Atuagagdliutit - 26.07.1956, Qupperneq 13

mik agdlåt sårugdlingniarnermut
akornutauvigsimåput 'sårugdlit ki-
ssagssaralue kiorartarsimangmatigik.
ukiune tåukunane åmåtaoK nåla-
gauyfit avdlat aulisartuisa tamåkua
natårnarpagssuit uissutilersimavait
aulisaierdlugitdlo. norgemiut tuluit-
dlo angnertoKissuinik misigssuiartor-
titait tamatumunga aulisarnigssamut
såkulersugåuput. tamatumunale åmå-
taoK kalåtdlit natarnåt avdlagssau-
iungnaerpoK. aulisapilungnerup pe-
Karnera seKitagpå, 1930-kutdlo aut-
dlårtineråne pissaussartut angnikit-
dlingårmata 1934-me Sisimiune uti-
terivik unigtitariaKarsimavoK. Kuja-
nartumigdle ukiune tugdlerne ka-
ngerdlungne Kanigtune rejeKarfit
navssårineKarput, taima Sisimiune
utiterivik uningnane rejenik utiteri-
lerpoK.
natårnarniarncK kingorna Kalåt-
dlit-nunåta kigdlingane ingerdlåne-
KartartoK taimane 1920-kune pisima-
ssup seKersimanimininguåinarå —
sårugdlingniarnermut ilangåKutåi-
nauneruvdlune. — Diskop avatåne
' 1951-ime natårnat ardlagdlit pissat
umiarssuarmut Kerititsivingmut
»Greenland“imut tuniorarneKarput
Pigssarsissutauvdluardlutik, åipågua-
nile pissat sungitsuinångorérput.
tåssa natårnaK aulisagauvoK aulisa-
PilungneKarnermik malugssajassoK,
tamatumungalo pissuvortaoK pero-
riartornera kigåitaKigame. peKarner-
®e inuit suninerat pingortitat pissu-
sisa suninerånit kinguneKarnerujug-
ssuvok. tamåna åmåtaoK najugkane
avdlane naluneKångilaK, Europap
imartaine åma Amerikap avangnåta
kitåne Maneragssuarmut sineriåne.
amerikamiut Maneragssuarme natår-
nåta kussanartumik åssersutigssaK ta-
kutipå unaussoK, åssigigsainiardlune
aulisarnerme akuliunerup aulisarni-
kut inutigssarsiornerme aulisagkat
Piginarnigssåt anguneKarsinaungmat.
aulisarneK tåuna 1880-ikune autdlar-
tipoK autdlarKåumutdlo pissaKar-
dluarfiuvoK. erninardle kinguariar-
torujugssuångulerpoK. ikåneritdlo au-
lisagaKarfitorKat suerukiartuinartit-
dlugit aulisartut aulisarfingnut nutå-
nut nugteriartorput, taimalo taima-
tordluinaK pissoKariugtardlune. kisa
naggatågut inutigssarsiut tamarme
isassulerpoK. Canadap USA-vdlo au-
lisagkanik misigssuissut nunanit tåu-
kunånga mardlungnit pissut natårnat
pingortitat pissusinik tungaveKarne-
rånik misigssuisilerpait aulajanger-
sagagssanigdlo aulisarnermik_ mag-
ssitscrKigsinaussunik sujunersCiteKar-
Kuvdlugit. kingunerå aulisarneK åssi-
gigsarniarneKalermat imåitunik ma-
ligtarissagssaKardlune: 1) ikånernik
aulisagåricat umarigsiartordluarfigi-
nerussåinik erKigsisimatitsineiv 2)
suvfineKartitdlugo aulisarnermut
inerternut åma 3) ikånerne åssigi-
ngitsune pissaussartut kigdlilersor-
nerat. aulajangersagkat sukangnersu-
mik atortiniagåuput kinguneralo nu-
ånersumik tugdlusimårutigssauvoK.
natårnarniarncK kingumut inutig-
ssarsiutaulerpoK akigssarsinartoK. —
pingårdlugo tåuna åssersutigåra tå-
ssaungmat misigssuinerup inutig-
ssarsiornermigdlo ingerdlatsinerup
akornåne suleKatigingnerup kussa-
narnerpåmik pingårutå.
