Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 18
Drømmen . . !
(Fortsat fra side 5)
Han pegede op mod himlen og stod
pludselig dybt overrasket, for højt,
højt oppe i det dunkle og slørede him-
melrum, mellem et mylder af store,
gyldne stjerner, så han en engel, der
skinnede som sølv, flyve rundt.
— Mor, råbte han. En engel. Se der!
Han greb ivrigt ud efter moderen,
men hun var forsvundet.
— Mor, råbte han angst. Hvor er
du?
Han løb ind i stuen, men fandt hen-
de ikke og løb igen ud i haven, mens
han råbte: Mor! Mor!'
Og så pludselig hørte han en fin,
klingende lyd oppe fra luften, det var,
som tusind sølvklokker ringlede over
hans hoved. Han stirrede forbavset op-
efter og blev overraskende stående;
for deroppe, næsten ikke højere oppe
end husets tag, fløj englen rundt, og
et stort, forklarende lys faldt ned i den
tusmørkegrå have. Han stod stiv og
fuld af undren. Og så pludselig hørte
han sin moders stemme sige:
— Puschin, lille Puschin. Nu kom-
mer jeg!
Og englen dalede i et hav af lys lige
ned foran ham og bredte armene ud.
Et øjeblik stod Puschin fuldkommen
lamslået af overraskelse; men så ka-
stede han sig ind i de fremstrakte ar-
me, for englen var hans mor.
— Mor! Mor! skreg han.
— Ja, ja, lille Puschin, sagde hans
mor blidt. Nu er jeg igen hos dig. Og
jeg vil altid være hos dig. Og selv om
du ikke kan se mig, er jeg alligevel
hos dig. Hver time på dagen er jeg
hos dig!
— Ja, ja, sagde Puschin glædestrå-
lende. Du vil altid være hos mig. Men
hvorfor er du pludselig blevet en en-
gel, mor?
— Det er, fordi jeg bedre kan passe
på dig, sagde hun.
Hun knælede ned foran ham og kys-
sede ham.
— Lille Puschin, sagde hun. Min lille
ven. Du må ikke være ked af det. —
Kan du huske det? Du må aldrig være
ked af det, for jeg er bestandig hos
dig. Dag og nat holder jeg hånden
over dig. Jeg våger over dig. Jeg slip-
per dig aldrig af syne, men jeg fly-
ver ved siden af dig og passer pa, at
intet ondt vederfares dig. Du kan gan-
ske vist ikke se mig, lille Puschin.
Men jeg er alligevel hos dig, tæt ved
din side, og jeg holder mine hænder
over dig og værner dine skridt. Vil du
altid huske det, lille Puschin, at jeg be-
standig er hos dig, dag og nat? Vil du
det? Og så må du ikke græde mere,
vel? Og du skal altid gøre, hvad far-
mor siger, ikke, lille Puschin.
— Ja, ja, sagde Puschin glad. Det
vil jeg.
— Og du vil heller ikke være ked
af det mere, vel?
— Nej, nej, ikke nu, mor. Slet ikke
nu. Åh, mor, hvor er jeg glad, fordi
du altid vil være hos mig. Altid!
— Tak, lille Puschin, sagde hans
mor.
Og så trak hun ham ind i sin lyse
favn og kyssede hans lille, varme
mund. Og hun holdt ham meget fast
ind til sig, mens hun smilede til ham.
■— Lille Puschin, hviskede hun. —
Kære lille Puschin.
Og så pludselig var moderen væk
igen. Men højt, højt oppe, helt oppe
fra de store, gyldne stjerner, hørte
Puschin hendes stemme som den lif-
ligste musik dale ned over sig:
— Puschin, lille Puschin. Jeg vil al-
tid være hos dig!
Puschin vågnede i dagbrækningen.
Søvntung, endnu ikke helt vågen, mis-
sede han mod solen, der som en blank
gulddukat stod bag træernes netværk
og skinnede ind til ham. Og langt
borte, ligesom fra en anden verden,
hørte han droslen juble og fløjte og
sende kaskader af triller op mod solen
og lyset som en hilsen til den kom-
mende dag. Han hørte fjernt biernes
og insekternes summen, hønens skruk-
ken og hanens galen. Han hørte alle
de velkendte lyde, der hører en mor-
gen til. Og han strakte sig og så dø-
sigt mod pelargonierne i vinduet, hvis
blodrøde hoveder så dobbelt røde ud
i lyset fra den kommende dag.
Og så pludselig, som en stor, varm
bølge, skyllede nattens begivenheder
hen over"ham. Han huskede sin drøm.
Eller var det virkeligt, det, han havde
oplevet? Han vidste det ikke. Men
så meget vidste han, at han aldrig
ville glemme denne nat, han havde
været sammen med moderen. Det var
en vidunderlig drøm, noget vidunder-
ligt, der var overgået ham: han havde
været sammen med moderen, hørt
hendes stemme, set ind i hendes øjne
og følt hendes hænders blide tryk;
det var det, han havde længtes efter,
det var det, han havde higet efter.
Og nu havde han opnået det. Og nu
var han jublende glad: hans moder
havde været hos ham. Han havde set,
at hun var en engel, en stor og smuk
engel, der fløj rundt oppe mellem de
gyldne stjerner. Og den engel, der var
så vidunderlig smuk, var hans moder,
og hun havde sagt:
— Lille Puschin. Kære, lille Puschin.
