Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 17

URE BRILLER Briller leveres omg. efter recept Nye ure — schweitzer-værk. Stort udvalg i urlænker og -remme Sendes overalt på Grønland. Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag- sitsissarpugut. VlacBarcrisX (GOLDEN BLIND)
Holger Dik Jensen Nørregade 30 — KØGE Reparation af ure omgående nalunaeKutanik pilertortumik iluarsaissarpugut TOBAKKER
Halbergip tupai piuminarneruput Mac Baren’s GOLDEN BLEND tupatsialavit

En Van Heusen skjorte
er et plus for ethvert mandfolk
RADOX
FOD'BAD ES ALT
Gå ikke om på overhede, varme og ømme fødder!
Find Dem ikke i hård hud og ligtorne! Nej — lad
RADOX Badesalt komme til. Et eneste iltende fod-
bad lindrer - og gradvis bliver fødderne friske og
veloplagte påny. — Efter badet skal De altid bruge
RADOX Fodbalsam, som gør huden blød og smi-
dig. Nyhed: RADOX fodpudder i praktisk strø-
dåse.
isigkat aitdlerulugtorssuit maitsut
ajorput! amen ivssugtiniko Kångnilik
pinavérsåruk! Kå — RADOX-ip uv-
farnermut tarajue Ikiorsiuteriåkit.
isigkanik uvfainerme atausiåinavig-
dlune atoråine iluåtdlarértarpoK — tåssalo
taimågdlåt isigagsiartordlumlo infimarig-
siartoråine. — isigkatit assarérdlugitdlo isigkanut
tamut tipigigsoK RADOX fodbalsam amermik Kitu-
lisitsivdlunilo eKaitsungortitsissoK atortarniaruk. —
RADOX nutåliai isigkat pudé Kivdlerthssatsialå-
nguane.
En gros: Willy Rasmussen & CO
Forhandles af: „OLE“s VAREHUS . Godthåb
Hovedvagtsgade 6
København K.
Vil De ha’
smukkere hår? \
( og sundere hår! )
kussanarnerussunik nujaKarusungilatit?
BRYLCREEM holder håret på plads dagen lang uden
at give dette unaturlige, olieglmsonde udseende, som
både virker „billigt** og umoderne. BRYLCREEM sti-
mulerer hårvæksten og modvirker dannelsen af
tørre skæl, når De bruger det liver dag!
BRYLCREM nutsanut tarngutigissa-
råine tukagfitingilaK, nutsat nåmåi-
nartumik Kivdlilånguardlutik iluar-
sartukuminarsivdlutik. BRYLCREM
uvdlut tamaisa nutsangnut tamgu-
tigissarniaruk, nutsangnartuatsiaK,
KaKortualuningnångitsoK I
BEECIIAM-DENMARK A/S
BRYLCREEM
Af kompassets historie
En af de opfindelser, der har bidra-
get mest til, at menneskeheden har
kunnet underlægge sig hele jordklo-
den, er kompasset. — Gennem mange
hundrede år har den lille, svingende
magnetnål vist vej over hav og land,
til sidst også i luft og under jord og
vand, og intet tyder på, at dens rolle
trods alle radiotekniske fremskridt er
udspillet. Kompasset har betinget de
store opdagelsesrejser. Det er sagt, at
Englands magt hviler på en citron
(citronen hindrer skørbug på de lange
sørejser). Det kan med mere ret siges,
den hviler på en kompasnål; thi på den
spinkle genstands hjælp er al over-
søisk trafik baseret.
Hvem har da opfundet denne ge-
niale retningsviser?
Ingen ved det, men det menes, at
kineserne først af alle har fremstillet
brugelige kompasser, som de dog, lige-
som krudtets opfindelse, ikke evnede
at drage den fulde nytte af.
I Europa omtales kompassets brug
med sikkerhed omkring år 1200. Alle-
rede ca. 1100 siger den nordiske for-
fatter Are Frode i sit værk om Is-
lands opdagelse:
— Folke Vilgardson, den tredie op-
dager af denne ø, en berygtet viking,
drog ud fra Rogaland i Norge omkring
år 868 for at opsøge Gordarsholm (Is-
land). Han tog tre ravne med, der
skulle tjene ham som vejvisere. For at
indvi dem til dette brug foranstaltede
han i Smørsund, hvor hans skibe lå
sejlklare, en stor offerfest. Thi den
gang havde sømændene i de nordlige
lande endnu ingen leidarsten (lede-
sten).
Denne sidste bemærkning kunne
tyde på, at „ledestenen", kompasset,
altså var kendt, da Are Frode skrev
sin bog, eller rettere før, i det ellevte
århundrede.
Sikrere underretning giver dog et
fransk digt fra 1190, hvori det hed-
der:
— Når himlen er dækket af skyer,
og man hverken ser måne eller stjer-
ner, da søger sømændene råd hos mag-
netnålen.
Endelig skriver Jacques de Vitry
1204 i sit værk om det hellige land:
— ... ved hemmelige kræfter drager
magneten i Indien, jernet til sig. En
jemnål, som man stryger med mag-
neten, vender sig bestandig mod nord-
stjernen, hvorfor den er af stor nytte
for de søfarende.
Når den italienske skibskaptajn Fla-
vio Gioja fra Amalf i nævnes som den,
der i Europa har indført kompasset
eller endog opfundet det 1302, beror
det på en fejltagelse. Han har derimod
opfundet en metode, hvorved kom-
pasrosen kunde anbringes i en kasse
på en sådan måde, at den holdtes i li-
gevægt og var drejelig om en tap.