naugdle peKarnerine inuit suni-
ssarnerat aulisagkat amerdlåssusiå-
nut angissusiånutdlo pingortitat pi-
ssusisa sunissarnerånit angnerungå-
raluaic, taimåitoK åmåtaoK natårnane
sordlutaoK sårugdlingne taimåitoK
maluginigagssauvoK ukiorigsårtarne-
rit ukiordlugfarneritdlo nikitarne-
rat. dr. Paul Hansenip ama takutisi-
nausimagujå ukiut tåukussut sårug-
dlingnik åmalo natårnanik aulisar-
nerme pissaKamavfiunerpaussut, ta-
matumåme taimåitoK takutipå pi-
ngortitat pissusisa ingmingnut ataKa-
tigingnerunerat.
(normume tugdlerme nanyisaoK).
sårugdlérutit nåkariartut
Kalåtdlit-nunåne sårugdlingnik au-
lisarneK — Nup pigissaine ikangner-
ssuamilo aulisarneK erKåingikåine
Ukiumåna uvdlumånamut pakatsissu-
tausimavoK. Nungme niuvernerup
’PissortaKarfiata julip 1-åne nautsor-
ssutai nåpertordlugit sårugdlit
1.252,207 kg tarajugagssatut tunine-
Karsimåput, sujornale taimailinerane
2.192,427 kg-uvdlutik, nåkariaut
juni pivdlugo nalunaerutine oicau-
ligineKarpoK juni nålermat aitsåt Au-
siangne iluamik aussarpalålersima-
ssok. eKalugssuit månérKatdlo pissar-
nermit pigssarsivfiorKalårneruput.
angmagssat pissarnennigtut iput,
Puissitdle sungitdlat. mæslinge piv-
(llugo matussineK junip 17-åne ato-
rungnaerpoK. nåparsimavigssap tu-
jjgavigsså KårtiterneKalerpoK. ^ igdlu-
liornermut atortugssat juni nålersoK
likiuneKarpul. Nup radioa tusåneK
sapersimavåt Danmankivdle kortbøl-
Sea tusåvdluarneKartardlune. K’asi-
giånguanit nalunaerutigåt rejerniar-
11 es junip 11-åne autdlartisimassoK.
rejerpagssuit ingassagdluinånguat-
siarnerarpait. inutigssarsiutit avdlat
såvatdlårsimångitdlat. juni Kiter-
Kungmat igdluliorneK autdlartipoK.
Narssame sila unerisimaneK ajorsi-
’UavoK. puissaitsoKaoK. eKalugssuaicå-
agilas tingmissanigdlo imarmiunik
PiniagagssaKarane. sårugdlit tuni-
ssauvclluangåtsiarput, rejetdlo 5 ton-
Sjt migsstnge suliarineKarput. Kap
1 obiniine puisseKartitdluarsimavåt.
^fue pernigdlutigdlo inussutigssarig-
^arput. Tingmiarmiune 1953-ip ki-
“gornagut aitsåt kingumut tingmi-
sartup nåkarlitainik agdlagarsilarsi-
uapm. Danmarkshavnimingånit tut-
mpoK ukiarme sermerniarnerssua
1 nilngmagpålugssuit inunerånik na-
eKarsimagunartoK. umingmait 4oku-
gassut akugtungitsumik navssåri-
»arsimavait, sulilo silasiorfiup ernå-
e n°rrarnik takussoKångilaK. sikor-
SsUlt junip Kericata migssåne issigi-
aK tamåt takugssausimåput.
940,220 kg-uvoK. sujugdlermérdlugi't
tarajugkat 33,932 kg-nik amerdleriar-
put, tåssa 87,119 kg-nlt 121,051 kg-
nut. sårugdlitaoK tissågssat, nerpia-
gagssat panersiagssatdlo amerdleriar-
put, kisiåne tarajugagssat nåkariar-
ncrujugssuånut nåpertutingmgsu-
mik. sårugdlingnil tissågssanit ukiup
Kåumataine sujugdlerne 582,552 kg
tunissarineKarput, sujorna taimaili-
nerane 227,226 kg. „Sværdfisken“-
inarmut 431,375 kg tunineKarpul.
nerpiagagssatut tunissat 977,821 kg-
iiput, sujorna 873,050 'kg, sujuariaut
104.771 kg. „Greenland“imut tunissat
813,515 kg-uput. panersiagssatut tu-
nissat ukiumåna 937,099 kg, sujorna
878,115 kg — sujuariaut 58,984 kg.