Min lille ven. Du må ikke være ked
af det. Kari du huske det? Du må al-
drig være ked af det, for jeg er be-
standig hos dig. Dag og nat holder
jeg hånden over dig. Jeg våger over
dig. Jeg slipper dig aldrig af syne,
men jeg flyver ved siden af dig og
passer på, at intet ondt vederfares dig.
Du kan ganske vist ikke se mig, lille
Puschin. Men jeg er alligevel hos dig,
tæt ved din side, og jeg holder mine
hænder hen over dig og værner dine
skridt!
Puschin smilede lykkeligt. Og da
hans farmor kom ind med hans mor-
genmad, standsede hun brat op og
sagde overrasket:
— Men Puschin dog. Hvad er der
sket, siden du ser så glad ud?
Puschin så stolt og smilende op å
sin farmor og var lige ved at fortælle
hende om sin drøm, at moderen hav-
de været hos ham i nat, men lod være;
det skulle være en hemmelighed mel-
lem moderen og ham, at hun var en
stor og smuk engel, der fløj rundt
oppe mellem de gyldne, skinnende
stjerner og vogtede hvert af hans
skridt.
Sommer i Danmark
(Fortsat fra midter siderne)
til! Spillemærkerne rasler som skelet-
terne omkring baljerne. Man spiller
Lumbye i nærheden. Fager er sommer-
natten.
*
Nu trænger bedstefar-rådhusur sig
på og giver ordre til sædeligt opbrud
af feltet. Men endnu har vi fyrværke-
riet tilbage. Dansetræt ungdom strøm-
mer ud fra arena, stakåndede par
kommer fra springvandshaven, mid-
dagsherrerne fjedrer ned fra Det Ki-
nesiske Tårn og tænker på natron.
Allesammen mødes vi ved „plænen1',
hvor fyrværkerne gør deres bedste.
Raketterne gnistrer til vejrs og fol-
der sig strålende ud på nattehimlen.
Betagende som-junidrømme. Og sluk-
kes. Som junidrømme.
Bum, bum, bum, slutter fyrværke-
riet.
TJmånamit nalunaerutigineKarpoK
piniartoK Therkel Markussen 22-nar-
nik ukiulik ajunårsimassoK. Kimugsi-
mik puissinik mardlungnik usivdlune
tikilerdlunilo sigssap avatinguane
Kingmine nålagseritdliortortitdlugit
åukarnermut pissorsimavoK pigsigka-
luardlunilo sikukut nåkarame nuer-
Kigsimanane. nalunaeKiitap akunerata
åipå KerKa KångiutoK aitsåt timå na-
nineKarpoK.
*
KeKertarssuarmiut Nungmilo semi-
narierne iliniartut ivsåinaK Nung-
me arssamik unangmiput — GIF-
ip Kalåtdlit-nunåne unangmisitsinera-
nut atassumik. „GSS“ arfineK-mardlo-
rårtoK KeKertarssuarmiut „K’SP" a-
tautsimik ajuput. — „GSS“ aussap ilå
kujatdlit ajugaussuinut kujåmut u-
nangmiartortugssaujumårpoK.
Overalt, også i Grønland benyttes PIRHTOS
n n -båndstrammeapparater 0 T IVLUr -stålbånd og -plomber STORE SALTPASTILLER
el 1 er jssr
Hn —trådsnøreapparater UTfVLUl -ståltråd jipsfcw
til ornsnoring af kasser, kartons,
bundter etc. ^f|p\
Cyklop Emballering ir
Cort Adelersgade 1, København K.
OKumiartagarssuit
tarajornitsut
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit klssarssutit igavfit
Nykobing Mars. København.
lægger atter ud
med de populære
små råoliemotorer
6-8 og 8-10
ENKEL KONSTRUKTION
LET BETJENING
LANG LEVETID
DAN motoriarKanik piumaneKaKissunik råolietortunik niorKuteKarKi-
lerpoK 6—8 ama 8—10 hk-lingnik.
A/S MOTORFABRIKEN DAN
Smedeholm 8, Herlev
pissaritsumik sandt
ingerdlatikuminarlul
aserujaitsul
pkalon
Den hvide, fedtfri TOKALON dag-
creme gør huden smuk og er det
ideelle pudderunderlag.
ROSA Tokalon natcreme med hudnæ-
rende Biocel glatter alle rynker.
Nyhed! SKIN BEAUTY — hele fa-
slags vejr.
miliens creme. Beskytter huden i al
Det nye Tokalon PUDDER — en ver-
denssukces.
TOKALON dagcreme KaumassoK, or-
ssoKångitsoK amermut kussanarsau-
tauvoK puddertinanilo tarnutigssar-
Kigdlune.
ROSA Tokalon natcreme amermut
inussutigssanik imaitarpon åmivdlo
eKingasulingnere manigsisitardlugit
nutåK SKIN REAUTY — ilaiuitartt
tamarmik cremiat. sila Kanon ika-
luartitdlugulunit amerdlungnavér-
saut pitsak.
Tokalon PUDDIT silarssuarme ta-
marme piumaneKatdlåraut.
Engros: WILLY RASMUSSEN &CO
HOVEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.
Forhandles af: „OLE“s VAREHUS — GODTHÅB
19