Efter alt at dømme har kendskabet
til kompasset nået Europa fra Kina via
Arabien. 1242 skrev araberen Bailak
en bog om stjernekundskab for køb-
mænd. Heri fortælles, at skipperne på
Det syriske hav i de stjerneløse næt-
ter tager et fad vand og stiller det i
skibet, hvor vinden ikke blæser. På
vandet lægger de et trækors og ovenpå
dette en magnet, der peger mod nord
og syd. Sømænd på det indiske hav
lader i stedet for trækorset en lille
jernfisk, der er gjort magnetisk, svøm-
me på vandet.
Den kinesiske literatur selv omtaler
år 121 magneten som „den sten, der
giver nålen retning", og senere under
dynastiet Tsien 265-1549 berettes, at
sømænd finder vej ved hjælp af mag-
netnålen. Endelig foreligger en nær-
mere beskrivelse af et kompas 1117.
Det hedder her, at man enten op-
hængte nålen i en tråd ved hjælp af
en klat voks eller lod den svømme i
vand. Nogle mener, at kompasset har
været kendt i Kina århundreder før
Kristi Fødsel.
Magnet—kompasset er som bekendt
baseret på magnetnålens indstilling i
den magnetiske nord-syd-retning un-
der påvirkning af jordmagnetismens
horizontale komposant.
I de første kompasser benyttedes
som retningsviser naturlige magneter
af magnetjernsten, senere „kunstige"
magneter. Der skelnes mellem tør- og
vædskekompasser.
På skibe er kompasset hængt i „car-
dansk ophængning" for at holde sig
vandret under fartøjets bevægelser i
søgangen. Kompassets skive, „rosen",
er ophængt i „stadig ligevægt" og ind-
delt enten i 360 grader eller i 32 kom-
passtreger.
Englænderen lord Kelvins revolu-
tionerende kompaskonstruktion i det
nittende århundrede havde i rosens
centrum en aluminiumsplade, hvorfra
der udgik to og tredive silketråde til
en aluminiumsring helt ude i randen
af rosen. Fra denne ring går der skråt
indefter og nedefter silketråde, som
bærer otte magnetnåle, der hænger
parallelt med hinanden og symmetrisk
med hensyn til rosens nord-syd-linie.
Endelig sidder i midten af alumi-
niumspladsen en dup, ligeledes af alu-
minium, med en hård sten i toppen.
Oven på silketrådene er en ringfor-
met papirpose, inddelt i streger og
grader.
Hele denne rose vejer med nåle
seksten gram og har følgende egen-
skaber: Da dens vægt hovedsagelig
ligger i periferien, har den en lang
svingningstid, hvilket bidrager til at
gøre kompasset roligt. Eftersom væg-
ten er lille, vil der ikke blive nævne-
værdigt slid mellem pind og dup, og
den vil kunne stille sig med stor nøj-
agtighed. Pinden er forsynet med en
spids af hårdt metal, i reglen iridium,
og anbragt på bunden af kompaskop-
pen, hvis underste del danner et luk-
ket rum halvt fyldt med en tykfly-
dende vædske, f. eks. glycerin. Ved
denne sidste forholdsregel opnår man
at gøre kompaskoppens bevægelser
bløde.
Af nyere dato er gyroskop-kompas-
set, hvor drivkraften er elektricitet,
der giver en snurre, gyroskop, med
vandret indstillet akse meget stor om-
drejningshastighed. På grund af jor-
dens omdrejning vil gyroskopets akse,
når denne er udsat for tyngdekraftens
påvirkning, indstille sig i den sande
nord-syd-retning.
Gyroskop-kompasset er dyrere end
magnetkompasset og anvendes derfor
mest i krigsskibe og store passager-
dampere.
I flyvemaskiner bruges magnet-
kompasser af særlige typer for at eli-
minere virkningerne af flyvemaski-
nens drejninger: Jordinduktions-kom-
passet brugtes af Lindbergh og Byrd,
solkompasset af Amundsen. Gyroskop-
anlæg synes dog også i luften at blive
det sejrende fremtids-kompas.
Men ligegyldig hvilken type har
kompasset vist og vil trofast vise vej
over bjerg og dal, over hav og sø, gen-
nem urskov og ødemarker, som det
allerede har gjort i århundreder.
Kompasset er en opfindelse, der har
revolutioneret verden, og som stadig
betinger al samfærdsel over længere
strækninger, hvor andre vejvisere
mangler.
P. B. N.
Preben Brink.
Kalåtdlit-nunåne angalaniarnermut
akornuterpagssuit inulugineicartuara-
luardlutik anusingorfeicångitsut tama-
nut uminarungnåisångitdlat. tJmåna-
me tusagagssiortuvta nalunaerutå kér-
miåsit narrujuminåtdlagkaluarujoK —
Atuagagdliutit novemberime decembe-
rimilo normue, jutdlip normua ilå-
ngutdlugo, aitsåt Kimugsimik tikiune-
Karsimassut sikup sinåvanit aivdlugit.
aitsåtdlugoK juli Kåumataulerpat er-
Kåmiumingnut avangnardliussunut i-
ngerdlaterKingneKarsinaujumårput. —
taima arritsigissumik ingerdlåsimane-
rat atuagagssiap pisiariumaneKarnig-
ssånut soruname pitsauvatdlångilaK,
tusagagssiortoK naggasivoK. — jutdlip
normuane åridgssuissoKarfiup sujusi-
nåKissumik suliåne nisiarånguaK ar-
naK torugdlermit autdlarussausima-
ssok TJmånap erKåne méricat aussarig-
ssuarme aitsåt pinguarissugssangorpåt,
normutdlo avdlat imarissaisa ilait Ka-
ngagunikutoKångorérput. tingmissar-
tut tamanut nunavtine atulernigssåt
ingagdlune nagdliukasuarKunarsissa-
raoK.
18