Nup pigissåinaine sårugdlit paner-
siagssatut tunissat 874,656 kg-uput.
sårugdlit 'tarajugagssatut tunissat
niuvertoKarfingne avdlane tamane
ikileriarput, Nungme taimågdlåt pi-
nane. Nanortalingme nåkariaut
83,000 kg, Iv’aKortume 269,000 kg,
Påmiune 95,000 kg, Manitsume
171,000 kg Sisimiunilo 370,000 kg.
Nungme amerdleriaut'it 47,000 kg
migssåiniput.
nalunaerutit maligdlugit aulisartut
nåkariautinut pissusimångitdlat, så-
rugdlisåinarsimassordle-una, tåkune-
ratdlo pissarnerånit kingusingneru-
simavdlune. irnap ukiumåna nigdler-
nerunera pissutaussunut ilausorine-
KarpoK. tusartarérparputdlume auli-
sagkanik ilisimatut kingumut nig-
dlertikiartulersoringmåssuk, tamåna-
lo sårugdlit sinerissamit Kimagune-
rånik nagsataKarsinaungmat.
sårugdlit tarajugagssat, sujugdler-
mérdlugit tarajugkat, tissågssat, ner-
piagagssat panersiagssatdlo tunissat
atautsimut katitdlutik 3.870,730 kg-
simåput, Nuvdlo niuvertoKarfinåne,
„Greenland" „Sværdfisken“ilo ilå-
ngutdlugit, tunissat katitdlutik
2.502,267 kg-tpui.
„Sværdfisken" K’ugssungmingånit
ivsåinaK Kitsigsunut nugpoK. „Green-
land Kangåmiunut autdlarsimavoK.
inutigssarsiortut ikior-
sigaussarnerat
angnerulingilaK
inutigssarsiornerme ikiorsissar-
nerm'ik nalunaerutip avdlångortine-
Karnigssånik aperKUt sujorna lands-
rådime OKaluserineKartut ilagåt. ina-
leruagagssat måna atortussut ma-
ligdlugit pujortulérartårnigssamut
iluarsaisitsinigssamutdlo taorsigag-
ssarsissoKarsinauvoK pujortulérKap
tiguneKarnermine akiata iluarsaisit-
sinermiio akiussul tamarmik 85.%-é
kigdliginardlugit. landsrådip isuma-
Katigissutigå ministeriemut Kinuti-
giumavdlugo matuma kingorna ing-
mi'kut pissutigssaKartitdlugo taorsi-
gagssarsissoKarsinaunigsså pujortu-
lérKap tiguneKarame akia'ta 92%-ia
ikigdligalugo, kisalo iluarsaisitsinig-
ssamut taorsigagssarsissoKarsinau-
nigsså iluarsaisitsinerme atortut
100%-é kigdligalugit (tamå'kerdlu-
git). mfinale ministeriep landshøv-
dingeKarfik nalunaerfigå aprilip 1-
åne 1955Jime tunissanik, pingårtu-
mik sårugdlingnik akitsuisimancK
crKarsautigalugo ilåtigutdlo åma ani-
ngaussarsiornikut pissutsit erKarsau-
tigalugit isumaKarnane nalunaerutip
angnertusisineKardlune ^ avdlångute-
Karnigssånik sujunersut nålagauv-
fiup aningaussanik akuerssissartui-
nut tuniusinaugine.
MÅNEDSRAPPORTEN
Af månedsrapporten for juni
fremgår det, at sommeren først rig-
tigt mærkedes i Egedesminde mod
månedens slutning. Hajfiskeriet og
indsamlingen af terneæg var noget
mindre end normalt, angmagssat-
fangsten var normal, mens sælfang-
sten var uden betydning. Mæslinge-
afspærringen blev ophævet den 17.
