden slips, så ser man i Nord-
norge i ham en slet person, der tror,
man i det civiliserede Nordnorge kan
te sig omtrent som man vil...
* * *
Nå, jeg havde heldigvis slipset med
og klarede mig nogenlunde helskindet
igennem rejsen.
Finnmark regnedes før krigen af
„sørlændingene" — befolkningen i
Sydnorge — som det „mørke" land,
landet bag Vorherres ryg. Hvis man
havnede heroppe, så var det fordi
man var småtosset, det var at begrave
sig levende. Her blev. alt håb ladt
ude...
Kystbyerne i Finnmark blev jævnet
med jorden, da de tyske styrker un-
der anden verdenskrig, hårdt presset
af sovjetiske soldater og norske par-
tisaner, måtte trække sig tilbage. I
Kirkenes var der 1500 huse. Af dem
stod 15 tilbage, da tyskerne forlod
byen. Hammerfest, den driftige han-
delsby med de store traditioner i is-
havsfarten, var lagt helt i ruiner. Da
befolkningen vendte tilbage, var det
eneste levende en hest, som i flere
måneder havde klaret sig alene mel-
lem fjeldene. Den var blevet langhå-
ret og lignede vel mere en moskus-
okse end en hest. Den havde indret-
tet sig to nattelejer i fjeldene, en gan-
ske snedig foranstaltning. Den skifte-
de mellem natelejerne alt efter vind-
retningen ...
Det var helt imponerende at se,
hvad der den sidste halve snes år er
sket i det af krigen raserede Finn-
mark. Nye byer er vokset op, større,
bedre og mere hensigtmæssigt anlagt
end de gamle, Nordnorge er ikke blot
genrejst, men også nyrejst. Man kan
ikke mere sige, at Nordnorge er lan-
det bag Vorherres ryg. Det er efter-
hånden blevet „det forjættede land".
Bedre trafikforhold, bedre veje, bedre
boligforhold, gode muligheder for be-
skæftigelse o. s. v. har gjort, at Nord-
norge er et sted, hvor det er værd at
leve, og hvor man ikke behøver at
føle isolationens forbandelse.
I bussen nordpå til Kirkenes rejste
jeg sammen med et hold unge. De hav-
de netop været på sommerferie. I
Paris. Ja, hvorfor ikke?
I sommermånederne har et privat
flyveselskab rutetrafik med vandfly
helt op til Kirkenes fra Tromsø.
Flyene benyttes ikke blot af uden-
landske turister, men i stort omfang
af den lokale befolkning. Er der en
søndag spændende fodboldkamp i en
af Finnmarks byer, kan man være
sikker på, at der ikke er til at opdrive
pladser i flyene til og fra byen den
dag ... Der er næppe tvivl om, at en
flytrafik i smag med den nordnorske
vil komme en skønne dag i Grønland.
Der har jo netop i de senere måneder
været stærk diskussion og røre om
problemet: intern passager, og fragt-
flyvning i Grønland.
Et særligt kapitel i Finnmarks ef-
terkrigshistorie er fiskeriets frem-
gang. I 1947 blev der fisket 34.520
tons til en værdi af knap 12 millioner
kroner, i 1952 fiskedes 175.599 tons til
en værdi af 71.5 millioner kroner. Nye
og større fiskefartøjer er kommet til,
moderne fangstmetoder tages i brug
i stor udstrækning, og fiskeforæd-
lingsindustrier er skudt op i byerne.
Før krigen opkøbtes fisken af agen-
ter, hvorefter den blev sendt sydpå til
forædling. Nu kan man selv i Nord-
norge! Samtidig er der fuld gang i ud-
viklingen bort fra kombinationen fi-
Grundlagt 1897
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarfit angnerssåt pi-
soiiaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
DET EENØJEDE SPEJLREFLEKSKAMERA
SNITBILLED- OG MATSKIVE-
AFSTANDSMALER
OPRETSTÅENDE SIDERIGTIGT SØGER-
BILLEDE
UDEN PARALLAKSE
SYNKRONBLÆNDE MED KOBLET
UDLØSER
ZEISS TESSAR 1: 2,8 / 45 mm
SYNCHRO COMPUR LUKKER
MED SELVUDLØSER
CONTAFLEX

ZEISS IKON AG
liepr. ved: Beorg Haiih, hinsensvej SO,
København F.
Tlgr. adr.:0pigena.
MODELLER
BÅNDOPTAGER 950
Eltra båndoptager 950 har på
utrolig kort tid vundet indpas
bos myndighederne, skoler,
private og offentlige konto-
rer, lios kunstnere og i man-
ge private hjem på grund af
sine mange anvendelsesmu-
ligheder, praktiske udform-
ning og fremragende gengi-
velseskvalitct.
AIR KING 957
er i det indre det typiske pro-
dukt af det mest »up to date«
indenfor moderne radiotek-
nik. Af de tekniske fortrin,
hvoraf flere kun findes i El-
tra Air King 957, skal særligt
fremhæves:
3 D ruinklang - Kortbølgemikroskop - Babysitter (komplet samtaleanlæg)
Drejelige retningsantenner - Manuel antennetilpasn'n8 “ Udskiftelig pick-i
tilpasningsprop - dækker alle de aktuelle bølgeonirader.
Se og hør
de NYE
ELTRA
19