juni. Udsprængningsarbejderne til
det nye sygehus er begyndt. Forsy-
ninger til boligbyggeriet ankom ved
månedens slutning. Godthåb radio er
uhørlig, mens Danmarks kortbølge
går godt igennem. Fra Christianshåb
meddeles, at rejefiskeriet begyndte
den 11. juni. Der synes at være tale
om helt utrolige store rejeforekom-
ster. De øvrige erhverv har været
Enge stillet. Boligbyggeriet begyndte
ved månedens midte. Fra NarssaK
meldes om ustadigt vejr og megen
regn til skade for havebruget. Sæl-
fangsten har været ringe, og der har
ingen haj fangst og søfuglefangst væ-
ret. Torskeindhandlingen har været
ret god, og der er behandlet ca. fem
tons rejer. Fra Kap Tobin meldes
om god fangst af sæl og god sund-
heds- og ernæringstilstand, fra Ting-
nnarmiut fortælles, at man for før-
ste gang siden 1953 har modtaget et
mindre flyverdrop, og i månedsrap-
oKatårineK iluagtipoK
Nup kujatåne Kitdlut-iluåne apri-
lip 20-åne kapisigdlit suait 6000-il
tukertiniagagssat kungmut ikineKar-
pU't. suåit Norgeine Hammerfestimit
pissuput uvdlutdlo Kulit fnigssilior-
dlugit aggiuneKarsimavdlutik. tiguga-
mikik uvdloK tåunarpiaK kungmut
inigssipait. aulisagkanik misigssui-
ssup Jens Kreutzmannip atausiarane
takusartarsimavai, månalo suait ta-
måkiussavigdlutik tukersimåput, a-
merdlångeivissut kisimik tukingitsor-
simavdlutik. taiina iluagtitsinerup ki-
nguneranik Kularnångitsumik kapi-
sigdlit suait sule amerdlanerussut tu-
kertiniarneKarumårput. —
Kavdlunåt pissarneratut
soraerumérloK
Kalåtdlit-nunane pernautaussumik
ivsåinaK danskit perKussutait malig-
dlugit svendeprøveKartoKarpoK, tå-
ssa K’aKortume igfiornermut iliniar-
toK Augustinus Knudsen, Matliiesen-
ip iliniartitå, soraerumérmat. 8,05-
erpoK bronzemigdlo medaljengnag-
dlune. Manitsume igfiortut nålagå't
Ulm Sisimiunilo igfiortut pissortåt
Olsen ei-Kartussissuput. soraerumér-
toK agsut nersualårpåt soraeriiméru-
tine ingerdlavdluaKalugit nåmagsing-
magit. danskit svendingontut agdla-
gartånik Aug. Knudsen tunineKarpoK.
—• K’aKortup igfiorfiane sule pinga-
suni'k iliniartoKarpoK.
teriangniat erKigsisitaussarnerat
sujorna landsrådime OKaluserineKar-
poK. landsrådip taimane akuerssissu-
tigå erKigsisitaussarnerat uvdlunik
14-inik sivikitdlineKåsassoK, oktobe-
rip 1'5-ånit martsip 20-ånut piniar-
ncKarsinaulisavdlutik. nunavta mini-
stereKarfia mana nalunaerpoic aper-
Kutiip oKalusererKingneKarnigsså kig-
sautiginartikigtik, kisiåne magister
Yibep teriangnianik misigssuinera
nåmagserérpat, ukiarulo aitsåt na-
magsisagunardlune. taimaiiivdlune
teriangniat aitsåt 1957-ime landsrå-
dip oKalusererKigsinåusavai, tamatu-
malo tungånut martsip 20-ånit okto-
berip 15-ånut ereigsisitsineK atuina-
ratdlåsaoK.
porten fra Danmarkshavn hedder det,
at efterårets mange overisninger af
mange græsningsarealer formentlig
har kostet adskillige moskusokser li-
vet. Selvdøde dyr findes ret ofte, og
der er endnu ikke set årskalve i sta-
tionens nærhed. Storisen gik, så
langt man kunne se, ved månedens
midte.
„ERHVERVEREN“ REDIGERET AF PETER NIELSEN
>JnutigssarsiortoK“ åririgssorneKarpoK Peter Nielsenimit
fuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme . nigdlo cylindenlik. 12—390 HK-lik
UXHAM
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
illllllii|||Ulllli||||||lt!|||BIElil||||||||li||!l!!lN!li||||ll|j||j|||l|||||lf|ll|||||||i
|lUitlllllli!l|||llllllllllIilllllBllllilBillIIlllilSDlllK|l|||||i8t|||||]g|lllHl El
|tuxham a/s . København valby • c. 8816 §
i!lilll!lil!!HIIIIII!IIIHHIIIIIIIIIIIII!illllliSlllltliSIIII!EIISIIIIIIIItllllll II
13